Sider,

fredag den 4. januar 2019

Årskavalkade 2018

Traditionen tro, er det blevet tid til et tilbageblik på haveåret 2018. Det er super hyggeligt, men også en langsommelig affære at komme igennem alle de billeder jeg har fået  taget i løbet af året. 2018 blev jo som bekendt et meget anderledes haveår, med ekstreme temperaturer og en lang tørke. Det blev meget tydeligt hvilke planter og buske der er hårdføre. Roserne har feks. aldrig blomstret så flot før, selv om de blev snydt for gødning i flere måneder. 

Januar bød på frost og lidt sne. En forvirret kobjælde fortrød nok bitterligt at den kiggede frem så tidligt. Tulipaner blev nydt inde i varmen.

Februar bød på lidt mere sne. Trillium pæoner og en enkelt rose ville også være med og løgvækster myldrede frem.

Marts var stadig kold og bød på mere sne. Hornvioler sneg sig ind i drivhuset, mens de ventede på lunere temperaturer.

 April bød på masser af skønne gensyn. Vi fik lavet nye højbede. Jeg oplevede de blomstrende kirsebærtræer på Bispebjerg kirkegård.

 Maj og første klematis sprang ud. Tulipanerne holdt fest og blev nydt. Et nyt lille bed så dagens lys og hækken blev trimmet.

Juni varmen slog til. De første kartofler blev gravet op mens roser floks og flere klematis sprang ud.

 Juli en tiltrængt ferie blev nydt på Ærø, ved Vesterhavet og Limfjorden. Græsset led i tørken og de første sommerfugle kiggede forbi.

 August bød på regnvåde blomster. Masser af æbler blev revet sammen mens træerne stadig bugnede.Lidt forvirrede perlehyacinter kiggede frem.

September bød på en uventet ferie til Portugal. De første tegn på efterår kom, mens andre blomster spang ud. Pølser på bål blev nydt.

Oktober var stadig smuk. Hvidløg fra Portugal kom i jorden. Frø blev samlet, mens klematis og kobjælde var forvirret og blomstrede. 


 November et nyt hjørne blev rundet med fantastiske buketter. De sidste blomster blev hentet ind til bordpynt. Skøn blomsterudstilling blev nydt.


 December blev mild og gazania blomstrer stadig. roser blev hentet ind og der blev selvfølgelig også julet lidt.


Nu er jeg helt klar til at tage hul på et nyt haveår, og jeg er rigtig spændt på hvad året bringer. Det kan jo heller ikke vare længe, inden vi kaster os over nye frøkataloger og plantenyheder på diverse net butikker.

Hvis du klikker på collagerne kan du se billederne i stor.

Mange hilsner herfra :)

tirsdag den 1. januar 2019

Godt nytår....

Sikke en stormene start på det nye år. Jeg bliver inde i varmen og som en anden tv kok har jeg snydt og været ude at tage lidt billeder efter arbejde igår, hvor motiverne stadig stod stille.

2018 blev et haveår, vi sikkert ikke vil glemme foreløbig. Ikke fordi jeg har tænkt mig at komme ind på klimaforandringer og hvad det medfører, men det bliver super spændende at se hvad 2019 bringer.

Hvide sprøde tulipaner er helt befriende, oven på flere måneder med julens lidt tunge farver.



Carl Nielsen spiller stadig med i vinterhaven.




De få blomster i haven får fuld opmærksomhed.



En enkelt have relateret gave havde fundet vej under juletræet :). Min gamle hr. fader var faldet over denne skønne gamle salt balje/kar, jeg ved ikke hvad rette betegnelse er ??.  Sjovt at høre om, hvordan de brugte dem til opbevaring af saltet flæsk i hans barndom.




Lige nu står den på terrassen, mens jeg tænker over dens fremtid. Den skal helt sikkert blive på terrassen og lige nu hælder jeg mest til at bruge den til vand og en enkelt åkande, men nu må vi se, om der kommer andre ideer pibende. 



50 hvide tulipaner har pyntet på terrassen det meste af december og de står stadig lige fint.



Små men ikke helt skarpe lupin knopper.



En enkelt forpjusket nytårsblomst i Odyssey.





De hvide aurikler blomstrer flere steder og lyser så fint op.



Træpæonen står med spæde knopper.



Purissima er altid den første tulipan der pibler frem.



Stinkende nyserod.



Det er idag 7 år siden at Heidis have gik i luften og jeg må konstatere at 2018 ikke blev det mest aktive år på bloggen.  Hele 2018 har jeg arbejdet 6 dages uger dog med hver 3 lørdag fri i forsøg på at redde vores arbejdsplads.  Det gik hårdt ud over overskuddet til bloggen og desværre har vores arbejdsgivere kastet håndklædet i ringen.
Igår havde vi sidste åbnings dag i butikken. Januar bliver ren afspadsering, inden jeg må ud og melde mig ledig. Det bliver en helt ny hverdag der venter forude, som jobsøgende 60 årig. Men helt ærligt, så glæder jeg mig til at holde lidt fri og bare nyde livet haven og forsøge at genopstå på bloggen :).



Efter denne lange svada ,vil jeg gerne ønske alle et godt havenytår, med disse skønne og livgivende hvide krokus.

Mange stormende nytårs hilsner herfra :)



søndag den 14. oktober 2018

Siden sidst....

Har efteråret virkelig gjort sit indtog her i haven. Store regnmængder, lave temperaturer og et par storme har lagt vejen forbi. Men pyt med det, for med en weekend som denne med sol og 24 grader er alle tanker om efterår lagt på hylden......og sommerstemningen fundet frem.

Der er grænser for hvor meget blår jeg kan stikke i øjnene på mig selv. Efteråret er i fuld gang og haven er i øjeblikket en skøn blanding af forfald og nyt.
Solsikker hører årstiden til og jeg nyder deres glade runde blomster og hygger mig ved at de har fundet støtte i de visne majs.



Randblomstrende hortensia i smukkeste høstdragt.



Hele weekenden er blevet nydt i haven. Der er blevet ryddet godt op rundt omkring, tømt krukker og samlet frø, stille og roligt bliver en helt igennem ekstraordnærig fantastisk havesæson pakket ned. Jeg har dog aldrig før udført disse opgaver iklædt sommerdress.....det siger jo alt om hvor tosset denne sommer har været  :).



Der er også kommet lidt i jorden. Disse kæmpe hvidløg hjembragt fra Portugal i september er blevet sat. Ferien var en gave på forskud fra min mand og børn, da jeg til november runder et nyt hjørne. Der blev sat 63 fed, tre mere end det vi fejrede :).



Endelig lykkes det for violfrøstjerne Hewitt's Double at komme i blomst.  



New Dawn med smukke blomster.



De danser rundt i toppen af tårnet.




Højbedene oser langt væk af efterår, men heldigvis hentes der stadig afgrøder ind til køkkenet.



Et par solsikker der lige så dekorativt har lagt sig til rette på græsset.



Ovenpå en rigtig svær sommer for Karen Blixen, står den nu med årets første blomst. 



Der er stadig enkelte latyrus i blomst.



Sommerfugle har også været i fuld vigør denne weekend, de nød solens varme og ledte efter føde.



En enkelt næsten firkantet blomst i Giardina,



De forskellige store hosta er efterhånden klappet helt sammen.



Frisk ny blomst i en solhat jeg ikke kan huske navnet på.



Smukke klematis frøstande.



Men hvorfor nøjes med frøstande, når miss bateman har valgt at blomstre.



Der er flere blomster på vej, de sidder alle så højt at de må nydes fra bagsiden.



Den yndige gåseurt der blev plantet i foråret, har klaret den tørre sommer og er fuldt bestået.



Den store græs gør sig godt i formiddags solen.



En lidt falmet Carl Nielsen.



Det samme kan siges om Burgundy Ice.



Jeg er vild med denne kombination af hortensia lime light og kertepileurt.





Twice in a blue Moon.



Utroligt fine men få glasbær.



Geranium Rosanne led virkelig i sommer, men nu er den godt med igen.



En der til gængæld har nydt sommeren er Odyssey, der har blomstret i vildskab.



Solen forlader hurtigt haven på denne årstid.



Chopin inden solen var helt væk.


Det var vildt hyggeligt igen at nørkle med et indlæg og skulle denne helt fantastiske weekend ikke kunne kaste et indlæg fra sig, ja så ved jeg ikke :)

Mange varme hilsner herfra :)