Vejret har været så dejligt mildt hos os idag. Der er da godt nok kommet en del ret hidsige regnbyger forbi, men de var heldigvis hurtigt væk igen. Øv - min venstre skulder skaber sig en del i disse dage, så det var ikke i dag jeg fik gravet mit lille bed, revet blade eller lavet noget af alt det andet jeg mangler, der kan belaste den dumme skulder. Den kan nu godt ta og arte sig i en fart, da jeg går en rigtig travel tid i møde på arbejde.
Tage billeder på denne smukke dag, kunne den dog klare. Den opstammede blodblomme med de sidste blade.
Rozanne står stadig med smukke blomster.
Tænk vi er næsten midt i november, ikke lige til at se.
Majsene står som en fin dekoration og svajer i vinden.
Ja - jeg har jo lige skrevet at vi er midt i november, men prøv lige at se disse dejlige næsten sommerlige billeder jeg har taget idag.
Ja man kunne jo næsten blive snydt af disse skønheder indfanget i solskinnet.
Men men men.... i formiddags fik jeg hentet fyrtoppe til altankasserne og da jeg kan klippe og ordne med højre arm, så var det bare om at komme igang inden frosten sætter ind og gør det umuligt at få noget i kasserne. Det pyntede at få fyrtoppe i de syv meter altankasser, der har stået tomme i et stykke tid nu.
Op ad huset står resten af krukkerne gemt af vejen, de kan nemlig ikke ses indefra. Se der er stadig godt gang i de hvide løvmund.
Hov det ene lys er gået ud, jeg havde ellers tændt dem begge.
Færdigt arbejde så er terrassen gjort vinter klar, jo flere regnbyger der kom jo sjovere blev det at skøjte rundt på det våde og glatte trægulv i gummistøvler.
Så er der lidt hyggeligt at kigge på, både fra terrassedøren i køkkenet og stuen. Jeg lod mig inspirere af Fru Pedersen til at lave et træ af mine rester, nu skal jeg så lige ud og købe en lyskæde der kan blive viklet omkring.
Det ene af vore gamle æbletræer er podet med skovfoged og Ingrid Marie æbler. Sjovt at den ene halvdel af træet næsten tømt for blade og resten bugner stadigt med blade og masser af æbler.
Det var rigtigt dejligt at få styr på terrassen, nu skal jeg så lige ha styr på den dumme skulder så jeg kan blive færdig i haven.
Mange, her startede fuglene deres fodrings sæson idag, hilsner herfra ;o)
Hej. Det er godt nok nogle fantastiske billeder du har taget, du kan godt narre mig, for man skulle virkelig ikke tro, de var taget i dag her midt i november! Det bliver fint på din terrasse, jeg kan se, at du også har en bænk, som du dekorerer rigtig flot. Jeg er på udkig efter fyrregrene til mine altankasser, men det er svært at finde, især når man skal cykle rundt for at finde dem! Håber det lykkes.
SvarSletHej Birgitte
SletTak for ros af billederne, ja de sommerlige tilstande kan godt snyde.
Jeg er rigtigt glad for min gamle bænk, og råbte også højt da du ville kassere din. Det var godt du kom på andre tanker. Du må ha en affaldssæk eller to i tasken, så du kan ha fyrtoppe bag på cyklen, når du finder nogle ;)
Ja men dog sikken nogen sommerbilleder, de er flotte. Sjovt at du har æbler og blade på den ene halvdel af træet og ikke på den anden. Og at du næsten ingen blade har på din blodblomme, og I har jo ikke haft meget storm. Jeg har masser af blade på min blodblomme, men ingen æbler på mit æbletræ, lidt underligt ikke? :) hvis du altså forstår min pointe.
SvarSletDu har fået pyntet flot op på den glatte terrasse: Vi fik ingen byger hos os, men ligefrem sommerligt var det nu ikke. Jeg fik i øvrigt sået alle stokroserne, så nu får jeg mørke stokroser over hele matriklen om et par år :)
God bedring med skulderen.
Hej Lisbeth
SletJa jeg kom helt i sommerstemning da jeg kom ind og så billederne. Det er lidt sjovt at der er så stor forskel på løv og æblefald. Måske er det mig der får besøg af silkehalerne i år.
Uh ja det var rigtigt glat på terrassen, så jeg futtede forsigtigt omkring, sikkert et syn for guder ;)
Jeg håber mine frø vil gøre mig ære, og komme med masser af blomster.
Godaften Heidi.Vejret her har også været rigtigt smukt Har været på besøg hos Bente idag......og vi kunne drikke kaffe i udestuen
SvarSlet.Det ser rigtig fint ud på din terrasse.........godt at ha noget pænt at se på inde fra huset.De lysegrå du har i krukker......er det vindhekse?
Dine dahlia stå da stadigt fint.......helt utroligt på denne årstid.
Har taget alle mine krukker indenbords.
Håber at sin skulder snart bliver bedre knus Jette
Hej Jette
SletGodt i også havde godt vejr idag, når du var på visit hos Bente. Det var dejligt at få ordnet terrassen, vi kan jo ikke rigtigt se haven inde fra huset, så det er vigtigt at der sker lidt på terrassen.
På det lille zinkbord står en vindheks, ved siden af bordet står en gråblad og ved siden af bænken er det min grå hellichrysum fra i sommers der lever endnu.
Jeg masserer og passer godt på skulderen, så jeg er fuld af fortrøstning ;)
Smukke meget sommerlige billeder fra din have. At du stadig har dahlia'er er jeg dybt imponeret over!
SvarSletDet er også nogle fine billeder du tager Heidi!
Øv med den skulder godt du så kan bruge den højre arm!
Flot træ du fik lavet og det ser hyggeligt på terrassen.
Hej Bente
SletTak for ros af billeder, jeg ved det er længe siden dine dahlia måtte overgive sig men her har frosten ikke hærget endnu.
Ja det blev hyggeligt på terrassen, og det var sjovt at lave træet, det må du prøve ;)
Thank's ;)
SvarSlet