Sider,

søndag den 15. marts 2015

Kølig søndag

 Selvom solen lokkede og fristede nok så meget idag, var det nu ingen fornøjelse at være ude. Vinden var pivkold, så jeg var hurtigt til at at bestemme mig for at tiden skulle bruges i drivhuset.

Jeg gik dog lige først en runde i haven, for at se om der var dukket lidt nyt frem. Jeg opdagede at der er masser af knopper i martsviolerne, det varer ikke længe inden de atter står i fuld flor.



Det solvarme drivhus stod og lokkede.



Inde i drivhuset, er der godt gang i de forårsbebudere jeg har plantet, så vi har noget smukt at nyde når vi holder pauser.



Små fine hornvioler med glade ansigter.




Disse lysegule primula dufter helt vidunderligt, man bliver næsten helt beruset af at færdes i deres duft.



I dag fik jeg sået de første sommerblomster, jeg har været rigtig tålmodig ventet længe i år. Bakkerne er nu kommet med ind i huset, hvor jeg har et par gode vestvendte vinduer hvor de kan stå lyst og spire i fred og ro.




Jeg fik også pottet mine nyindkøbte dahlia. Det er så først nu jeg sidder og laver indlæg, jeg kommer til at tænke på dem der har overvintret i kælderen. Nå så.... det må blive deres tur en af dagene.



 De hvide multifora hyacinter er så fine, og er også med til at der dufter så skønt i drivhuset.




Ude har purissima tulipanerne godt med fart på. De er altid tidligt på færde, er super stabile og jeg holder rigtigt meget af dem,


En kølig men dejlig weekend lakker mod enden. Hvor var det dejligt at få sået det første og drømt en masse smukke billeder, om den kommende sommers blomsterflor.

Mange søndags hilsner herfra ;)

5 kommentarer:

  1. Vi var nu standhaftige og blev i haven i dag, men det var nu slet ikke så slemt.
    Der er fin gang i foråret også i drivhuset. Vi har også både primula og hyacinter i drivhuset, det vil sige havde for jeg har plantet dem ud i haven i dag. Men så må jeg finde på noget andet til drivhuset :.)
    Jeg skal også have kigget til mine georginer, håber de har klaret vinteren.
    Dine martsvioler er rigtig fine, mine har slet ikke knopper endnu, men de står også meget i skygge.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  2. Fine forårsbilleder, men også der hvor vi var, var det hundekoldt, det var ingen fornøjelse at være ude i dag, så jeg forsømte ikke noget ved at tage til Fyn :) Jeg kan se at du har købt dahlia samme sted som mig :) Jeg har også sat mine i potter, og har ikke fået de gamle frem endnu :)

    SvarSlet
  3. Skønne forårsfornemmelser i dit indlæg.... jeg må vist også se at få fundet mine dahlia frem fra vintergemmerne. :o)

    SvarSlet
  4. Hej Heidi.Skønne billeder fra din forårshave.Og jeg synes også er det er lidt for koldt til havearbejde.................men har da også nået alle bedene.
    Der ser dejligt ud i dit drivhus med skønne violer og duftende hyacinter.
    På billedet med bænken er der nogle grønne blade.................er det en agaphantus?
    Og har den stået derude hele vinteren ?.
    Må vist også i gang med at då sommerblomster.
    God dag knus Jette

    SvarSlet
  5. Dejlige billeder du viser, og hvor ser dit drivhus hyggelig ud med blomster og pynt :-)

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen