Sider,

mandag den 16. juli 2018

Vel Hjemme....

Efter nogle skønne varme og solrige feriedage på Ærø, var det spændende at komme hjem og kigge til haven. Haven er bestemt ikke blevet mindre tør siden vi tog hjemmefra, men alligevel blev vi budt velkommen af skønne blomstrende roser. 


Chopin er gået helt amok med blomster i år. I baggrunden kan man ane Rosenholm oppe i æbletræet.



De sidste tre blomster i Twice in a blue moon for denne gang.



Det er næsten som et blomster fyrværkeri, når de forskellige buddeleja blomstrer.



Nede på jorden bliver fornemmelsen af fyrværkeri ikke mindre.



Her fra en anden vinkel, så man kan se hvordan de er placeret i forhold til hinanden.



Set inde fra haven udgør de tilsammen et skønt sommergardin, som skærmer af og gør haven lidt mere privat.



I går kom sommerfuglene, de er mere en to uger tidligere på den end sidste sommer.




Carl Nielsen med de sidste blomster.



Ellers ligner haven vel resten af danmarks haver, nogle steder er det et sølle syn og andre går det bedre. Roser og floks har en fest, mens andet ikke bliver til noget.



Der er næsten overdrevet med støttestativ til stokroserne i år, de er få og nok kun en halv meter høje.



Afgrøderne i de nye højbede vokser helt fantastisk. De er noget af eneste der bliver vandet og det kan ses.



Løg der tørrer i solen, mens næste hold er godt på vej. 


Jeg ELSKER de friske grønsager og disse transformerende resterne af en kylling, til en herlig sommer kyllingefrikase.



New Dawn blev klippet helt ned i foråret og er nu godt på vej igen.



Samme hårde behandling fik Giardina og de kvitterer også med smukke blomster nu.



Vandkarret lider lider også i varmen, træet er så tørt at det lækker.



Sidste blomster i Odyssey. Roserne har næsten ikke fået vand, så gad vide om de vil blomstre igen.



Solhat nyder det solrige vejr og står snart i fuld flor.





En lille feriecollage fra det skønne Ærø,som jeg ikke tidligere havde besøgt. Manden havde selvfølgelig været der på fisketur for år tilbage, men hvilken dansk ø, har han snart ikke fisket fra :). Tænk at bo i et land, med så mange skønne øer.




Den hvide sommerfuglebusk, er så småt begyndt at blomstre.



Jeg traf en beslutning, for efterhånden længe siden, om ikke at vande i haven. Tænkte at den måtte vente på regnen og da vi har en tung lerjord holder den godt på fugten. Men nu går det virkelig ikke længere og måske er der allerede sket varrige skader, det vil vise sig til næste år. Nu står den ihvertfald på akut krise og førstehjælp til nogle planter, resten må klare sig lidt endnu.

Her står der stadig ferie på programmet og nu skal der hygges hjemme, inden vi atter drager på tur og vender næsen mod København.

Mange varme feriehilsner herfra :)

7 kommentarer:

  1. Nå der var du, det er længe siden sidst :)
    Ja du har da god held med roserne, det synes jeg også jeg har haft, men ikke som dem du viser, flere af dem har jeg også. Jeg kan godt høre, at du ingen rhododendron har, for så havde det ikke gået uden vanding. Jeg vander hver aften forskellige steder i haven, men ikke roserne, det er ved at kunne ses.
    Jeg har været på Ærø flere gange, min onkel boede derovre, det er også en smuk ø.
    Knus

    SvarSlet
  2. Dine sommerfuglebuske lader til at trives med sommervejret: men jeg har da læst om andre haver, hvor de er gået ud, hvilket i grunden undrer mig. For i det sydlige Englang f.eks. vokser de i vejgrøfter og langs jernbaner.

    SvarSlet
  3. Hej Heidi!
    Vackert i din trädgård med både rosor och fjärilsbuskar. Fint semestercollage, skönt att vara vid havet.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
  4. Det var en meget modig beslutning du der har taget Heidi, nu håber jeg at du får givet førstehjælp i tide og redder alle dine smukke planter :o) Har du et navn på den hvide sommerfuglebusk? den er da godt nok smuk.

    Forsat god ferie
    Masser af Hilsner fra Linda

    SvarSlet
  5. Der ser dejligt ud på Ærø, der har vi ikke været.
    Ja, jeg må sige at dine roser også står flot, mine klarer sig også OK, men det er kun fordi jeg vander og vi har også lerjord.
    Mine sommerfuglebuske og floks lider - de er virkelig tørkeramt.
    Men din have står flot med masser af skønne ting - ikke mindst jeres køkkenhave.
    Fortsat god ferie.

    SvarSlet
  6. Det ser virkelig flot ud, selvom du ikke har vandet. Jeg er vild imponeret over dine løg. Sommerfuglbuskerne er bare så smukke jeg har ikke held med mine måske har jeg klippet dem for langt ned. Hygge herfra

    SvarSlet
  7. Your garden is amazing! I hope that mine turns out half as nice as yours, thanks for the share. Keep up the posts, loved seeing these photos. Thanks for the share.
    World of Animals

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen