To gange tre på stribe....

Langs stakittet mod naboen, står disse tre blomstrende deutzia stjernetop. Jeg har valgt at binde dem op ad nogle kraftige jernpæle, og lige nu står de som blomstende søjler.

Utålmodigt går jeg og venter på at mine roser skal springe ud. Det er jo stadig meget tidligt på sæsonen, men efter at have set så mange fine roser rundt på bloggene så bliver man jo lidt utålmodig ;). Jacques Cartier bliver sikkert den, der først springer ud, men skarpt forfulgt af de andre.

    

The Pilgrim rose står også klar med masser af knopper.

Idag opdagede jeg denne knop hvor nogen har mæsket sig, heldigvis er det vist kun denne ene knop der er spist af.

Glasbær som jeg og mange andre faldt for i efteråret, skyder rigtigt fint. Her i selskab med aconitum, mørkbladet storkenæb og små middelhavsprydløg.

       

                                                    De hvide astilber står med masser af knopper.

I det blå/lilla bed, står der igen tre på stribe. Denne gang er det tre klematis The President der er plantet opad rionet. De har stået der en del år, og er godt etableret.

I år kommer de dog ikke så fint som de plejer. Det er kun den i midten der står rigtigt godt, og en er slet ikke kommet igang, så der skal vist suppleres med masser af lathyrus for at dække det kedelige stakit.

Så blev der ryddet op i det runde bed, der var mest medtaget efter blæsten. Det var ikke mange akelejer der klarede det, så bedet ser lidt forpjusket og sølle ud lige nu.

Det gav så bedre plads til at få plantet mine dahlia og sat støttestativer op til lupiner og pæonen. Jeg har jo hele tiden haft dem liggende, men slet ikke tænkt på at få dem i brug, da alt har stået så fint.

Jeg fandt også denne fine kongelys, da jeg klippede akelejer ned, den kan nu komme op og se dagens lys.

De engelske græsser trives godt i volden.

 Billede fra min yndligs pause plads, hvor man kan fornemme mine to gange tre på stribe.

I morgen bliver en lang og travl arbejdsdag, men så venter der igen to fridage ;)

Mange hilsner herfra.

Lad falde hvad ej kan stå......

 ...måtte jeg desværre konstatere, da jeg kom fra arbejde igår og så hvad den hårde østenvind havde gang i. Især det runde bed var hårdt ramt, alle akelejer var slået helt omkuld og kunne ikke redes.

 Øv øv, nu stod det hele ellers lige så fint.

Idag har lupinerne heldigvis rejst sig igen.

Jeg har endnu ikke fjernet de ødelagte planter, det stadig blæser den del så jeg venter til det løjer af. Nu bliver det sikkert lidt lettere at finde plads i bedet, til disse to store dahlia som stadig står og venter i drivhuset.

Den store hvide digitalis som er en frøplante fra sidste år, bliver desværre ikke hvid. Lidt øv da jeg allerede har masser af digitalis i denne farve.

På en blæsende dag som idag, er det dejligt at kunne søge læ i drivhuset. Jeg er næsten færdig med at plante frøplanter ud, alle spor af såbakker planteborde og andet skrammel er fjernet for denne omgang. Nu er tomater og agurker flyttet ind, der kommer sikkert også lidt chili, snackpeber og hvad jeg ellers finder på.

Det er sjovt at indrette drivhuset, så der både bliver plads til planter og hygge.

På zinkbordet står en Crown prince græskar, den får store grå græskar. Den må vente med at blive plantet ud, til der bliver plads i højbedet med kartofler.

Det er hyggeligt at indrette med små hjørner og kroge. I zinkbaljen op ad glasset har jeg plantet en passiflora, de trives rigtigt godt i drivhuset og er så fine.

Den var på en bøjle, så med nænsom og tålmodig hånd blev den viklet ud.

Jeg syntes blomsterne er så smukke og dybt fascinerende, der er lidt indianer stemning over dem syntes jeg.

 Gammelt skrammel og små skatte. er med til at sætte stemningen.

Denne kasse med dahlia frøplanter, skal også plantes ud. Jeg venter dog lige på at de springer ud så jeg kan få dem anbragt i de rette bede. Frøene er en gave, så det eneste jeg ved, er at de er enkeltblomstende.

Godt med pladser så man kan sidde og tænke, i øjeblikket bliver der også spist jordbær. Det er en stor succes med jordbærplanterne i altankassen, i snart 14 dage har jeg dagligt høstet 8-10 bær. Ja ja... jeg ved da godt at det ikke er alverden, men de er alle spist på stedet, og de smager himmelsk søde og solvarme.

Disse smukke storkenæb a la Samsø blomstrer også så flot lige nu.

Klematis The President er også sprunget ud.

Odyssey som jeg plantede i efteråret, står også med en del knopper. Dem glæder jeg mig godt nok til at se i blomst.

Klematis Multiblue.

Havens mange hosta står rigtigt fint i år.

 Så fint at de allerede har sendt de første knopper afsted.

Havnes blomster summer af liv i disse dage. Det var ikke så let at fotografere dem idag da det blæste alt for meget. Men ingen tvivl om at der festes i lupinerne.

Nu vil jeg håbe at vinden lægger sig imorgen, så jeg kan komme ud og yde førstehjælp til de væltede planter, og fjerne dem der ikke kan reddes.

Mange blæsende hilsner herfra ;)

Søndag solskin og stemmesedler.....

Det varer ikke længe inden jasminen står i fuld flor, der er masser af knopper så jeg glæder mig til atter at skulle indhyldes i den skønneste blomsterduft.

Der er allerede enkelte blomster der er sprunget ud.

Det er denne store gamle jasmin, der skal transformere sig til et hvidt velduftende blomsterflor.

Morgenstemning i tøsebedet.

Pileurt breder sig godt i bedet, og vajer så fint i vinden.

Bjerghulsvøb er begyndt at afblomstre.

Rosa kongelys, akeleje og storkenæb.

Fjerbusk står også klar til blomstring.

Allium pæoner og akeleje i smukt samspil.

Kartoflerne i højbedet har fået vokseværk og det varer ikke længe inden vi kan høste af dem.

De første knopper er nemlig begyndt at vise sig i en del toppe.

        Det blå lilla bed er så fint i øjeblikket med natviol, jakobsstige, akeleje, allium og alt det andet.

Det er ikke kun mig, der nyder jakobsstigens blomster.

Akeleje green apple.

Lupiner akelejer og tulipaner i skøn forvirring.

Det runde hvide bed, står rigtigt godt og der sker masser af nyt hele tiden.

Lupin Noble Maiden.

Selv om alt i haven er rigtigt langt fremme, er de sidste tulipaner lige sprunget ud. Det er de sene City of Vancouver, der nu pryder bedet med deres sart gule farve.

Vi var vist ikke helt færdige med det blå/lilla bed.

Der sker nemlig også hele tiden nyt, og jeg holder rigtigt meget af de fine farvekombinationer.

Nu vil vi op og gøre vores borgerpligt og sætte nogle krydser.

Mange søndags hilsner herfra ;)