Et nyt bed er født, her i haven. Det er min lyserøde drøm, der nu er sat i værk. Efter vi har snakket og rendt rundt med tov for at finde formen, er vi kommet vi frem til dette. Det er ikke sådan at vi har nogen overordnet plan over hvordan vi indretter haven, men føler os lidt frem med hvad vi tror virker godt. Det har hele tiden været planen at det skulle starte for foden af æbletræet, hvor slyngrosen Rosenholm vokser. Græsplænen er gang med at få en skønhedskur, fjernet mos og renset, så den ser ret så sølle ud lige nu ;o)
Så er jorden forarbejdet og klar til at indvie, og det første jeg plantende, var en New Dawn Rose sammen med Klematis Hagley inden jeg satte tårnet af rionet, som manden min har lavet på plads . Derefter blev de to lyserøde storkenæb som jeg fik af Lisbeth fra Høneballehaven plantet. Jeg håber at når New Dawn Rosen vokser godt til (øhh er den hurtig eller langsom voksende) vil give god balance i bedet, til det store æbletræ.
Det to pinde markerer der hvor der skal plantes Dahlia Stolze Berliner, de står i drivhuset til forspiring og er ikke helt klar endnu,
Så er der linet op. Udover Storkenæb, Rose og klematis, bliver der i første omgang tilplantet med sommerblomster. Jeg har plantet lyserød kornblomst Pink Boy, mamelukærme Pink Blush, Cosmos Collarette, prydtobak Lime Green, lyserød dusksalvie, samt nogle helt fantastiske have nelliker i de skønneste farver.
Færdigt arbejde, nu kommer det spændende så, om det er plantet tæt nok, eller for tæt, det må tiden vise.
Her er de set lidt tættere på, så fine syntes jeg, og de dufter helt fantastisk.
Nu håber jeg så på, at bedet bliver til det frodige blomsterhav, som jeg drømmer om ;o)
Sagen set fra begge sider
Der er godt gang i alle småplanterne
Efter bedet blev vandet godt igennem, stod den der og kalde på mig, den lille skønhed.
Jeg regner med at søge inspiration til lyserøde stauder, som vil passe til bedet, på alle de skønne blogs jeg læser, så det bliver spændende at følge jeres haver sommeren igennem. ;o).
Jeg håber at i har haft en god søndag .
Mange lyserøde hilsner herfra, og stor tak til manden min, for hjælpen med at klargøre bedet ;o)