Sider,

søndag den 4. maj 2014

Søndags billeder og et enkelt spørgsmål.

En helt fantastisk ferieuge, er ved at være ved vejs ende. Det var virkeligt et heldigt kryds, jeg fik sat i feriekalenderen tilbage i januar. Jeg har nydt det suverænt gode vejr og nydt at kunne følge alle tulipaner og alt andet der også er sprunget ud i ugens løb. En ekstra bonus er dejlige brune kinder og hænder.

         Den første Jakobsstige er sprunget ud. 



Måske er planten ikke særlig speciel, men jeg er ret begejstret for de smukke blå blomster. De var mit første forsøg på selv at så stauder forrige år, og sidste sommer da de også blomstrede smukt, gav det mig mod til at prøve at så andre staudefrø.


Heldigvis står der masser i dette bed, der endnu ikke er sprunget ud.



I går blev det årlige plantemarked ved Gimsinghoved i Struer afholdt, det har jeg set frem til længe. Det faldt så desværre lige sammen med familiefødselsdag i nordjylland. Heldigvis kunne jeg nå at snuse rundt i en lille time inden vi skulle køre. Det er et ret stor marked med masser af folk og boder, så jeg nåede jo slet ikke at blive færdig, men fik dog købt lidt.

For en gangs skyld havde jeg ikke kamera med på marked, jeg plejer at tage billeder af skiltene på kasserne, af de planter som der ikke er skilt ved. Jeg troede sagtens jeg kunne huske navnet på denne lille fine sag... men ak nej, navnet er helt slettet fra harddisken, så kender du navnet må du gerne lægge en kommentar. 


























Disse kender jeg til gengæld navnene på, brogetbladet storkonval og skovmærke til en 10,- stykket kunne jeg ikke stå for.




     De er nu plantet i sandkassebedet hvor de gerne må brede sig.



Denne trillium kom også i posen, der var mange rigtigt fine men også lidt dyre, så jeg nøjedes med denne ene igår.



Den er super smuk med grøn/gule blomster.


Den er nu også plantet i den anden ende af sandkassebedet, hvor jeg i forvejen har en mørk.



Det varer heller ikke længe, inden de purpur konglys jeg såede sidste år springer ud. Det er altid så spændende at vente på noget nyt.




Blå klokke scilla har vi masser af i haven, de kommer nærmest som ukrudt rundt omkring. Her ved vandstenen i volden, passer de nu rigtigt fint ind.



Akelejerne er også sprunget ud i denne uge.



 





Bregnerne har deres helt egen fest, med masser af krøller i håret.



                                 Der springer stadig flere og flere tulipaner ud, der sker noget nyt hver dag.



                                                 Allium står bristefærdig og klar til blomstring.



 Idag fik jeg sået højbedene til med grønsager inden regnen kommer. Nu mangler jeg kun at så bønner og majs, men det er for tidligt endnu.
Nu skal resten af aftenen nydes med afslapning, for den kommende arbejdsuge bliver travl med morsdag forude, men efter denne skønne ferie uge, er jeg helt klar ;)

Mange hilsner herfra ;)

13 kommentarer:

  1. Du kunne vist ikke have valgt en bedre uge at holde ferie i.

    SvarSlet
    Svar
    1. IPad'en driller. Flot trillium med den gulgrønne farve. Den ukendte er også rigtig fin.

      Slet
    2. Jeg tror jeg har fundet den hos frk. Solhat
      Ranunculus aconitifolius "Pleniflorus" - sølvknap

      Slet
    3. Hej Ulla
      Ja det var bare helt perfekt, jeg nød også hver dag kan du tro ;).
      Super at du har fundet ud af navnet på min lille ukendte, når jeg kigger på knopperne kan jeg også godt se at det er ranunkelknopper, tusind tak for din hjælp du lille sherlock ;)


      Slet
  2. Sikke mange dejlige planter du har. Purpur konglys er bare så smuk. Og din trillium har en fantastisk farve.
    Ha' en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha Laleh ;)
      Jeg går også spændt og venter på at mine konglys skal springe ud, og den trillium måtte jo med hjem.
      Kan du også ha en rigtig dejlig aften ;)

      Slet
  3. Hej Heidi.Ja!!! hold da helt op hvor du var heldig med din ferie.Og skønne billeder fra din have.
    Som vanligt er du først med flere planter.Mine jakobsstiger er kun med knopper endnu.
    Men er lidt misundelig på din smukke Trillium ..........skøn farve,
    Kikkede forgæves efter en på plantemarkedet i Lyngby.
    Mine akelejer er også begyndt at blomstre...........men du har mange smukke i blomst allerede.
    God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det var så skønt, og nu er det igen blevet hundekoldt.
      De har travlt planterne i år, den korte vinter har givet dem en forrygende start.
      Underligt du ikke kunne finde trillium i Lyngby, her var der masser af boder der havde dem med.
      God aften til dig også ;)

      Slet
  4. Ja dit heldige asen :) men det er dig vel ondt med dejligt solskin i din ferie. Jeg har ingen bud på din nyindkøbte plante, men smuk er den. Ellers fine køb du har gjort, skovmærke er hurtig til at brede sig, det gør ingenting.
    Mine akelejer er ikke helt i gang endnu.
    God arbejdsdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja jeg var så heldig med det helt fantastiske vejr, og idag er her hundekoldt ;)
      Ulla har fundet navet på planten, og nu kan jeg også godt se på knopperne at det er en ranunkel.
      Jeg er også godt tilfreds med mine lynindkøbte planter, men kunne jo godt ha brugt mere tid til at ose ;)
      Ja skovmærke må gerne brede sig, den er så fin.
      God aften til dig ;)

      Slet
  5. Kom lige forbi din side, og nyder i den grad billederne fra din smukke smukke have, en fornøjelse, og dejligt med sådan en uges ferie:-)
    Hilsen Anette

    SvarSlet
  6. Hej Anette
    Hyggeligt du kiggede ind og tak for dine søde ord ;)
    Ja det var en rigtig dejlig ferie, hvor jeg rigtigt kunne nærstudere og nyde haven ;).

    SvarSlet
  7. Sikke smukke tulipaner, du har. Hos os er klokkescilla ukrudt, som det er ret svær at slippe af med.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen