Sider,

tirsdag den 14. maj 2019

Bag kulissen....


Sæt dig godt til rette og nyd dette noget anderledes indlæg, end dem jeg plejer at lægge på bloggen. I sidste uge var det jo som bekendt mors dag og i den anledning tog jeg mit kamera med på arbejde.

Dette var hvad vi mødte ind til torsdag morgen. 9 CC containere med afskåret og grønt var ankommet direkte fra Holland tidligt om morgenen.



Alle blomster stilke skulle gøres rene for blade og snittes før de var klar til brug.



Efterhånden som vi kom igennem de forskellige containere hobede blomsterne sig op overalt.




Det var et imponerende syn med de knapt 7000 blomsterstilke.




Som torsdag skred frem og blev til aften, var vi endelig færdige med at gøre blomsterne i stand. Det gav masser af affald og de tomme containere i gården var et skønt syn.

 

Så er der fyldt op på salgs bordet med masser af skønne og helt friske blomster. Kølbrummet bugner dog stadig.



Fredag gik vi igang med at binde 150 buketter til butikken.



Flere gange i løbet af fredag og lørdag, så vores ellers så flotte podiet med afskåret noget tomt ud.




Næste punkt på dagsordenen, var at gå i krig med de knap 300 bestillinger, som skulle leveres til en del af de skønne mødre her i byen som skulle forkæles. Det kræver organisering og hansker til beskyttelse af vores stakkels hænder som aldrig har været udsat for så mange buketter på så kort tid.




Sent lørdag aften og vores pakke piger kører stadig på.



Heldigvis har vi adgang til en hel kælder hvor de færdige buketter blev anbragt. Vores chef chauffør har et helt bestemt system så alt blev pakket efter ruter ( det var heldigvis ikke noget vi skulle blande os i ) Efter mange år har han helt styr på hvordan det skal gøres.




Her er ligge en del af kørsesruterne og vi havde 5 biler på gaderne i Struer og opland.



En del af de ordrer som var blevet lavet.



Hold nu op for en weekend. Klokken 03.00 tog vi hjem lørdag nat og vi mødte ind igen 06.30 søndag morgen. Nu var det endelig blevet mors dag og vi skulle sælge blomster til vores kunder i butikken.



Jeg tror aldrig jeg har været med til noget så hårdt. Der var vist ikke et sted i kroppen der ikke gjorde og gør ondt hos mig og mine skønne kollegaer.Vi må konstatere at nethandlen virkelig har slået igennem i blomster faget. Den eneste forskel er at vi desværre ikke kan hive ordrene ned fra hylder, men hver og en skal igennem vores hænder og bindes af os.
Dette indlæg skal bestemt ikke opfattes som en klagesang, men som en kæmpe hyllest til alle mine skønne blomsterdekoratør kollegaer over hele det danske land. Næste gang du besøger din lokale blomsterhandel så giv din blomsterdekoratør et ekstra smil, for vi har virkelig gjort alt for at gøre mors dag helt speciel for dig.
Nu er der heldigvis næsten et helt år til, at det hele starter forfra :)
Jeg håber du nød turen bag kulissen. Hvis du klikker på billederne kan du se dem store.

Mange trætte hilsner herfra :)

PS næste indlæg bliver igen fra haven.

PPS. Jeg glemte helt at nævne at vi var 4 bindere 2 pakkepiger og 5 chauffører til at løfte opgaven. Hvor mange buketter det blev til i alt, har jeg heldigvis ikke tal på :))) 

10 kommentarer:

  1. Hold da op sikken et arbejde. Det var et meget interessant indlæg, noget som vi almindelige kunder ikke vidste noget om. Ja den Mors dag er virkelig slået igennem. Ros til jer alle, som knoklede så hårdt, jeg kan godt forstå, at I er ømme i skroget.
    Knus

    SvarSlet
  2. Det var sjovt at være med på arbejde. Jeg har altid tænkt at det må være et drømmejob at være blomsterdekoratør, men det er selvfølgelig også hårdt arbejde :-) Jeg håber du snart har hvilet ud oven på Mors Dag :-)

    SvarSlet
  3. Tak for et spændende og informativt indlæg.

    SvarSlet
  4. Rigtig god idé med et indlæg fra det virkelige liv! Og meget spændende at høre og se hele processen. Hvor har I knoklet!
    Håber du har et par fridage til gode nu.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  5. Mye jobb, men det er vel slike dager som er viktig for forretningen:-)
    Det må være morsomt også/Eirin

    SvarSlet
  6. Det var spændende at være med bag kulissen. Man tænker sig ikke, at det kan være så hårdt. Forhåbentlig var der nogen, der gav dig/jer en buket ;-)
    /Lisbeth

    SvarSlet
  7. Det var virkeligt spændende at være med dig på arbejde, er du vimmer mand hvor har i (og alle andre blomsterhandlere) knoklet, som i knoklet hårdt for at der skulle komme en smuk buket hjem til mange mødre. Hvordan i holder orden i kaoset og får sat de rigtige blomster sammen er en ting, men at jeres fingre skal kunne holde og binde er samtidig. Wauuu.
    Glæder mig til at se dit næste indlæg fra haven.
    Kh og skulderklap Linda

    SvarSlet
  8. Wow siger jeg bare. Mega spændende at få lov at kigge bag kulisserne. Det er da et hårdt arbejde når der skal så meget i butikken på så kort tid. Hvor er I seje, og du kan tro jeg skal smile meget næste gang jeg henter en buket ;)
    Rigtig god aften

    Knus
    Lone

    SvarSlet
  9. Det var dog et vildt indæg! Der er ikke noget at sige til at kroppen værker efter sådan en weekend. Engang var Mors Dag fejringen vidst ved at uddø, men det lyder som om den er i voldsom opgang?
    Jeg håber at du er ved at komme dig og at tempoet er kommet ned i et mere normalt gear? Tak for turen bag kulisserne :-)

    SvarSlet
  10. Tak for et kig ind i din arbejdsplads😊. Jeg har det sidste halve år forkælet mig selv☺️😎 med en bundet buket hver måned fra min lokale blomsterhandler😁. Skønt. ♥️♥️

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen