17,6 grader og masser af sol på en søndag ;o) . Det er jo lige det vi har gået og ventet på. Det perfekte vejr til at plante lidt ud på terrassen. Jeg startede med at plante mine klokkeranker, de får i år selskab af Måneblomst Ipomoea og i bunden er der sat hvid Mamelukærme Mont Blance. Inden længe kommer det forhåbentlig atter til at se sådan ud, billedet til højre er fra sidste år, hvor der var løvemund og Tagetes i bunden.
Vi holder os til de samme farver som sidste år, hvid, lysgul og grå. Vi syntes at de klæder det slidte, lettere alge ramte træværk supergodt. I hjørnet ved det lille zinkbord er der plantet, opstammet hvid rose af ukendt herkomst, hvid Petunia, Stolt kavaler og grå Hellichrysum, der mangler stadig en stor zinkpotte, men da jeg skulle fylde nyt jord i den, var posen blevet invaderer af myrer ;o( så nu skal jeg lige have købt noget nyt.
Samme hjørne sidste år
Stadig lidt bart, men det gror hurtigt til.
Næsten samme vinkel sidste år.
Mine syv meter altankasser, er endnu ikke plantet til. Jeg laver selv de fleste af planterne, da det ellers vil blive en ret dyr affære. Men det kolde forår betyder at de ikke helt er klar endnu. Jeg har købt lidt til at plante imellem dem, så det kan syne af lidt. Nu får de lige en uge mere i drivhuset, og bliver plantet næste weekend.
Et forsøg på at fotografere dem sidste år, det er ikke let når der er syv meter, men forsøgte fra forskellige vinkler. Det bliver nogenlunde de samme blomster der kommer i år, jeg lykkedes jo med at tage frø både af de gule og hvide Petunia, som jeg købte fra Odenia sidste år.
Denne ende er også ved at være færdig plantet.
I de to zinkkræmmerhuse er der i år plantet hvide Fjerblomster, Scaevola. Det ene kræmmerhus er desværre blevet ret angrebet af rust, ærgerligt da jeg nok ikke kan finde en magen til, de er ret gamle.
Sidste år så det sådan ud.
Ikke så let at fotografere hvide og lysgule blomster i stærk sol, men det tager vi gerne med.
Mange gode søndags hilsner til alle. Velkommen til nye læsere på bloggen. Måske for sent, men husk solcremen på næsen idag ;o)
Dejlige billeder fra en dejlig solskinsdag. Jeg glæder mig også til at planterne vokser til rundt omkring.
SvarSletJa det har været en helt fantastisk dag, kan også mærke på kinderne at de har fået sol ;o)
SletHej Heidi
SvarSletSikke en dejlig terrasse med skøne sønne blomster.
Kh. Anne-Mette
Tak skal du have ,o) vi er også rigtigt glade for den.
SletDet er en dejlig terrasse du har. Jeg elsker zink, og det passer rigtig godt sammen med hvid, gul og grå. En syv meter lang altankasse, det er der vist ikke mange der kan prale med... men hold da op det ser godt ud :)
SvarSletHa en go aften...
Jeg skrev godt nok syv meter, men den er faktisk kun 6,8 meter ;o). Elsker også zink, det kan man ikke få nok af ;o)
SletJo det er skønt, og hvor ser det godt ud, det er rigtig fine blomster, du har sat, og de passer fantastisk ind i det hele.
SvarSletTak Lisbeth, jeg er også selv godt tilfreds ;o)
SletDe hvidgule petuniaer er så fine, jeg håber at jeg kan finde nogen magen til :) Jeg har sået klokkeranker i år, men det blev lidt sent, så de er faktisk først kommet op her i disse dage, jeg er spændt på om de vil trives her hos mig.
SvarSletJeg syntes ikke man så tit kan finde de petunia, men ved odenia.dk kan man købe de fineste småplanter. Stor succes ;o) Bare dine klokkeranker får masser af sol og næring skal de nok komme fint.
SletNej, hvor ser det lækkert ud. Skønt farvevalg :o)
SvarSletTak skal du ha ;o)
SletHvor ser det bare godt ud allerede. Og det hele passer jo perfekt sammen :-) Der er rigtigt hyggeligt på jeres terrasse.
SvarSletDet var dog irriterende, som myrerne er på spil allevegne i år. Jeg synes at flere bloggere har haft problemer med dem. Vi har normalt rigtigt mange, men 7-9-13 er jeg ikke stødt på ret mange endnu.
Jeg har også sået hvid-gule petunia. De er så søde og passer sammen med alt.
Tak søde Hanne, og de forbaskede myrer, ja manden min sprøjter gift på livet løs, men han har ikke vundet kampen endnu. Jeg holder også meget af de petunia, de er ikke så sarte overfor regn som de gamle sorter, syntes jeg ;o)
SletNICE :O) Skønne farver du har sat sammen, der er en dejlig ro over billederne :O) Jeg kører med de samme farver i min gule have og kan slet ikke vente på at de vokser til.
SvarSletKh Marlene
Det farvevalg fortryder du ikke, de lyser så fint især på grå dage. Jeg har nok en stor arbejdsskade, kan altså bedst klare at ting matcher og er afstemte, det giver mig ro ;o)
SletHej Heidi.
SvarSletDet er dog en dejligt terasse du har der :)
Hvad gør du når du tager frø af petunia? Jeg har købt frø i år og blomsterne er blevet rigtig fine, så jeg ville gerne prøve at tage frø af dem selv.
Hilsen Annette