Sider,

mandag den 23. oktober 2017

Søndagsbilleder og træning....

I går kom jeg endelig en tur i haven, ovenpå mit dumme trappestunt for en uge siden. Heldigvis var jeg startet i god tid med at rydde op i flere bede, så haven ser forholdsvis fin ud. De planer der ikke er udført endnu, kan heldigvis vente, så ingen stress på den konto. 


Den rosa kobjælde fortsætter med at sætte nye knopper.



Oktoberstormhat lyser fint op i gråvejr.



Italien White har lagt sig på plænen.



De hvide aurikler har blomstret længe.



De har selskab af de gule primula.



Nye fine blomster i solhatten.



Den skønne klematis som danser for enden af en rosengren er svær at komme udenom.



Der er stadig enkelte rosa lathyrus i blomst.



Den pink dahlia står super flot med masser af blomster.



Den lille Tamarix er ved at skifte farve.



Sølvlys.



Det gamle fuglebad med lækker pudemos.



En enkelt blomst tilbage i den orange dahlia.




Tagetes lyser fint op.



Sløret eftermiddagssol.



Heuchera key lime pie lyser fint op mellem de visne blade.



Det lille skyggebed under jasminen fungerer rigtigt fint, der skal bare plantes lidt mere til næste år.



Bregne og hosta i skøn forening.




Tænk at man kan blive så glad for tagetes her sidst i oktober.




I drivhuset står denne fuchsia og blomstrer. Det er ikke en plante jeg plejer at ha, men den giver så mange gode tanker tilbage til min barndom, hvor jeg så en ære i at knalde alle blomsterknopper i de planter min far solgte i butikken. Jeg husker også helt tydeligt al den ballade jeg fik for mine ugerninger :).  Da jeg købte kinafrø købte jeg også nogle fuchsia frø, men har slet ingen ide om hvornår man sår dem. Er der nogle der har erfaring med at så fuchsia frø, vil jeg blive glad for tips.



Det blev noget af en udfordring at tage billederne, da mit kamera bestemt ikke er egnet til at tage billeder med venstre hånd. Til sidst fandt jeg frem til en løsning. Den højre hånd kom i brug og godt hjulpet af den venstre blev det til en brugbar løsning. Jeg skal jo dagligt træne mine fingre og at tage masser af billeder er helt klart en sjovere måde at træne på, end at kigge på billeder af en der laver øvelser.

Mange mandags hilsner herfra :)

3 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Ja men det var da en god øvelse, som der kom rigtig mange billeder ud af. Det viser den mangfoldighed af blomster, der stadig er i din have.
    Fuchsia har jeg ingen erfaring med, jeg skulle også lige læse det igen med hvad du gjorde med knopperne i din barndom. Så kom jeg til at tænke på, hvordan knopperne ser ud, inden de springer ud, ja og så forstod jeg det. Jeg forstår godt, at det nok ikke var så populært :) Kan du ikke google det, der må da være andre, der sælger fuchsiafrø.
    Knus

    SvarSlet
  2. Hej Heidi
    Skønt med en masse billeder fra din have, jeg er så vild med din halve tønde :o)
    Godt du får trænet fingrene, på en god måde.
    Forsat god Bedring
    Linda

    SvarSlet
  3. Det blev fina bilder, kan inte vara lätt att få till det med vänster hand. Ser nästan ut som på våren, med knoppar på Backsippan och Primula som blommar.
    Har några narcisser som blommat i några veckor nu, lite fel årstid för den.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen