Første feriedag og der blev taget rigtigt mange billeder i haven idag. Jeg kan jo ligeså godt starte med at varme op, for jeg tror der venter mange fantastiske motiver forude de kommende dage.
Den krybende timian er i blomst og invaderet af lykkelige humler i konstant vigør.
Hebe og timian i skøn forening.
Sikke en pels.
Odyssey er ikke let at komme udenom.
Manden har bukket rionet som er sat langs hele hegnet på brændepladsen. Vi håber det kan holde stokroser digitalis løvemund og andet oprejst, som ellers gerne vil vælte rundt på dette stykke.
Jeg syntes det tegner rigtigt godt, der hvor planterne er vokset igennem.
Den skønne Sarah Bernhardt ville nok ha ønsket, den havde haft endnu bedre støtte. Torsdag aften blev vi ramt af en kæmpe spand nedbør på megen kort tid, det kunne den bestemt ikke li.
Den er nu meget charmerende set fra nakken.
Med lidt hjælp skal vi da også lige ha den fra rette vinkel.
Hvide alium er næsten ufo formede lige nu.
Idag fik jeg endelig rådet bod på min dårlige samvittighed. De sidste frøplanter og stauder der har stået alt alt for længe, kom i jorden. De sidste bliver dog først plantet når tjørne hækken bag bedet de skal stå i er klippet.
Det ikke kan anbefales at lade lathyrus blive så store inden de plantes, heldigvis stod de i plugs.
Godt med gang i farverne.
Lodden løvefod kunne ikke li den hårde regn.
Giardina.
Ikke en eneste af mine ellers trofaste solhatte i dette bed kommer i år.....øv.
I drivhuset stod de dværglupiner jeg såede i foråret og ventede. De er vild flotte i farven, ikke rigtigt pink og ikke rigtigt koral, sådan lidt imellem.
Nu er de plantet og må gøre det ud for solhatte i år.
Uhh den første knop i mine chokoladefrøblomster er lige ved at springe ud. Nu ser farven også helt rigtig ud.
Hvid have klinte såede jeg for år tilbage og lige siden har jeg forsøgt at udrydde den. Den pibler frem overalt, men er heldigvis let at fjerne de steder det tager overhånd. Den er vist kommet for at blive.
Regnen stoppede festen for Maxima.
Nyklippede inderhække og plæne.
Minerva er altså for lækker.
Det kan ikke vare længe inden de kinesiske forglemmigej springer ud. Det er frøplanter og skulle gerne få lilla blomster.
Minerva kan godt trække et billede til.
Det er helt fuldt forståeligt, hvis du næsten er faldet i søvn under denne billedstorm :)
Nu venter en enkelt ferieuge forude og i morgen vil jeg tage på have eventyr.
Mange glade feriehilsner herfra :)


