Sider,

mandag den 5. december 2016

Smuk søndag

Hvor er det dejligt, når vejret viser sig fra sin flotteste side på en fridag. Det er mørkt når man er hjemme i hverdagen og derfor er det ekstra skønt og værdsat med godt vejr, når man har fri. Efter lidt julegaveindkøb, den obligatoriske tøjvask mm, blev det tid til at komme i haven og nyde det fine søndagsvejr.

Solsortene nyder de sidste Ingrid Marie æbler, som hænger i toppen af træet.




En  nyudsprunget nellike.



Klematisfrøstandene ligner jo nærmest små dekorative julekugler.



New Dawn med blomst og knopper.



Randblomstrende hortensia er fine i solen.



 Burgundy Ice i vinterfarver.



Endnu en vinterblomst i  Burgundy Ice.



Det blev dagen hvor mine løg endelig kom i jorden. De har ellers ligget i kælderen og grinet af mig længe.



Det er skønt at gå og fordele løgene i bedene, mens der bliver drømt om smukke forårsvækster. Det er først når de skal graves ned, man tænker om så mange løg nu også var nødvendige.



Men jeg havde god hjælp og det tog ikke lang til at få 168 løg i jorden.



Græsplænen blev revet endnu engang og bedene blev forsvarligt puttet under en tyk bladdyne for vinteren.



Det var super hyggeligt at blive overvåget af de første krokus spirer under arbejdet. Der er rigtigt mange forskellige løg der allerede er kigget frem og det gjorde jo opgaven lettere og kunne dermed også undgå at grave i eksisterende løg.



Træpæonen står også med mange nye skud, om det er så smart ved jeg ikke ligefrem. Jeg kan ikke huske om den plejer at skyde så tidligt.



Vandstenen blev tændt i det milde vejr og med vandets rislen og fuglesang var der så skønt i haven.



 Drivhuset blev tømt for de sidste frostfølsomme planter, en rose blev flyttet og flere hængepartier er klaret, så nu er haven endelig vinterklar. Ja der selvfølgelig altid noget man kan finde på at lave, men skulle vinteren komme nu, så er jeg klar.

Mange mandags hilsner herfra ;)

7 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Godt du nåede i haven i solskinsvejr og fik hjælp af lystfiskeren :) til løgsætning. Så kan det godt snart blive jul, for nu er du klar i haven. Mine træpæoner ser ud som dine, jeg tror ikke, der er noget galt i det. Skønne modlysbilleder, det kan vi lide :) Du skal lige kigge på din header igen, der mangler et i.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Nøjs hvor pinligt, tænk at jeg ikke engang kan stave til mit eget navn ;) fejlen er rettet.
      Det var så skønt at være i haven, at lystfiskeren helt glemte at tage til fjorden, som ellers var planen.
      Godt så er alt nok som det skal være med træpæonen, kan bare ikke huske at de skyder så tidligt. Ja modlys billeder kan vi ikke få for mange af og i øjeblikket hvor solen står så lavt, kommer de næsten af sig selv ;)
      Knus

      Slet
  2. Hej Heidi

    Træpæonerne ser fine ud, den ser ud til at trives!
    Ja, i med løgene, med dine Erythronium californicum 'White Beauty' kan det vist kun gå for langsomt, de kan ikke tåle at tørre det mindste. Godt du har hjælp til det!

    Vi har da nogen dejlige dage, og imorgen skulle blive endnu bedre!

    En dejlig uge til dig:)

    SvarSlet
  3. søndag var en dejlig mild dag :) - og det er nogle skønne stemningsbilleder du har i dette indlæg :)

    SvarSlet
  4. Hej Heidi.Dejligt med en solskinsdag i haven på sin fridag.Og der ser da fint ud derude.Her er alle bed dækket med blade.........så spændende hvad der er gang i dernede.
    Smukke modlysbilleder.Og dejligt at du nåede at lægge de sidste løg..........og så med hjælp.
    Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
  5. Bello blog
    Podrá enviarme boletines??
    Gracias

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen