Efter en del uger uden nedbør, men med masser af solskinstimer og vind, småregner det endelig. Vi ligger efterhånden højt oppe på tørke-index, så det er nogle livgivende dråber der falder lige nu.
Jeg har fri i dag, så det var på med regntøj og gummistøvler og ud og gøde roser. De kvitterer forhåbentlig senere med super flot blomstring.
.Tulipan smukt pyntet med regndråber.
Den meget yndige narcis sweet love.
Akelejer er altid smukke med vandperler.
Nå men tidbage til weekenden, hvor solen atter var på banen og efterhånden har fået sat godt gang i blomstringen. Her er det første æbletræ ved at være i fuld flor.
Lettere frost skadet, er der en enkelt stor og flot knop tilbage i træpæonen.
Smuk er den ikke ligefrem, men den overvintrende spanske marguerit står også i fuld flor.
Alle højbede er sået til og kartofler er lagt. Der mangler kun at blive sat porrer, men det er stadig alt for tidligt.
Denne smuksak er dukket op i volden.
Jeg kan nu ikke huske hvad den hedder, men fin det er den.
Svovlgule anemoner er så fine.
Det er de fyldte hvide også.
Jubii . manden min har været så god og lavet er nyt højbed bag drivhuset.
Det gamle var efterhånden også helt formuldet. Allerede tilbage i efteråret påbegyndte jeg med at gøre bedet mindre. Optimistisk kastede jeg al overskydende jord op i bedet så det kunne blive fordelt i det lidt mindre men højere bed der skulle laves. At vi så blev overmandet af nærmest flere måneders uafbrudt regn, var ikke en del af planen. Så først nu er bedet færdiggjort og alt er vokset så meget op, at det næsten er umuligt af få fordelt den store jordbunke midt i bedet. Men som manden siger, hvad kan du så lære af det :) :).
Tulipaner i solen.
En buket af de forskellige tulipaner der blomstrer lige nu.
Lyngfloks er så småt ved at springe ud.
Drivhuset er som sædvanligt nærmest omdannet til en hel lille plantefabrik, på denne årstid. Der er gang i en masse frøsået sommerblomster og nogle købte, som venter på at blive plantet ud.
Endnu en smuk trillium er sprunget ud.
Lækre sprøde hosta helt uden snegle angreb.
Selvsået klokke scilla har efterhånden spredt sig vel rigeligt.
Den fine styrax japonica midt i billedet, nød godt af al regnen i efteråret og er vokset godt
Klematis alpine.
Jamen er der noget bedre end forår hvor alt pibler frem igen.
Masser af hvide prærieliljer på vej.
Jeg slutter lige med endnu et billede af den fine klematis.
Mens den stille livgivende regn forstat yder førstehjælp til haven, kan jeg vist ligeså godt kaste mig over en højst tiltrængt rengøring inde. Men lur mig om der ikke bliver plads til en enkelt lille overspringshandling, som feks at tjekke lidt haveblogs ud :)
Mange regnglade hilsner herfra :)