At lade blomsterbedet være grønt, og lade alt blomstrende stå rundt om istedet. Det nye runde bed står stadig mest grønt, heldigvis trives alle vore bellis i plænen rigtigt godt, og lyser godt op i alt det grønne.
Jeg satser dog på at bedets grønne look, snart er væk. Lupin Noble Maiden som jeg såede tidligere på sæsonen, står allerede med en del knopper klar til udspring.
I bedet har jeg også plantet, Nicotiana Sylvestris Only the lonely. Heldigvis har jeg ikke sat ret mange, for det er da en plante med enorm gro kraft og kæmpe blade, dem glæder jeg mig til at se i fuld flor senere på sommeren.
En enkelt Nicotiana Lime Green i knop har jeg fundet, tror resten er blevet kvalt af de store blade fra dens fætter. Rosen The Pilgrim har det fantastisk i bedet, der er masser af knopper på vej. Jeg håber på roser og lupiner i fuld flor inden længe.
Jeg har ellers lige været ude, for at aflevere mit nye kamera til reparation........ Det er jeg godt nok træt af, og som jeg roligt, og måske lidt højlydt, prøvede at forklare den tålmodige ekspedient, så er det altså bare ikke i orden. Da han så ovenikøbet sagde 2-3 uger, inden det atter var klart, ja så kan du tænke dig til min frustration....
Så disse billeder er taget med mit gamle kamera, som heldigvis var med på at tage billeder i dag. Det er ret ustabilt og ikke så god til ramme farver og skarphed længere. Men det må jeg så nøjes med, indtil videre. Det er dog godt jeg stadig har det, for snart står motiverne forhåbentlig i kø, og låne kamera er der ikke noget der hedder.
Oven på alt det grønne og mit lille bøvs, skal vi så ikke bare nyde synet af Maxima Festiva.
Køkkenhaven har det ret godt, de fleste afgrøder trives og vokser godt.
Pastinak og gulerødder Ærter salat og springløg
Bønner hvidløg og små fine appelsin tagetes Tangerine. Bønnerne har fået godt fat, og inden længe er rionettet dækket.
Majs planterne vil nu altså snart gerne ha lidt mere varme, de er næsten helt stoppet med at gro.
Lad os lige tage endnu en pæon pause, i alt det grønne.
Stribede beder og pastinak.
Der er meget stor forskel på bederne, de gule til venstre er spinkle i væksten. Men de hvide til højre er til gengæld meget frodige.
Tagetes i selskab med hvidløg og beder Persillen står også rigtigt flot i år.
Noget der til gengæld ikke har det godt, er vores kartofler. De har stået rigtigt flot, men i løbet af ganske få dage gik det galt. Vi ved ikke rigtigt om det er skimmel eller havgus der har taget dem. Så nu skal de bare spises i en fart, inden selve kartoflen bliver smittet øv øv øv. Vi må på den igen til næste år ;o)
Pæon Sarah Bernhard står nu på sit flotteste.
Selvom farverne er lidt udviskede, er pæonerne i godt selskab med storkenæb og salvie.
I løbet af nogle få dage, tror jeg at New Dawn rosen i tårnet også blomstrer.
At sommeren helt er forsvundet, og at det er pivkoldt, gider jeg slet ikke at komme ind på.....
Mange kølige hilsner herfra ;o)
Det ser skønt ud Heidi, dine pæoner er meget fine. Nicotiana er der gang i, jeg har nogen selvsåede som er godt på vej rundt om i bedene.
SvarSletHvor træls med dit kamera, det skal bare være i orden, når du får det tilbage, ellers må de give dig et nyt.
Hej Lisbeth
SletPæonerne er højt skattet i disse dage, og bliver nydt mange gange dagligt. Ja der skal ihvertfald ikke fjernes ukrudt hvor Nicotiana gror ;o)
Ja det er rigtigt øv med kameraet, det er kun 3 mdr gammelt, men har allerede taget over 3000 billeder, håber ikke det er blevet overbelastet, og ramt af stress ;o). Jeg er blevet lovet et nyt eller penge til et nyt hvis det ikke kan laves ordentligt. Håber bare de er hurtige til at fixe det ;o)
Kan du ha en super god dag i morgen og hils alle dine gæster ;o)
Godaften Heidi.Der ser da bare skønt ud i din have.Jeg er hos Gitte i Horsens......vi skal jo til Samsø i morgen tidligt.
SvarSletUtrolit flotte pæoner.Og din køkkenhave bugner da også.Lidt surt med kartoflerne.Og også lidt surt med dit nye kamera.
Jeg bruger også rionet til mine ærter.......nu vælter de bestemt ikke.
God aften knus Jette(som håber på bedre vejr i morgen)
Tak Jette - Ja det er rigtigt surt med kameraet, det havde været lettere at undvære det nogle uger til vinter.
SletKan i ha en rigtig god dag til Samsø i morgen ;o)
Hej Heidi
SvarSletHvor er der dog frodigt i din urtehave! Dine højbede er dejlige at se på, man får lyst til at gå ud at plukke lidt af de grønne, saftige sager.
Hej Jette
SletVi nyder allerede godt af salat og blade fra beder og løg ;o)
kære Heidi.
SvarSletSikken æstetisk og smuk køkkenhave. Jeg er dybt imponeret. Det træ I har dekoreret med er meget kønt. En super god ide. :)
Rigtig god weekend
Hej Eva
SletTak for dine rosende ord, og rigtig god weekend til dig også ;o)
Hej Heidi. Det ser virkelig godt ud det hele. Jeg kan godt forstå dine frustrationer med hensyn til kameraet, forhåbentlig får du snart det igen!
SvarSletHej Birgitte
SletTak skal du ha. Ja mega øv med kameraet, virklig dårlig timing det havde passet bedre til vinter. Nu håber jeg bare at det gamle vil samarbejde lidt endnu ;o)
Godt du havde dit gamle kamera med alle de fine motiver, der stod i kø.
SvarSletHej Marie
SletJa heldigvis havde jeg gemt det gamle kamera ;o)
Hej Heidi
SvarSletDejlige billeder af frodighed i stor stil. Dit grønne bed skal nok blive blomsterrigt. Det glæder jeg mig til at se.
Hilsen Dorthe
Hej Dorthe
SletLidt sol og varme vil sikkert gøre underværker i det grønne bed, der skal nok komme masser af billeder af bedet når der er kommet farver på ;o)
Hej Heidi - ja frodig og grønt ser det ud hos dig. Tak for en dusk farve ind imellem. Det er nogle skønne pæoner du har. Især hende Sarah er en smuksak ses jo tydeligt på det nærbillede du har taget!
SvarSletSkønne sommerbilleder fra både blomster- og køkkenhave. Dine højbede er virkelig flotte, og grønsagerne ser fine ud :-)
SvarSletÆrgerligt med dine kartofler, frygter at mine også kommer til at se sådan ud, synes de har fået en lille antydning af lidt brunt i toppene. Sidste år kom mine til at se ud, som dine gør i år, men vi fik dem heldigvis spist inden det gik ned i selve kartoflerne.