Sider,

torsdag den 16. januar 2014

Hul igennem....

Eeeeendelig er vi atter kommet online. Den 31 december skulle vi overgå fra medarbejderbredbånd til nyt abonnement og alt hvad der kunne gå galt......gik galt. Men nu er der hul igennem, så der skal blogges og surfes til den store guldmedalje.



Her nyder vi og havens planter, den milde grønne vinter. Der kom dog lige lidt sne og vinterlige forhold forbi i mandags, men det er forlængst væk igen.

Det varer ikke længe nu inden de første vintergækker springer ud, og purissima tulipanerne er også godt på vej.


























                                                   Kugleprimula og Skilla har allerede store knopper.


Billederne i dette indlæg er fra i søndags, hvor vi havde det smukkeste vejr. Det var skønt med besøg af solen, da det ellers har været regn, tåge og gråvejr der har domineret her i det nye år.



   Haveklinte og klematis tror det er forår, og skyder på livet løs.



Grøn vinter og solskin, er altså en dejlig kombination. Det ender jo snart med, at græsset skal slås. 



                               Franske anemoner og en marguerit er også forvirret over vejret.



De hvidløg der blev lagt i november, er også i fuld vækst.



                  Juleroserne blomstrer stadig fint, her omkranset af fine nye skud i sommerfugle buskene.



Selv om vi er godt inde i januar, vil jeg gerne ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår. Nu skal jeg til at indhente alle de indlæg i har lavet i det nye år, så jeg kommer da vist ikke til at kede mig ;)

Mange, tror i det var hårdt at undvære net i 17 dage, hilsner herfra ;)

20 kommentarer:

  1. Nøj hvor har jeg tænkt på dig, pludselig var du pist væk borte. Men nu fik jeg forklaringen, det var godt og godt at se, at der stadig er liv i både dig og haven i Struer. Vi har vist alle haft dårligt vejr det meste af tiden siden nytår, men lidt solstrejf er det da også blevet til. Sejt billede af hul igennem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Du kan tro jeg også har tænkt på dig, da jeg var klar over du sikkert undrede dig mit lange fravær ;), heldigvis er der stadig masser af liv i både mig og haven. Man er godt nok på den, når nettet svigter så længe.
      Jeg er også lidt vild med billedet, der er taget gennem et knasthul i stakittet ;).

      Slet
    2. Ja man får svære abstinenser uden internet, jeg var nok gået ud af mit gode skind :)
      Sjovt at vide, hvordan du har taget billedet, gennem et knasthul hvor smart, det ser kanongodt ud :)

      Slet
    3. Den første uge var rigtig slem, og tydeliggjorde helt klart hvor afhængig vi er af nettet i hverdagen. Jeg syntes også ideen med knasthullet var rigtig sjov - jeg havde jo god til til at udtænke mit comeback ;)

      Slet
  2. Godaften Heidi.Jeg har også tænkt på hvor du dog var henne..........eller om du var syg.Men godt at du nu er tilbage...........surt når nettet ikke virker.
    Mit kamera er stået af så lige nu går jagten på et nyt.
    Men så er det jo godt at man har sit billedarkiv at vise frem.
    Jeg synes godt nok at planterne er godt fremme hos dig.
    Og dejligt solskinsbillede fra din have.
    Knus og velkommen tilbage Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Heldigvis har jeg ikke været syg, selvom jeg har lidt af de slemmeste netabstinenser ;)
      Øv øv med kameraet, jeg håber du findet et nyt, der er jo masser af gode tilbud i øjeblikket.
      Ja når solen er fremme, kommer forårsstemningen rigtigt frem;)

      Slet
  3. Hej Heidi. Herligt, at der er hul igennem igen. Og hvor er der meget gang i din have. Nu kommer sneen vist, men sidste år i marts kom der jo frost og det tog alle spirerne heldigvis ikke skade af. God fornøjelse i blogland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja det er så dejligt, med hul igennem igen ;). Jeg har lige set vejrudsigten og i får da vist rigtigt vinter nu, vi slipper vist lidt lettere her i denne omgang.
      Du kan tro der skal surfes i blogland i weekenden ;)

      Slet
  4. Uha, det var længe du har gået uden internet. Tror jeg ville få forfærdelige abstinenser, hvis jeg ikke kunne være en del af blog land så længe. Man er vel blevet afhængig.
    Det er i hvert fald dejligt at have dig tilbage igen, og sikke billeder du ligger ud med. Det er jo rent forår.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heike
      Uha ja det var ikke sjovt, men sikkert meget sundt. Når man ikke kan komme på nettet bliver det meget tydeligt hvor afhængig man/jeg er. Den første uge var abstinenserne rigtig slemme, siden hen gik det ok, lod alle mine frustrationer gå ud over udbyder ;)

      Slet
  5. ... der var du jo:) Det er ikke rart at være koblet fra omverdenen på den måde og i så lang tid, men nu må du tage revanche. I mellemtiden ser det næsten ud til at det er blevet forår i din have... Mon du bor på de egne, hvor de varsler sne i morgen? Men det skal planterne jo nok klare.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Nej - det har ikke været spor sjovt, men sikkert meget sundt, lige at få trukket stikket ud for en periode ;)
      Vi slipper vist for sne her, men lad os nu se. Planterne skal nok klare sig, men med alle de skønne forårstegn i haven, bliver det næsten ikke til at bære hvis kulde og frost kommer sent i år.

      Slet
  6. Skønt indlæg med masser af forårsstemning. Og dit første billede er virkelig både smukt, herligt og eminent.. ja jeg tænker jo helt på udsigten fra "Bagend" - Bilbo Baggin fra Ringenes Herre´s hus :-)
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan
      Tak for ros af det første billede, du har ret, der er ren hobbit stemning over billedet ;9
      Er det ikke skønt, man nu kan gå på jagt i haven efter forårs motiver nu ;)

      Slet
  7. Du er da bare tibage med total forårsstemning. Min have kan vist ikke leve op til din ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ina
      Vi så heldige at bo i et lunt hjørne af Danmark, så ofte er forårs tegnene tidligt på færde her ;)

      Slet
  8. Ja internettet er blevet en uundværlig del af ens hverdag, opdager man pludselig!
    Men i al den stund du ikke har været på, er der da linet op til forårsfest i din have. Skal da lige love for, at
    det spirer og gror hos dig. Helt så langt fremme er vi ikke herovre østpå. Nu har vi slud, så der går nok et par dage endnu før det det bliver forår for alvor.

    SvarSlet
  9. Velkommen tilbage online! Og tak for de skønne, grønne billeder!

    SvarSlet
  10. Det må være skønt at være on-line igen. Det er jo hele ens livsnerve som er væk.
    Du har flere ting som er langt fremme, så må vi jo håbe at Kong Frost arter sig ordenlig.
    Tak for kigget.
    Hilsen Bente.

    SvarSlet
  11. Velkommen tilbage igen på nettet.
    Tak ønsker også dig et godt nytår og et dejligt haveår 2014.
    Fine billeder.
    Tak for kigget.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen