På denne tid af året, forvandles drivhuset for en periode til en hel lille plantefabrik. Selv om det kun er 14 dage siden jeg såede de første frø, er der allerede nogle hurtigløbere som er klar til at blive priklet. Der er ikke noget bedre end at stå og prikle inde i det varme drivhus, når vinden er skarp ude.
Den midlertidige plantebords opstilling, som jeg bruger hvert år, blev hurtigt sat op. Manden min var så sød at finde alle dele frem inden han tog på job.
Denne weekend fik jeg priklet den skønne cosmos psyche white.
Den helt uimodståelige silene blue angel.
Etårig sommer brudeslør, som sidste år vævede sig sammen med petunia på fineste vis.
Jeg fik også taget en del stiklinger fra den spanske marguerit som overlevede vinteren ude i en krukke og en enkelt senesio angel wings til en god kollega.
Det er denne fine fyldte spanske marguerit jeg håber at få en del af.
Senecio angel wings er stiklinger fra sidste år, der er klar til endnu en sæson.
Mange weekendhilsner herfra :)
Härligt att kunna stå i växthuset och skola om små plantor :) Jag står i ett källarutrymme och det är inte alla lika kul. Men ikväll blev ett antal tomat- och chiliplantor omplanterade.
SvarSletHa det gott! Carina
Det er vel nok et flot plantebord. Jeg er helt vild med den smukke mørke farve, og det må bidrage til fornøjelsen.
SvarSletMange hilsener Lisbeth