Sider,

søndag den 22. november 2015

Ingen sne til os....

Skønt store dele af danmark er blevet ramt af enorme sne mængder, er vi gået fri her i Vestjylland. Det passer mig rigtigt fint, da jeg stadig ikke er helt vinterklar i haven. Til gengæld blæser det en halv pelikan og kun med et par graders varme, var det koldt og temmelig friskt ude idag .

Hortensia i solskin.



Det passer nu ikke helt når jeg skriver at vi slap for sne, for med lidt god vilje kan man måske kalde dette hvide drys for sne....men jer der virkelig har fået sne, griner sikkert at mit mikroskopiske snefald.




Clarie Austin i fuld flor.



Kæmpeverbena med sæsonens sidste blomster.




Det blå/lilla krukkebed har takket af for i år, og har set ret sørgeligt ud i nogen tid.



Ja udtrykket bliver desværre ikke bedre tæt på.



Der var dog stadig få blomster tilbage i nicotiana Perfume Deep Purple. Den har blomstret uafbrudt i mange måneder og jeg har heldigvis taget frø, så jeg også kan nyde den til næste sommer.



Her var rimeligt med læ, så nu er krukkerne tømt, dahliaerne reddet og alle kæmpeverbena klippet ned. Jeg fortsatte med at lave lidt vinterhyggestemning, men glemte helt at tage billeder af det færdige resultat.



Mens jeg var igang med at rydde krukkerne brød solen igennem. Det er altså utroligt som haven skifter karakter med det samme solen bryder frem. Det kan nu ikke ses på dette billede hvor meget det egentlig blæste idag.



Den store græs blev blæst godt igennem.



Lige en gang til, nu med sol.



Pileurt blomstrer også fint endnu.



Ny knop på vej i New Dawn.



I sandkassebedet er vintergækkerne begyndt at pible frem.



 Denne klematis blomstrer stadig, blomsterne er dog efterhånden blevet lidt slidte at se på.



Efter et par timer i haven var det dejligt at komme ind i en god varm kælder, hvor jeg fik færdiggjort mine bestillinger. Nu satser jeg på godt vejr onsdag, så jeg kan komme på terrassen og bytte sommerblomster ud med fyrtoppe i altankasser og krukker.

Mange blæsende søndagshilsner herfra  ;)

11 kommentarer:

  1. Hej Heidi. Hvor ser det fint ud i din have, jeg kan ikke se, at det har blæst hos dig i dag:) Her hos os har vi heller ingen sne fået, solen har skinnet og det har næsten ikke blæst. Jeg har også været ude og fået lavet lidt i dag. Gad vide om sneen når herop eller om vi går helt fri?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Nej det er ikke let at se på billederne, hvor meget det egentlig blæste. Du var heldig slap både for sne og blæst, jeg regner bestem ikke med at sneen rammer os, der er kun regn og plusgrader forude ;)

      Slet
  2. Der er ikke mange, der viser grønne billeder i dag, og endda med solskin. Den har vi ikke set noget til, men sne fik vi nok af, heldigvis er det på retur igen. De lover sol hos os i morgen, det glæder jeg mig til :)
    Ikke for at gøre mig klog, men det ligner nu ikke vintergækker det du viser, snarere våriris - men hvis du ikke har sådan nogle der, kan det jo ikke passe :)
    Flot clematis med mange blomster og et fint billede :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Nej jeg havde lige lyst til at skille mig lidt ud igår, med en grøn have i solskin ;)
      Her har solen også været fremme idag, men det er godt nok pivkoldt.
      Du må da altid gøre dig klog søde Lisbeth, men jeg har ingen våriris så jeg ved det er vintergækker.
      Ja den ukendte klematis er vedholdende og smuk tak for ros af billede ;)

      Slet
  3. Dejlige billeder og utroligt med dine vintergækker der er på vej op.
    Sikke gode jernstativer i dit højbed, ser ud til at de er lavet af rionet og gjort runde, meget fint.
    Kærlig hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ingeborg
      Ja det er lidt sjovt med vintergækkerne, de står godt beskyttet under bregnerne og kunne slet ikke vente på foråret ;)
      Her i efteråret har jeg samlet alle de stativer manden min har lavet, de bliver brugt til klatreplanter og staude støtter, der er både runde ovale og nogle vinkler...dem er jeg rigtigt glad for og bestiller hvert år flere og flere ;)

      Slet
  4. Godaften Heidi.Hvor er du heldig...................kun lidt sne og solskin.
    Og dejlige billeder fr adin have.Utroligt at du både har klematis og roser i blomst.
    Og her ligger mine store græsser begravet under et tykt lag sne.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Jeg føler mig også heldig, det er ikke sjovt for jer som har fået ødelagt en masse ;(
      Her har vi først haft nattefrost sidste nat, så de har kun haft regn og blæst at kæmpe med. Din græsser tager da heldigvis ikke varig skade ;)

      Slet
  5. Tja....med lidt god vilje kan man vel nok kalde det hvide der for sne... :D
    Jeg ville nu gerne have byttet...så havde min flotte elefantgræs nok stået pænt endnu...men den kommer jo igen til næste år, så det går nok. Det er bare lidt kedeligt at se på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja der skal vist en rigtig god vilje til at kalde det for sne, men tak for anderkendelsen ;)
      Trist med din flotte elefantgræs, men til næste år er den heldigvis klar igen.

      Slet
  6. Sikke en smuk dag - selvom jeg godt kan se, at det blæste. Vintergækker allerede! De lækre stativer af rio-net - er det nogle du selv har fået en smed til at lave runde? Eller? Tak for dejlige billeder :-)

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen