Det blev en brat omvæltning at vende hjem til Billund lufthavn i går aftes, efter nogle skønne solrige og varme dage på Malta, hvor vi har hygget med vores søn og svigerdatter. Heldigvis havde vi tjekket vejrudsigten og var forberedt på sne, men alligevel var det en sej tur hjem, ovenpå en lang rejsedag med flyforsinkelser og mellemlanding.

Her er der heldigvis ikke faldet nogen sne, så selvom den kolde blæst ikke ligefrem lokkede, så skulle jeg da lige ud og kigge til forårsbebuderene i dag. Vi kun har været væk i 4 døgn, men der er tydeligt at se at foråret er på vej.
Endelig har de fine vintergækker åbnet sig.
Påskeklokke i fuld flor.
Denne kan jeg ikke lige huske navnet på.
De fyldte vintergækker er også sprunget ud.
Kugleprimula.
Det var dog straks bedre inde i drivhuset, hvor solen havde magt og der næsten herskede Malta temperaturer.
Her havde jeg selskab af hornvioler og hyacinter.
De lune temperaturer skulle udnyttes. Selvom drivhuset stadig er indvaderet af havebord og andet rod, kunne jeg dog sagtens finde plads, til at så de første blomsterfrø.
De er nu båret ind og skal tilbringe de næste uger oppe på pigekammeret, hvor et stort vindue vender stik vest.
Nå i slipper ikke helt for lidt billeder fra vores dejlige vinterferie. Jeg kunne ikke stå for dette dejlige kontrastfylde motiv, selvom kysten er fyldt godt op med hoteller, er der stadig plads til lidt god humor.
Kan ikke lige huske navnet på disse skønheder.
Krybende rosmarin stod i fuld flor overalt.
Agave med blomst imod det skønne middelhav.
Ukendt blomst med sjove næsten læderagtige kronblade.
Sjov og lidt anderledes blomst.
Det var først da jeg kom lidt på afstand, jeg så det var et eukalyptus træ.
Skønt lille fiskeleje.
Vi har rigtigt nydt vores ferie og det er jo ikke dårligt at kunne kombinere et hyggeligt besøg, med masser af sol varme og god mad. De unge har planer om at vende hjem til Danmark i løbet af sommeren, så sønnen kan komme igang med at studere. Det er nu også på tide ;) og det bliver rigtigt dejligt at få dem lidt tættere på, så kan vi sagtens finde nye varme steder at besøge i vinterferien.
Mange feriehilsner herfra ;)