Sider,

søndag den 11. maj 2014

Regn sol regn og lidt mere regn...


Beskriver vist helt godt vejret denne weekend. Det er ikke blevet til så meget havearbejde, men jeg har dog fået plantet en god del af alle småplanterne der stod i drivhuset ud i bedene.

Denne smukke dobbelte narcis Calgary er begyndt sin blomstring.





På de fleste stængler sidder der to knopper, regnen har dog tynget en del af de i forvejen ret tunge blomsterhoveder mod jorden.



De engleske græsser er også lige på trapperne, her i selskab med scilla og ramsløgblomster.



Selvom jeg forsøger at vogte på alt der sker i bedene, får jeg alligevel nogle overraskelser undervejs som jeg ikke har opdaget. Denne stjerneskærm moulin rouge havde jeg ikke set komme. Nu håber jeg bare at blomsterne får lidt mere farve da jeg syntes de er lidt fimsede.





                                           Jakobsstigen lyser til gengæld fint op i det blå/lilla bed.




                                Porcelæns Ærenpris er så fin, men også lidt svær at indfange med kameraet.



Det første billede var fra igår, idag er de første blomster sprunget ud.





Bagerst i tøsebedet er min rosa bjerghulsvøb også begyndt at røre på sig. Den er nu på sit tredie år ved at nå en god størrelse.









De klematis der er plantet i vandpostbedet kommer med lidt knopper i år. Det er også tre år siden de blev plantet, så jeg glæder mig rigtigt meget til at skulle opleve den effekt som jeg drømte om dengang bedet blev lavet.



Der sker åbenbart noget magisk på tredie år, mine akelejefrøstjerner har også sat af til blomstring for første gang.




Jeg håber de bliver hvide, det var ihvertfald planen.



Det runde bed vi lavede sidste år, bugner af frodighed og skønne blomster.



Mit forsøg med jordbær i en altankasse i drivhuset, går rigtigt godt. Der er masser af bær på vej, de fleste bær sidder dog på den anden side vendt mod solen.



Denne skønne lidt anderledes buket med en ingefærblomst og allium, har jeg fået af mine dejlige unge mennesker idag, det er de to grinebiddere på billedet.



Selvom det blev en ret våd weekend, lykkedes det alligevel at få taget en masse billeder. Det er jo næsten ikke til at beslutte sig da motiverne står i kø.

Mange morsdags hilsner herfra ;)

16 kommentarer:

  1. Godaften Heidi.Ja!!! nu synes jeg også at vi har fået nok af regnen..............fik 16mm.forleden.
    Din Calgary er bare SÅ smuk...............men hverken tulipaner eller narcisser bryder sig om så meget regn som vi har fået.
    Mangler også at få priklet lidt sommerblomster ud før vores Jyllandstur
    Er lidt vild med dit vandkar...........det er da bare genialt.
    Som vanligt er du først på den med dine blomster............mine jakobsstiger har kun små knopper endnu.
    Smuk morsdagsblomst du har fået af dine drenge.
    Godaften knus Jette

    .

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er blevet til en del regn den sidste ugestid, men idag har det holdt tørt her.
      Jeg er forlængst færdig med at prikle, nu er det de priklede planter der er på vej ud i haven.
      Ja er den ikke skøn min vandpost, den er jeg rigtig glad for at vi fandt på at lave ;)
      Jeg er også rigtig glad for buketten, det er nemlig ikke hvert år de husker det. Bare lige for en ordens skyld, det er en datter og søn jeg har ;)

      Slet
  2. Ja du har godt nok taget mange fine billeder i dag! Her har det også regnet ind imellem.
    Den bjergknopurt du viser - er den også lyserød? Jeg har kun set den i blå, nemlig.
    Det første billede du har fanget af den dobbelte narcis med besøg af en sommerfugl er bare så godt!
    Jeg gik helt stå dér! Men nu har jeg set hele din billedserie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Jeg kan rigtigt godt li at tage mange billeder, de er så dejlige at kigge tilbage på når der skal lægges nye planer om vinteren ;)
      Knopurten er lyserød og ny her i haven, så jeg glæder mig rigtigt meget til at se den i fuld flor ;)
      Godt ud fik løsrevet dig fra det første billede, og set resten med ;)

      Slet
  3. Sikke mange fine billeder. Det har været skønt med vand til haven. Bjerghulsvøb kendte jeg ikke, men den er da rigtig sød. Stjerneskærm skal nok få mere farve. Jeg bliver altid lidt skuffet over farven, når jeg ser dem i starten. Senere på sæsonen er de ikke til at stå for.
    Ha' en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Hej Laleh
      Tak for ros af mine billeder ;)
      Haverne nyder rigtigt godt af regnen, planterne vokser og trives rigtigt godt lige nu.
      Bjerghulsvøb bliver rigtigt fin, når den springer helt ud. Det lyder godt at stjerneskærmen får mere farve, det vil jeg glæde mig til ;)

      Slet
  4. Sikke dejlige billeder fra din have, der er godt gang i den.
    Jeg kan rigtig godt lide din bjerhulsvøb, hvor er den fin.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja det er let at blive fristet til at tage mange billeder, når motiverne står og gør sig til derude ;)
      Bjerghulsvøb er rigtig fin når den står i fuld flor, med smukke skærmblomster.

      Slet
  5. Ja billederne står i kø for at blive vist, du har rigtig mange skønne billeder som altid, din narcis er meget smuk og billedet er bare fantastisk. Min Porcelæns ærenspris er også lige sprunget ud. Det er nu ikke altid nem for vores unger at finde på noget til os på mors dag, vi har jo så mange planter :) men det er en skøn buket, du har fået i dagens anledning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja evnen til at begrænse sig, er ikke så udviklet hos mig. Det ender som regel med mange billeder, men det kender du jo alt til ;)
      Sønnen var nu meget i tvivl om det var blomster jeg skulle ha, for som han sagde.. du arbejder jo med det til hverdag ;)
      Godt du kunne li billedet af den fine narcis ;)

      Slet
  6. Så fine bilder, blir nesten vår og sommeryr :)

    SvarSlet
  7. Hvor ser det herligt ud. Ja man skal være mere end vågen, for ikke at overse noget :-) jeg undres også over at vupti så er der blomster, som jeg slet ikke havde lagt mærke til var på vej. Det har været dejligt med regnen, for her trængte vi til det. Markerne er ved at grønnes, og det ser så frisk og frodigt ud, her efter regnen.

    SvarSlet
    Svar
    1. PS. skøn ny header du har lavet. Det jordbær billede er da så flot.

      Slet
    2. Hej Anette
      Ja - jeg kan godt forstå at du overser noget i din store have, min er jo lille bitte i forhold til din, men alligevel er det let at overse noget ;)
      Regnen har virklig gjort gavn, nu er det også til at arbejde med jorden igen.
      Ja er det ikke et lækkert jordbær billede, man får næsten lyst til at sætte tænderne i det ;)

      Slet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen