Sider,

mandag den 9. marts 2015

Endelig blev det vores tur..

 Til at få solskin og tocifret temperaturer. Hele weekenden har jeg utålmodigt gået og ventet på at foråret skulle komme og vise sig fra sin bedste side. Men nej... vi måtte nøjes med kold blæst, gråvejr og småregn øv øv. Men idag hvor vi atter skulle på arbejde, ja da blev det det fineste vejr. Heldigvis kom jeg så tidligt hjem at jeg nåede at nyde solstrålerne.

Drivhuset er et godt sted at søge hen, når det blæser koldt som i weekenden. Jeg har heldigvis en del forårsplanter som jeg kan nyde derinde.



Den smukke blå franske anemone, er jo slet ikke til at stå for.


























Forglemmigej og hyacinter som senere kan plantes ud i haven.


De regnvåde vintergækker, ventede også på solen.



De første dobbelte blodurt, er kigget frem.



Regnvåde krokus.








Den første af mine hvide løjtnantshjerter, er også begyndt at skyde.



Så kom solen endelig frem, det var der sandelig også andre end mig der nød. Haven summede af insekter og fuglenes kvidren, åh hvor er det bare skønt når solen er fremme, der er en verden til forskel, og al blæst og kulde bliver hurtigt glemt.


Det er da råhygge.



De første trillium  har også vist sig.



De forskellige primula begynder også at røre på sig nu.





Jeg opdagede at den første kobjælde, også har stukket næsen frem.



 Krokus i solskin, er da bare så fint.




Skønt at se hvordan forårets blomsterflor rigtigt er på vej nu.



Disse meget yndige lysblå scilla står og lyser så fint op i volden.



Nu satser jeg bare på at det gode vejr holder ved, så jeg kan komme i haven på onsdag og give den en skalle og kun søge tilflugt i drivhuset for at holde små pauser.



Mange solskins hilsner herfra ;)

7 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Ja I havde ikke godt vejr i weekenden, det var også lidt køligt hos os, men i det mindste skinnede solen, så det var trods alt bedre. Men du er da godt med med forårstegn, min blodurt har ikke rokket sig af stedet, siden jeg så en lille spids af den. Ej heller Trillium har jeg set endnu. Godt du nåede hjem i tide til at nyde din have og tage flotte billeder til os.
    Påskeklokken hos mig havde næsten samme farve som min finger, derfor kalder jeg den kødfarvet :)

    SvarSlet
  2. Godaften Heidi.Hvor er det nogle smukke billeder du viser i dag.................synes da at planterne er godt fremme hos dig.
    Godt at vejret stadig var godt da du fik fri..............men har lige set at onsdagsvejret skulle blive helt fantastisk.
    Må vist ud og se om min fine blodsurt er på vej op..................viser faktisk et billede i mit nye indlæg om hvide blomster.
    Er vild med de smukke lyseblå scilla.
    Men dit billede af kobjælden er heller ikke til at stå for.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder fra forårshaven. Jeg fik desværre ikke mine krokus i solskin. De eneste insekter jeg har set endnu er mariehøns.

    SvarSlet
  4. Ja i dag har vi også haft vidunderligt flot vejr. I går så vi solen om formiddagen, hvorefter den forsvandt og så var det bare koldt.
    Skønt at være i gang i haven igen. Håber vejret holder.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  5. Hej Heidi. Kan godt forstå man kan blive lidt gnotten over vejrets uretfærdigheder engang imellem, ja Idag strid blæst heroppe i nord..men dejlige billeder jeg er tosset med blå blomster så tak for det indtryk...håber solen kommer mere frem Idag ....god dag ønskes du...af Grethe hyggeligt med din bænk i drivhuset....

    SvarSlet
  6. Ja nu händer det saker i trädgården varje dag! ÄNTLIGEN vår! Härliga bilder från dig, alltid lika kul att kika in till dig!
    Varm kram,
    Titti

    SvarSlet
  7. Such a lovely garden ! And your flowers are beautiful !

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen