Søndag blev årets første arbejdsdag i haven, selvom vejret ikke var alt for inspirerende. Det var gråt og fugtigt, men heldigvis mildt, så det blev til nogle gode timer, hvor jeg fik en del fra hånden.
Det var dejligt at gå på jagt efter skønne gensyn og se hvad haven har at byde på sidst i januar. Jeg har jo lusket rundt derude, når vejret har tilladt det, men alligevel bød haven på små overraskelser.
Vintergækker har jeg fuldt nøje, siden de første spirer kiggede frem.
Tidlige krokus.
Fik klippet gruppe 3 klematis ned. Her ved naboens garage er nettet til klematisen efterhånden blevet overtaget af pletter i luften, som ellers skulle agere bunddække i bedet. Jeg er lidt i tvivl om klematis stadig kan klare den voldsomme konkurrence, så den fik kun en varsom nedklipning.
Jeg elsker alle mine totter med vintergækker og heldigvis har jeg været flittig til at dele dem.
Erantis har vi kun få af, men de bliver nydt fuldt ud.
Selvom det er tidligt, gik jeg igang med at klippe stauder ned i bedene.
Alt pibler frem med rekord fart og inden længe vil det være umuligt at komme til, uden at ødelægge for meget.
De første porcelæns hyacinter står i fuld flor.
Juleroser og påskeklokker fik klippet gamle blade væk.
Floks godt på vej.
Nyserod vintergækker julerose og porcelæns hyacinter i samme motiv :).
Den store græs har fået mavebælte på, for at holde lidt på de flyvske strå. Der er dog stadig masser af friske grønne skud, så måske bliver den ikke så let at klippe ned i år.
Botaniske iris pibler også frem.
Ukrudt dekorativt pyntet med vanddråber.
Fin lille primula.
Pæoner har også stukket næsen frem.
Aurikler blomstrer flere steder og lyser fint op.
Dekorativ knop som nok aldrig bliver til noget.
Foran huset fik hortensia limelight selskab af yndige hornvioler.
På terrassen blev lys kæder fjernet og erstattet af lidt forår.
En buket tulipaner aurikler og hornvioler, sat sammen med de sommerblomster som stadig er i vækst.
Årets første buket fra haven pynter på skrivebordet.
I dag hvor jeg har fri, bliver det desværre nok ikke ude vejr. Regnen slår mod ruderne, så jeg tror at dagen vil være perfekt til at kigge frøbeholdningen igennem. Det kan jo være, at jeg bliver nødt til at købe lidt nyt :)
Mange regnvejrs hilsner herfra :)
Hej Heidi
SvarSletJeg tænkte nok, at du havde lavet et indlæg, siden du skrev hos mig :) Hvis ikke du får set mit svar på min blog, gentager jeg det lige her. Du kan få masser af frølinger af påskeklokker fra mig, hvis I skulle komme i tanke om at besøge Samsø i år. Det kunne være hyggeligt.
Pas på med pletter i luften, det er noget djævelskab, hvis de får lov til at boltre sig for meget. De er groet fuldstændig ind i en lille rhodo her hos mig, jeg måtte grave den op. Lige nu står den bare og venter på den rigtige plads, så den kan blive plantet et sted, hvor pletterne ikke gør skade, jeg kan simpelthen ikke få dem ud af rhodoen. Så jeg er ikke sikker på, at din clematis kan klare mosten.
Ellers er alt vel, vi må nyde alle forårsbebuderne trods det trælse vejr
Knus
Hver gang, man rydder op i bedene og får næsen tættere på jordoverfladen, får de dejligste overraskelser. Det er så livsbekræftende.
SvarSletorv er pletter i luften så vokseglade?? Mærkelig nok har jeg altid regnet dem for en stue eller sommerkrukke plante. den er da ellers køn, men så måske en ulv i fåreklæder....
SvarSletTil gengæld kan man da aldrig få nok af vintergækker og erentis.
hilsner Gunvor
Sikke da et forårsflor hos dig, det er da helt vildt.
SvarSletTak for reminderen om nedklipning af gruppe 3 clematis :)
Sikke skønne blomster du viser. Alt er langt fremme hos dig. Her har jeg også ryddet lidt i bedene. Det har en sådan fart på det hele.
SvarSletHej Heidi!
SvarSletSer otroligt ut med alla fina vårblommor i januari.
Ha det bra /Marika
Härligt med en dag ute och visst finns det mycket att göra i det milda vädret. Jag är glad för de timmar jag har hunnit lägga i trädgården redan. Fina vårtecken allihop :)
SvarSletHa det gott! Carina
Så mange fine planter du har i din hage!
SvarSletOg for en enorm pletter i luften, helt fantastisk🌱
Her i sør Norge er det fortsatt snø, men mildt,
Klem, Ida
Det er helt vildt så meget der allerede blomstrer i haven.
SvarSletEr ret imponeret over din pletter i luften. Jeg har tre jeg har i potter om sommeren. Om efteråret graver jeg dem ned i et højbed, og så op i potter året efter.
Nu overvejer jeg dog at sætte dem et andet sted i haven, hvor de kan få lov at klatre.