Ja og nu er det faktisk ikke mig selv jeg hentyder til .... men mine kære gamle sukkulenter. Da jeg tidligere i dag pudsede vinduer kom jeg til tænke over hvor gamle de efterhånder er. Da der ikke sker noget udenfor som er værd at fryse for, får i lige lidt billeder af mine gamle venner.
Det ene vindue.
Jeg har altid været fascineret af sukkulenternes udsende, og at de samtidig er de mest taknemlige planter jeg kender gør ikke venskabet mindre. Jeg kan ikke undvære grønne planter i mine stuer, men de skal helt være godt selvhjulpne. Ikke noget med daglig vanding og nussen her, det får jeg fint udlevet på arbejde.
Dette plante er en af de nyankomne, den er ca. 4 år.
Denne skønhed er en af mine absolut yndlinge, den har ca 20 år på bagen og bliver jævnligt trimmet så den stadig kan være i vindueskarmen.
Endnu en af de yngre nok 5 år gammel.
Det andet vindue.
Disse to er absolut også blandt mine total yndlings, og har fulgt mig i mange år, tror de har 22-23 år på bagen.
De kunne blive et par fantastiske moder-planter, da jeg tror der kan laves flere hundrede planter af dem.
Dette paradis træ er min ældste plante, jeg stjal den som et lille skud hos en gammel svigermor for over 29 år siden. Grunden til den ser lidt sølle ud lige nu er at jeg for ca 14 dage siden klippede den godt og grundigt i bund. Den var alt for stor til vindueskarmen efterhånden, sådan en tur får den nok hver 3 år, for her er det igen mig der bestemmer. Der er allerede masser af nye skud på vej, som skal fjernes den næste tid, så stammerne forbliver bare.
Denne knold plante går nok ikke under sukkulent kategorien, men den er ligeså nøjsom. Den har også fulgt mig i mange år efterhånden,måske 26-27 år, den er tilbage fra da min far havde blomsterbutik.
Den får små hvide blomster og sætter disse orange bær.
Dette var lidt om mine gamle sukkulenter, der også venter på foråret. Så de atter kan komme ud på terrassen og få vasket vinterens støv og skidt af bladene, jeg plejer at sætte dem ud i regnvejr det kan de godt lide.
Mange, så fik jeg rene vinduer, hilsner herfra ;o)
Godaften Heidi.Smukke enkle vindueskarme du har.Og dejligt med planter der næsten passer sig selv.Jeg er vild med dine urtepotteskjulere....er det stentøj?Utroligt at du har haft nogle af dine sukkulenter i så mange år.Og nu-ja nu venter vi kun på lidt varme.God aften til dig knus Jette
SvarSletTak Jette - Ja når man som mig arbejder med blomster, flotte opstillinger og tidens trend i farver og blomster m m. er det skønt at komme hjem til lidt neutralt og tidløst at kigge på.
SletMine lerskjulere som jeg er rigtig glad for, har jeg købt på en tidligere arbejdsplads for nok 10 år siden, så jeg passer godt på mine ting, kan du nok forstå ;o)
Jeg er ikke så meget til sukkulenter, men det var da spændende at læse om alt det du har i vindueskarmen, de har alle en del år på bagen, det er imponerende.
SvarSletJeg ved godt at sukkulenter kan skilde vandende.... og heldigvis for det - ellers blev det da lidt for kedeligt, tænk hvis vi alle kunne li det samme, nej lad os hylde mangfoldigheden ;o)
SletJa tænk jeg har planter som er ældre end mine næsten voksne børn, og delt adresse med manden min ;o)
Efterhånden har selv jeg lært at sætte pris på sukkulenter. Hvad skulle vi gøre uden de grønne planter i vindueskarmen? Ingen andre holder som dem stand, imens sommerens blomsterflor kræver al vores opmærksomhed ude. Sukkulenter er da sublime vinteren igennem. Og tilmed ganske billige i længden - her er buketter, fremdrevne løgvækster og eksklusive sammenplantninger fra blomsterhandleren jo noget mere kostbare. Så hellere investere krudtet udenfor, ikke?
SvarSletKh Mathias
Ja grønt skal der til også indendørs, og der er sukkulenterne jo uovertrufne, netop fordi de er så nøjsomme, men nu må vi heller ikke glemme blomsterhandleren jeg skulle jo nødig blive arbejdsløs ;o).
SletLige et øjeblik troede jeg det var mig du skrev om......men det var så dine planter. Flot at holde liv i planterne i så mange år Heidi!
SvarSletSikke nogle smukke vinduer du har, dejligt at kunne se igennem dem igen! (her taler jeg for mig selv).
Knolden du viser er meget speciel, den har jeg aldrig set før!
Ha Ha Bente - jeg havde dig faktisk i tankerne ;o) Jeg regner med at mig og mine planter skal blive rigtigt gamle sammen.
SletKnolden har jeg heller ikke set nogen steder siden, og har desværre ingen navn på den.;o)
Jeg vidste ikke, at man kan give paradistræet en hård beskæring. Det vil jeg prøve, for vi har "arvet" en plante fra min mor og den tager efterhånden for meget plads op.
SvarSletJeg kan rigtig godt lide dine planter. Jeg vander ikke så tit (rødme), så sukkulenter og andre hårdføre er også mine foretrukne.
Din knold ser vildt spændende ud. Ved du, hvad det er for én?
Du kan roligt give dit paradistræ en ordentlig omgang, de er super hårdføre. Jeg vander heller ikke så tit og kender min begrænsning, så derfor er jeg så glad for mine sukkulenter ;o).
SletJeg har desværre ikke noget navn på knoldplanten ;o)
Sukkulenter er ganske enkelt uundværlige, især hvis man har sydvendte vinduer og travlt i haven. Jeg er imponeret over hvor længe du har haft dem, her bliver de foræret væk når de bliver for voldsomme, og har klaret utallige tilbageskæringer.
SvarSletDet er Et ualmindelig sødt lille maleri med tulipaner og bjergknopurt (?), det ser helt Anne Just agtigt ud.
Enig enig - vore vinduer vender mod vest, så de får også sol nok ;o).
SletMit skønne maleri som jeg er super glad for, var jeg så heldig at vinde hos Marlene havenarkoman sidste år, i forbindelse med en navngivnings konkurrence af en sti ;o)
Hvor er det vildt, at du sådan har styr på dine indendørsplanter med alder :-)
SvarSletJeg er ekspert i at aflive potteplanter, selv sukkulenter mister af og til livet. Når jeg endelig husker at vande dem, så sker det engang imellem de får for meget, det kan de ikke li´:-(
Altså ingen fine gamle stueplanter hos mig.
Ja er det ikke lidt vildt - men sådan kan det gå når man begynder at tænke baglæns ;o)
SletJeg har sandelig også taget livet af op til flere sukkulenter i min tid, men disse accepterer mine vandingsvaner eller mangel på samme ;o)
Jeg kender ikke sukkulenter, men hvor ser dine smukke ud.
SvarSletJeg synes også det er morsomt at holde liv i planter i mange år. Jeg har 1 plante,vi fik som ganske lille plante i en sammenplantning til vor bryllup. Hvis jeg kan holde liv i den til midten af dec. i år, så er den 50 år gammel.
Tak for kigget.
Ha´ en dejlig aften.
Sukkuenter er en del af kaktus familien, de har dog ingen pigge heldigvis ;o).
SletDet er da imponerende at du stadig har en plante fra jeres bryllup, jeg håber i får mange gode år endnu ;o)
Imponerende med så gamle planter, så længe holder mine ikke... og dog så sidder jeg og kommer i tanke om, at en af mine planter da må være omkring 16 år... det er da også flot ikk :o)
SvarSletJeg kan også godt li sukkulenter, og din 'knoldplante' er jeg ret vild med... du har ikke navnet på den?
Ha en go aften...
Godt gået med din plante, sjovt når man begynder at tænke baglæns ;o).
SletJeg har desværre ikke navnet på knoldplanten ;o)
Jeg kan godt forstå at du er glad for dine sukkulenter og de er vist også helt tilfredse med deres logi. Imponerende med den lange levetid og at de ser så friske og sunde ud.
SvarSlet