Sider,

tirsdag den 22. juli 2014

Temperatur høj - Aktivitet lav

Ja... jeg klager ikke, men er nu rigtig glad for at min ferie lige er begyndt. Det er en tand for varmt for mig i disse dage, så det er ekstra dejligt, at kunne krybe i skyggen og dagens største udfordring er at udtænke nem aftensmad. 
Ferieplaner er der ikke mange af lige nu, da manden min stadig går sygemeldt og rekreerer ovenpå et grimt fald ned af vores kældertrappe for 4 uger siden. Nu er han heldigvis klar til at få behandling hos fys, så forhåbentlig varer det ikke længe, inden han atter kan klare at sidde ned i lidt længere tid, så vi kan komme lidt ud og nyde det skønne sommerland. Indtil da nyder vi det her hjemme, men det er jo også ren luksus i disse dage.

Dahlia Swanlake i aftensolen.



Klematis Blue Angel er også sprunget ud. Den er som alt andet i haven, også påvirket af det tørre forår og sommer. Væksten og blomstringen er ikke nær så kraftig som den plejer, men jeg nyder den i fulde drag.



 Jeg er helt vild med blomsternes skønne lyseblå farve.


























Klematis The President er også begyndt at blomstre igen, denne gang sidder alle blomster så højt at de kun kan nydes nedefra.



Drivhuset bliver i øjeblikket kun besøgt for at vande og lige tjekke op på de forskellige planter, da det er alt for varmt derinde. Min passiflora stortrives i drivhusvarmen og kommer hver dag med nye fine blomster.



Indtilvidere er der tre passionsfrugter på vej, de er begyndt at skifte farve. Jeg ved ikke om de er ved at modne eller visne, så det må tiden vise.



De første blå kniplingeblomster er også sprunget ud, de lyserøde er til gengæld helt forsvundet. De er blandt dem, der har fået alt for lidt vand, men man må jo prioritere.




Den første blomst i mine klokkeranker er sprunget ud. Sidste år sprang de første blomster ud i oktober, så det er vist meget tidligt med denne blomst, der allerede er afblomstret igen.



 Der er også stadig roser der blomstrer i haven. Disse 2 nye Giardina klatreroser har virklig taget fat og er allerede oppe i en meters højde og har blomstret næsten uafbrudt.



New Dawn er også dejlig stabil.



Rosenholm i æbletræet blomstrer også rigtigt fint.



Denne rose købt som The Pilgrim blomstrer også fortsat, jeg tror dog ikke det er en Pilgrim, men smuk er den.



Jeg får ikke taget så mange billeder i øjeblikket, da helhedsindtrykket i haven er ret svedent og tørt som resten af de danske haver, men det ser ud til at vi får regn til weekenden. Det ville være dejligt at kunne holde lidt fri fra den daglige vanding.

Til Fru Høneballe hvis du læser med, desværre er sommerdrømmen om en tur til Samsø, sat i bero lige nu. Men det skal nok lykkes engang, at komme over og besøge dig og se din skønne have  ;)

Mange svedende hilsner herfra ;)

9 kommentarer:

  1. Hej Heidi.Det var da uheldigt med manden..............god bedring med ham.Faldt selv ned af min stige for et par måneder siden............og har stadig smerter i låret.
    Er vild med din hvide header..............viser jo selv mange hvide blomster.Men det kræver rigtig meget vanding for at holde dem pæne.
    Flot billede af din Passiflora.
    Mine roser er lidt på retur,men håber på lidt ny blomstring.
    Håber også ad der snart kommer lidt vand foroven.............tør slet ikke tænke på vandregningen.
    Rigtig god ferie i haven knus Jette

    SvarSlet
  2. Skønne og friske blomster du viser her i sommerheden. Utroligt tidligt din klokkeranke begynder at blomstre. God bedring til din bedre halvdel.

    SvarSlet
  3. God bedring med din mand - skønne blomsterbilleder, du viser :-)

    SvarSlet
  4. Dejligt med sommerferie lige nu :) Din Blue Angel er bare smuk, jeg købte også et eksemplar i foråret, men den præsterer ikke endnu. Rosen er helt sikkert ikke The Pilgrim, men jeg kan desværre ikke hjælpe med navnet. Din Rosenholm er utrolig smuk, passer godt derind i æbletræet.
    God bedring med din mand og fortsat god ferie.

    SvarSlet
  5. Ja men dog Heidi, det er da ikke godt med manden, så ryger fisketuren måske? Nå det vigtigste er, at han kommer ovenpå igen. Varme har vi nok af, så det er godt, der er skygge i vores haver. Blue Angel er også i blomst hos mig, men som sædvanlig ikke så overdådig som din, men den kommer da efter det. Blomst i klokkeranker, jeg skuer end ikke en knop.
    Billedet af Dahlia Swanlake får du 13 for herfra :)
    God bedring til manden og god ferie

    SvarSlet
  6. Det lyder som en grim omgang med din mand :-( God bedring med ham.
    Godt i har deres skønne have og perfekt sommervejr, hvis ferien mest skal tilbringes hjemme.
    Rigtig god sommerferie :-)
    Jeg kører på sidste uge, og håber temperaturen falder lidt inden jeg skal i gang igen, for jeg har det heller ikke for godt med fysisk arbejde, når vi når op på de 25 grader og mere.

    SvarSlet
  7. Rigtig god bedring med din mand. Ja, det er varmt, men aftenerne nyder vi i fulde drag udenfor, for så kan vi lige holde det ud! Fortsat rigtig god ferie.

    SvarSlet
  8. Hej Alle sammen

    Tusind tak for alle jeres søde kommentarer og hilsner til manden min. Ja det var et slemt chok men heldigvis var der ingen brud i bækken og lårben som de var bange for, så nu tager vi bare en dag af gangen og nyder ferien herhjemme i haven ;)

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen