Sider,

fredag den 8. marts 2019

Sol regn og blæst.....


I dag er det heldigvis solen som er hovedaktør. Så selv om det så blæser en halv pelikan, er det altså noget skønnere, end når regnen vælter ned.  Det er kun blevet til nogle meget hurtige have vandringer de sidste meget våde dage, bare lige for lige at stille min nysgerrighed.......ja jeg skulle jo nødigt gå glip af noget  :).

 Camelia i eftermiddags solen.



Den er nu også smuk med regndråber.



Allium i lange baner, de skal da vist deles efter blomstring.



Regnvåde hyacinter.



Træpæonen er fuld vigør.



 Desværre er der et par skud med blomsterknopper, som er faldet sammen.



Er det mon en lille narcis som er på vej.



Vindomblæste påskeklokker.



Den første knop i trillium har vist sig.



De stakkels krokus kunne ikke li den tunge regn og er nu slået helt omkuld.



Fritillaria danser nærmest i blæsten.



Vi slutter lige med et billede mere af den regnvåde camellia.



Nu vil jeg gå igang med at pakke kufferten, da datteren og jeg tager på en lille ferie sammen. Vi skal en tur til London og det bliver vildt spændende. Jeg har da aldrig været i så stor en by før, men heldigvis er datteren godt kendt med byen og har lovet at tage sig rigtigt godt af sin mutti :)

Mange forventningsfulde hilsner herfra :)

lørdag den 2. marts 2019

Så blev det forår...

Ovenpå den manglende vinter med den ene varmerekord efter den anden, bliver det super spændende at se hvad foråret kommer til at byde på. Temperaturen er dog faldet en del og nattefrosten er vendt tilbage, men det er sikkert mere passende til årstiden. Billederne er fra de sidste vinterdage hvor solen stadig var fremme.

Spejling i vandbaljen.



Baljen har fået sin forårs rengøring.



De små våriris er blevet plantet ud.



De første hornvioler har gjort sit indtog.




Jeg nyder at der er kommet lidt liv i krukkerne og heldigvis er hornvioler hårdføre og klarer let lidt frost.




Trillium har virkelig fart på.



Påskeklokker med morgendug.






Gylden hyld med smukke bladskud.



Solskin og krokus er en perfekt kombination.




Jeg er helt pjattet med de skønne spejlinger i det rene vand.



Til sidst et billede med samme motiv fra samme dato sidste år.




I dag kræver det varmere påklædning, da der stadig kun er 3 grader og ingen sol. Men tøjet må på, da manden min og svigerfar er ude og hente champost til højbedene, men vi skal nu nok få varmen når det skal på plads i højbedene.

Mange weekend hilsner herfra :)

søndag den 24. februar 2019

Frø vejr...

De sidste dage har det været ret køligt med en barsk vind. En tung dyne af havgus hænger over os idag, så det frister ikke så meget at komme ud. Det kunne jo heller ikke blive ved, med sol og milde vinde. Kalenderen siger jo stadig vinter, selv om det er svært at se, når man bevæger sig rundt i haven. Det er måske godt med et par indedage, da klikfingeren har været flittig og frøposer er ankommet i en lind strøm :). Dagens billeder er taget i løbet af den sidste uge.

Med lidt køligere vejr, kan vi også nyde de skønne krokus i længere tid.






Nyserod med bedårende blomster.



Aurikler i fuld flor.



Regndråber i akelejens fine bladroset.




Højbedene er ryddet og klar til et lag champost.




Påskeklokker og juleroser.







De forskellige sommerfuglebuske er klippet ned.



I drivhuset blomstrer de fine små iris, måske skulle jeg ta og plante dem ud allerede nu. Når solen er fremme kommer temperaturen i drivhuset op på næsten 30 grader. Det er skønt som solen er ved at ha magt, men måske lidt for varmt til disse forårsbebuder.




Der er dukket en enkelt farisæer op. Den er super skøn og efter hvad jeg har googlet mig frem til, er det en iris taurica. Det vil være skønt, om jeg kan finde dem som løg til efteråret.



Den passer helt perfekt sammen med den mørke oxalis.




Oppe på terrassen står de sørgelige rester af senecio Angel wings. Det er en sommerblomst, men den milde vinter har gjort at der stadig er liv i den.




Nu har jeg taget nogle skud og pottet dem. Indtil videre ser det ud til virke, så jeg tager nok nogle flere skud inden længe. Det er en ret dyr sommerblomst, så det vil være ren luksus med mange af den.



Lige et tilbageblik på hvor imponerende den stod i sommer.




Når jeg om sidder og laver kontorarbejde (jobsøgning) er det let at blive distraheret. Det er de forskellige netbutikker med frø der frister og lokker min klikfinger. Nu tror jeg alle frø er kommet og da en del frø skal sås allerede nu, er det bare med at komme igang.



Først blev alt skrevet ned, så jeg kunne få et overblik over hvad jeg har købt og hvor de skal stå. Det gør det også lettere at regne ud hvor mange planter der skal bruges, så jeg ikke får sået alt for mange.




I år har jeg sået i bakker med 40 små celler, på denne måde håber jeg at kunne minimere det ret store prikle arbejde. Der er kun sået ganske få frø i hver celle, så forhåbentlig kan de blive i bakkerne, indtil de skal flyttes ned i drivhuset.



Der står også en kurvfuld dahlia og venter på at blive pottet så de kan få et lille forspring.



En enkelt rose kan haven også byde på, twice in a blue moon.



Der er ingen tegn på, at dagens havgus vil lette, så jeg fortsætter med mine frø. Efterhånden er jeg ved at have oparbejdet en god rutine med at søge job om formiddagen og i haven om eftermiddagen, så jeg er faktisk rigtigt godt med derude. Det er en helt ny og rigtig god fornemmelse at kunne færdes i haven og bare nyde alt der er kommet fra hånden.

Mange disede søndags hilsner herfra :)