Sider,

fredag den 17. februar 2017

Det pibler frem....

Det er så skønt at solen stadig stråler når man kommer fra arbejde. Solen står dog så lavt, at haven ligger i skygge, men oppe i den gamle uægte jasmin fortryller den stadig.



Jeg blev meget overrasket, da jeg opdagede disse skønne knopper i en lilla kugleprimula.



Vintergækker er uundværlige i vinterhaven.



En enkelt lysgul krokus står også klar til udspring.



Fin ny blomst i julerosen, til at afløse de blomster der blev ødelagt af frosten.



Fede knopper i påskeklokkerne.



Helleborus er altså imponerede, se denne strunke knop der for få dage siden lå helt livløs langs jorden.



Den hvide løjtnantshjerte er altid tidlig på færde og har stukket næsen frem.



På min befaling har manden skåret vores store græs ned. Den var begyndt at slippe græsserne og lave svineri over hele haven. Nu ligger det store bundt og giver lidt beskyttelse. Sidste år blev den også klippet ned så tidligt, da jeg syntes det er så ærgerligt, hvis man kommer til at skære de fine nye spidser af senere.



 Manden har været aktiv med at save og kløve brænde de sidste dage. 



Nu ligger træet godt beskyttet i brændeskuret og er klar til brændeovnen til næste vinter.



Når jeg kommer fra arbejde i morgen eftermiddag, er det min tur til at holde ferie.... jubbiiiii. En del af dagene skal nydes på Malta hvor vi skal besøge vores søn og svigerdatter ;).
Det er jo også et oplagt sted, at blive mere fortrolig med mit nye kamera. Indtil videre har jeg kun taget billeder på auto, men kamerat og jeg er ikke helt enige om hvad der skal i focus, så nu skal manuel focus og andre indstillinger udforskes .
De sidste dage af ferien skal nydes herhjemme. Jeg skal så de første frø, så der rigtigt kan blive taget hul på foråret.

Mange forventningsfulde hilsner herfra ;)

5 kommentarer:

  1. Ja det er dejligt at se, hvordan det hele pibler op derude, jeg har også nydt dagen, selvom vi ikke var så heldige at have solskin, men stille vejr og fuglesang kan gøre det. God idé at beskytte de afklippede græstuer med det, der er klippet af, den vil jeg låne :) Det pynter gevaldigt at få ryddet op i bedene.
    Jeg kan godt forstå du glæder dig til din ferie, den kan kun blive super med forår i Malta og begyndende forårs forberedelser, når du kommer hjem.
    Jeg vil ønske jer en god tur, mon ikke vi hører lidt, når du kommer hjem.
    Knus

    SvarSlet
  2. Så trevligt att se att det börjar komma upp lite vårblommor i rabatterna. Helleborus har jag också som blommar, och några i knopp, men de andra låter vänta på sig. Det har varit några riktigt fina soliga dagar här, så jag hoppas det är slut på vintern snart. Ha en fin semester och trevlig resa.
    Ha en fin helg /Marika

    SvarSlet
  3. Hej Heidi. Ja her hos os, pibler det også frem allevegne. Snart er det rigtigt forår. Jeg håber, du får en dejlig ferie med gode oplevelser. Også med dit kamera.

    SvarSlet
  4. Åh ja...jeg har også lige taget hul på en uges vinterferie...og på torsdag eller fredag går jeg i gang med at så indendøre...så skal Carsten atter have monteret bord og lys til mig :)

    Hav en dejlig tur til Malta :)

    SvarSlet
  5. Hej Heidi.
    Det er dejlige, stemningsfulde billeder du viser, både her, og mange indlæg tilbage. Jeg har desværre ikke altid for god tid, så nogle gange må jeg samle op for en periode, hvis jeg vil følge med!
    Ja, nu pipler det frem alle steder og man bliver helt overrasket over nye ting man kan få øje på, faktisk på daglig basis. Det er en dejlig håbefuld årstid, fyldt med forventningens glæde.
    Rigtig god ferie.
    Knus
    Malene

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen