Det lyder næsten som titlen på krimi. Det er det så ikke, det er en gyser ;o) . Sidste år begyndte den ene af vore syrener i volden at gå ud. Manden min savede de døde grene væk, i håb om at stoppe udviklingen, men nu er det galt igen - de har det slet ikke godt, endnu flere grene er gået til, og blomster kommer der vist ikke mange af i år. ;o(
Ikke nok med det, den store flotte Hebe er også gået til. Hmmm. Gad vide hvad der foregår i jorden under stenene, vi tror ikke det er et tilfælde, at flere ting vælger at stå af samtidig. Vi har observeret en del myrer i volden, men vi kan ikke huske om de altid har været der, og vi ved da heller ikke om myrer kan lave så meget ravage. Er der nogen der har erfaring med det ?.
Nu har vi bestemt os for at fjerne begge syrener og den døde Hebe og plante Sommerfuglebuske i stedet, da vi gerne vil have noget til at vokse op i en fart igen.
Sørgeligt syn, men der sidder da lige tre fine kviste på Heben.
Nu skal det ikke være sørgeligt det hele, så heldigvis er der Akelejer på vej. De står bare og venter på sol og varme.
Pæonerne er også godt på vej, og står med masser af knopper i år.
Her i haven, har vi også fornøjelsen af at have Ramsløg, der breder sig raskt og skal holdes nede. Vi har endnu ikke fået taget hul på at spise dem, men måske er det sådan vi skal forsøge at bekæmpe dem.
De små fine Ramsløgsblomster er skønne og fine, de passer fint sammen med Skilla.
I drivhuset går det godt, men langsomt, vi mangler SOL OG VARME NU. tak ;o)
Jeg har dog fået plantet så meget ud, at jeg har kunnet fjerne en etage på mit plantebord.
Klokkeranker og Petunia fra egne frø er klar til at komme videre, men det blæser og stormer hele tiden, så de må vente, da de, og en del andre planter, skal sættes i mine altankasser på terrassen.
Denne smuksak står nok på tiende år i en stor potte - jeg kan ikke lige huske hvad den hedder, men den er ihvertfald meget nøjsom ;o)
Et par regnvåde skønheder, heldigvis stoppede det med at regne, kort før jeg kom fra arbejde, så jeg lige kunne tage en hurtig runde, for føj hvor er det koldt.
Mange regnvåde hilsner herfra
Jamen dog. Jeg er spændt på at følge med, og se om der er nogen, der kan komme med et godt bud på, hvad det er, der sker i jorden under syrener mv.
SvarSletHeld og lykke med sommerfuglebuskene.
VH Nina
Ja jeg håber at hjælpen der derude, det er rigtigt træls ;o)
SletVi oplever nøjagtig det samme med et japansk kirsebær. Og vi har mange myrer i det bed, så jeg tror faktisk, at det er myrerne der laver ravagen. De ødelægger simpelthen rødderne. Jeg følger også lige med og ser om nogen har et bud på, hvad man evt. kan gøre. Vores træ er nemlig også på vej til at lide døden.
SvarSletHilsen Lise Lotte
Vores hovedmistænkte i øjeblikket er også myrerne, det er så ærgerligt og har slet ikke lyst til at plante nyt, inden vi har et svar på, hvad det kan være og evt. kan bekæmpes ;o)
SletHer glæder jeg mig også over alle akelejerne, der står klar :-)
SvarSletMen øv hvor trist med dine syrener. Jeg har også en del myrer rundt omkring i bedene, så jeg håber ikke, det fører til lignende problemer her, men nu bliver jeg da helt nervøs. Håber, du får nogle gode råd - jeg har desværre heller ikke nogen.
Knus Signe
Det er så skønt når der er nyt på vej, forventningens glæde er stor ;o). Så surt med syrenerne, men bare vi finder ud af hvad der er galt, inden vi springer ud i noget nyt. ;o)
SletMyrer laver ravage, mange myrer laver meget ravage. Vi har vildt mange myrer i haven, og der blir bare flere hvert år. Vi overvejer at få 'professionel' hjælp. Jeg har ikke oplevet så meget under jorden. Men de bosætter sig i krukker, og så går planterne til der. De bygger tuer op om stauder, små buske og graner, og så visner de. De er rigtig irriterende, og jeg er sikker på at de kan lave ravage. Men jeg tror også at den hårde vinter har gjort sit. Bare i år har jeg mistet 3 mindre træer og en busk på grund af frosten.
SvarSletJeg syntes også at vi generelt får flere myrer, og er måske lidt bange for at de betragter volden som en kæmpe myretue ;o)
SletJa det er koldt, og hvor er det synd, at I har fået døden i volden. Jeg går ud fra, at der ikke er meget fugtigt i den vold, så sommerfuglebuskene vil nok elske at står der.
SvarSletDet er fine akelejer, du viser og gode store knopper i pæonerne, så store er mine ikke.
Rosmarinlyng eller Andromeda hedder planten, du ikke kan huske navnet på. Kan det ikke passe?
Jeg tror også at sommerfuglebuske vil trives der. Hold da helt op, er noget her i Vestjylland længer fremme end hos dig ;o). Rosmarinlyng lyder helt rigtigt i mine ører, tak for det ;o)
SletSikke mange skønne planter. Vi skar vores Syren helt ned forrige år - den var også begyndt at gå ud - men nu skyder den fint - og i år er der faktisk en del blomster på. Myrer......arrrrrrggghhhhh!!!
SvarSletDejligt når det lykkes at redde noget dejligt, men vi må bare på den igen ;o)
SletJeg ved desværre ikke noget om hvorvidt det kan være myrer, som får dine buske til at gå ud. Men hebe er kortlivede, og dør ofte i den danske vinter, når de når en vis alder. Jeg havde også en stor skøn en som din, som gik til for to vintre siden. Det er simpelthen så ærgeligt. Godt at der er et par kviste tilbage på din, så kan du lave stiklinger, så du kan få nye planter.
SvarSletOkay Hanne, jeg var ikke klar over at Hebe er kortlivet, så er det måske alligevel tilfældigheder at begge dele er gået ud samtidigt, men stiklinger det skal der blive, så starter vi da bare forfra. Tak for oplysningen ;o)
SletHej Heidi.surt med de syrener.men en sommerfuglebusk er en god erstatning.
SvarSletså må vi bare håbe at myrerne holder sig væk.
V/H Jette
Ja nu er jeg ved at indstille mig på sommerfuglebuske isedet, helst uden myrer tak ;o)
SletHvor er det bare surt :( Kan lige høre Tante Grøns Syrenprins om han ved hvad der er gået galt. Han er ekspert i syrener :O)Jeg vender tilbage...
SvarSletDet lyder da helt fantastisk, tak søde ;o)
SletDet er da en ren gyser historie. Det er ikke sådan der er store sten gemt i dit bed der ikke giver plads til rødderne. Godt der er liv i alt det andet du viser.
SvarSletNej der er ingen sten eller andet, der skulle genere rødderne, de har nok stået i volden i en 10-12 år, og haft det super fint ;o)
SletVi har også vanvittig mange myrer i vores have og ved at går en plante ud kan vi være 100% sikker på der er myrer når vi tager den op... og man kan ingenting gøre når det er ude i havejorden. Vi har en løbende aftale med Mortalin om sprøjtning for myrer og det er kun lade sig gøre omkring huset og drivhuset, så de ikke kommer ind der, men haven kan man intet gøre ved....
SvarSletNej det er ikke sådan med de myrer, vi må jo bare håbe at de også gør gavn, på en eller anden måde ;o)
Slet