Sider,

torsdag den 30. oktober 2014

Billeder fra en dejlig fridag......

 Onsdag er min faste fridag, og vejudsigten følges altid med spænding, det er nu sjovest at holde fri i godt vejr. I går var heldet med mig, tørvejr og solskin. Det var dog ikke lunt og lækkert som dagen forinden, vinden var kold, og solen havde ingen magt, men ud kom jeg og hvor var det dejligt.

Klokkerankerne er stadig i fuld vigør, og der er stadig masser af knopper på vej. Jeg opdagede at der kommet en frøstand, det havde jeg ikke regnet med i år. Den tørre sommer satte dem helt i stå, men nu er næste års planter altså sikret.



Det er da en smuksak.



Solen kæmpede hårdt for at trænge igennem, men helt klart blev det aldrig.



Jeg har endnu ikke fået ryddet krukkerne med sommerblomster på terrassen. Der er da også lidt liv tilbage selvom det ikke er meget. Denne fine sommerfloks Moody blues blomstrer dog stadig så fint.



Blomsterne kommer i mange fine nuancer.




 Rosen i det runde bed er gået helt amok og er skudt i vejret med masser af nye knopper, men jeg er nu ikke sikker på, de når at springe ud.



I det runde bed, står min yndlings dahlia Classic Swanlake stadig og blomster, den er blevet noget mere bleg her i det svage efterårs lys. Jeg ved godt jeg har vist den en del gange..... men så´n er det bare.




Der står også denne hvide frø dahlia, den skal helt klart også gemmes til næste år. Den har blomstret uafbrudt med masser af smukke blomster, og jeg kan rigtigt godt li at den er helt lav og tæt.



Den ene af de mine nyindkøbte solhatte Green Jewel er kommet med en blomst, og her er der også flere knopper på vej.




Løvfaldsstemningen breder sig langsom til hele haven, først fra den ene side.



Og fra den anden side.



Kassen med blomsterløg blev fundet frem fra gemmerne, og nu er de næsten alle kommet i jorden.



Det blev også dagen, hvor jeg rigtigt kunne nyde den smukke Odyssey. Den er også blegnet lidt her i efteråret.



Rozanne er jo altid fin i solskin.


 Heldigvis lover de også fint vejr i weekenden, så jeg skal bare ud fortsætte hvor jeg slap i går ;)

Mange fyraftens hilsner herfra ;)

søndag den 26. oktober 2014

Weekend billeder.....

Efter en uges ferie med hovedsageligt regn og rusk, var det ekstra dejligt med en super solskinsdag igår. Solen havde rigtigt godt fat, der var over 20 grader i drivhuset og ude var det også rigtigt dejligt lunt. Men desværre varede glæden kort, for idag er det atter gråt, og blæsende.

Den utrættelige rozanne.



De regnvåde solhatte er smukke i solen.




De er dog næsten helt druknet.




Våde løveører mod den blå himmel.




 Brudeslør fanget i regndråber.



En optimistisk lupin, har gjort klar til ny blomstring.




Jordbærblomster i oktober.



Dejligt at få ryddet højbedet, så der kom et fint kig til det lille retrobed.



Kig mellem træernes grene.


Lige nu er den lille valmue smuk, men jeg bruger en del tid på at bekæmpe den, da den breder sig vildt.



Jeg har klippet alle blade af juleroserne, så det bliver lettere at nyde blomsterne. Her i vores have, tosser juleroserne efterhånden frem på alle tider af året. Der var også en del der blomstrede midt sommer.




Nu håber jeg at vejret vil arte sig de næste dage, så jeg kan komme til at nyde de smukke odyssey blomster, da de sidste druknede i regnen. For et år siden stod jeg og drømte om dette smukke syn, da jeg delte min gamle stormhat og plantede min nyindkøbte odyssey rose. Tænk nu er det ved at blive som jeg drømte.




Jeg fik lige øje på denne lille petunia og lobelia der ikke lige giver op. Jeg troede at alt i fadet var gået ud forlængst.


Det varer nok ikke længe nu, inden pelargonierne atter må ind til vinteropbevaring.



 I morgen kalder jobbet allerede igen, tænk at en uge kan gå så hurtigt. Jeg må vist igang med at finde min indre julegris frem, da jeg ved at der skal pakkes julevarer ud i morgen, og så står den ellers på julerier de næste 2 måneder....ho ho ho....

Mange søndags hilsner herfra ;)


torsdag den 23. oktober 2014

Regnvejr og resultat af gårsdagens leg i drivhuset...


Ja så regner det igen, det er ikke let at få lavet noget i haven i disse dage. I går startede dagen med det skønneste solskinsvejr, heldigvis fik jeg taget lidt billeder inden det atter blev gråt og overskyet. Alle bede var dog sjaskvåde og ikke lette at arbejde i så det blev droppet.



Så måtte jeg jo finde på en plan B, og efter at have set mange kaste sig ud i betonstøberi på bloggene, tænkte jeg at det kunne blive en sjov leg at lege i drivhuset. Sand cement og vand havde, vi så efter en hurtig tur rundt i genbrugs butikkerne, fandt jeg lidt som måske kunne bruges til at lege med, da jeg ikke har nogle forme at støbe i. Jeg har aldrig før prøvet at lave noget i beton, så jeg kastede mig bare ud i legen.




 Der var stadig lidt græskarblade tilbage i haven som skulle bruges. Dem har jeg kigget på et stykke tid og har fået en god ide med. I første omgang ligner de nærmest nogle hjælpeløse vulkaner, men der er en plan.



Det var en sjov proces, at udtænke hvad alle de rædselsfulde ting jeg havde købt kunne bruges til.



Så selv om det regner idag, var det hurtigt på med regnjakken, for jeg skulle jo ned og kigge til mine kreationer. Det første jeg kiggede til var vulkanerne og yes hvor var de blevet gode. Planen er at de skal sættes fast på en jernstang, og anbringes som dekoration og mini fuglebade rundt i bedene. Jeg kan dog se at der er et mikro lille hul i den ene så der skal lige repareres lidt på den.

















De første juleroser er også begyndt at røre på sig.



Jeg havde også dækket et stort stykke bark med beton, først blev det godt penslet med madolie så det skulle blive lettere at få det til at slippe. Jeg forestillede mig at det kunne blive til et lille trug som kunne graves ned i volden med stenbedsplanter omkring. Men nej... så let gik det ikke, måske var betonen ikke hærdet nok, da jeg gav mig til at kigge til det, eller så er det måske ikke så let at bruge bark, jeg tror nu nok at jeg vil prøve det igen på et senere tidspunkt, da jeg er lidt tændt på ideen med et bark trug.


























Da jeg var færdig og stadig havde beton i overskud, brugte jeg det sidste til at lave en lille bordplade. Jeg tog en plastikspand og kom nogle af de glasbriketter med kniplings mønster på som jeg havde købt og lagde i bunden inden jeg kom det sidste beton i. Under bankning af spanden rykkede briketterne sig lidt og de var heller ikke særlig lette at få op igen men det lykkes så nogenlunde, mønstret blev ihvertfald fint. Jeg regner med at sætte bordpladen på en lille træstub, bare for hyggens skyld.




Hortensiaen står stadig fint med smukke høstfarver.



Det var nu ikke alle mine eksperimenter der lykkes, måske var jeg lidt for nærig med olien, eller så er det ikke alle materialer der er lige lette at arbejde med. Men selvom tingene gik i stykker, er det tydeligt at se, at de forskellige mønstre blev lige som jeg havde forstillet mig.




Her er det samlede resultat af gårsdagens leg, det blev også til nogle fine beton æbleskiver og muslingeskaller. Alt i alt syntes jeg at resultatet blev godt, taget i betragtning at jeg ingen erfaring har, men bare kastede mig ud i det.



Jeg vil lige slutte med et par billeder fra i går morges, hvor al træværket i haven dampede . Man skulle nærmest tro der var tændt bål, men solen klarede det helt alene, dejligt at se den stadig har lidt magt.





Inspireret af mine beton æbleskiver, vil jeg nu lige varme mig nogle rigtige til frokosten og ellers bare hygge inde i varmen, mens mine beton kreationer hærder op og kan andvendes.

Mange regnvejrs hilsner herfra ;)