Sider,

torsdag den 7. november 2013

God timing og tænke tænke..

I går var det var næsten som vejret havde valgt at indrette sig efter mine aftaler og planer. Mens jeg brugte tid ved frisøren, fik handlet osv. var det lidt køligt småregnende og gråt. Da jeg atter var hjemme kom solen frem, netop som jeg var klar til at gå i haven.



                    Dahlia står stadigt smukt, og beder om at blive fotograferet hver gang jeg kommer ud.


























                                                  I det lille bed ved hegnet blomster pileurt Black field stadigt.




Kæmpe verbenaens frøstande mod den smukkeste blå himmel.



       Efter jeg har klippet min sommerfuglebusk lidt tilbage, skyder den med de fineste små bladrosetter.



 De franske anemoner holder stadig fest i skærebedet.

























                                                            Astilben holder også ved endnu.




Tænke tænke - ja hvad er så, jeg nu går og tænker på. Dette lille runde bed blev jo lavet i foråret.



 Jeg er rigtig glad for bedet, og der var jo faktisk en helt bestemt grund til at det blev lavet. Jeg havde jo anskaffet mig en lille magnolie, som desværre var hjemløs så derfor kom bedet til. Men men som sommeren skred frem, druknede den lille magnolie næsten helt, i alle de blomster som jeg også fik plantet i bedet.
 Det er først nu, efter jeg har fjernet en del sommerblomster, at jeg atter har fået øje på den. Tænk den lever stadig og har fine små skud, men det er jo nok ikke helt optimalt og holder ikke i længden.



Så var det jo, at jeg begyndt at tænke på forskellige rednings muligheder. Jeg kom frem til at magnolien selvfølgelig skal ha sit eget lille bed, og måske bare en lille smule planter omkring. Nu har jeg sat en balje, for at visualisere ideen  for manden min.
 "Chefen" voterer stadig, det er nemlig ham der står for græs slåning her på vores matrikel og mener at han allerede bliver helt svimmel af de bede og andet han skal rundt om. Så jeg venter spændt på om jeg får min gravetilladelse igennem.



Jeg kan da godt se en magnolie lige der.




 På terrassen står denne Viburnum med store knopper, det kan ikke vare mange dage inden den springer ud.


























Det var dejligt at vejret var med mig igår, og en god fornemmelse at kunne slette lidt fra to do listen.
 Manden min kom lige forbi mens jeg skrev på dette indlæg, for at høre om vi ikke allerede havde lavet et bed til den Magnolie i år..........øh øh tja måske, men nu skal du lige høre........;o)

Mange, venter stadig på gravetilladelse, hilsner herfra ;o)

20 kommentarer:

  1. Hvor har du dog endnu mange smukke blomster i din have. Her er det småt med blomster nu.
    Mon ikke du får gravetilladelse.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja jeg nyder også rigtigt sæsonens sidste blomster.
      Gravetilladelsen er blevet bevilget ;o)

      Slet
    2. Det lyder godt.
      Tillykke med det.

      Slet
  2. Hej Heidi
    Ja, når man er meget planteglad, kan det sommetider være svært at finde ud af, hvor tingene skal stå.
    Jeg har også flyttet en del rundt i min have.Din Black field er rigtig fin- den kendte jeg ikke.
    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er altså ikke let, når der hele tiden kommer nye ideer og forstyrrer planerne ;o)
      Black field er også ny her.

      Slet
  3. Har vi også stemmeret? For jeg synes da, at det er en fin idé og så ligger der sådan 3 små runde bede - sådan trip, trap, træsko........Håber du får tilladelse fra klippemesteren!
    Fantastisk at din dahlia lever endnu - vi fik jo en snert frost og bortset fra en enkelt, som jeg endnu ikke har set i blomst - så den kom i udestuen - ja så er mine pakket ind i avispapir!
    Det er en smuk pileurt du har. Er vild med de blå støvdragere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Jeg syntes også at det kunne være fint med tre på stribe. Gravetilladelsen er givet, så nu håber jeg bare på en tør søndag så jeg kan komme igang ;o)
      Pileurten er så fin og åbenbart også flittig til at blomstre. Her har vi heldigvis ikke set skyggen af nattefrost endnu, så jeg nyder stadig mine dahlia.

      Slet
  4. Tja det kender jeg godt med klippemesteren, og egentlig forstår jeg dem godt, for det må være irriterende at rende rundt om alle de små bede. Men mon ikke du får lov af klippemesteren. Et par dages livretter kan måske hjælpe på det :) Uden at holde med din mand, tænker jeg lidt på, om ikke magnoliaen skal blive i det bed, der var bestemt til den, og du så laver et andet bed til sommerblomsterne. Det er måske lidt synd for den, at den skal blive ved med at flyttes. Det var bare et lille pip :)
    Godt du fik fint vejr i går, så du kunne nyde det efter frisøren og det andet. Jeg er imponeret over, at din Viburnum står med knopper nu??

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja jeg forstår da også godt at det kan være irriterende med alle de bede. Jeg har også tænkt på om den skulle blive i bedet, men der er jo også pæon, rose og andre stauder i bedet, som så skal flyttes.
      Gravetilladelsen er givet helt uden bestikkelse ;o). Han skal nemlig en uge til Bornholm og fiske istedet for, så han fisker og jeg graver.
      Det var rigtigt dejligt med godt vejr i onsdags, du kan tro jeg nød det. Ja jeg syntes jeg har flere lettere forvirrede planter i øjeblikket, har også lige set en lille martsviolblomst ;o)

      Slet
  5. Du har åbenbart forbindelserne i orden både i det høje og nede hos planterne. Her på matriklen ville der med garanti også komme protester. Vi ville nok overveje at samle de tre små bede i et stort med noget forbindende bunddække.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja nogle gange kan man være heldig.
      Der er nu kun et bed i forvejen og en bålplads, så i første omgang nøjes jeg med et lille bed. Der skal jo også være noget at lave til næste år ;o)

      Slet
  6. Godaften Heidi.Godt at vejret artede sig på din fridag.Jeg er da målløs over at du har fine astilbe på denne årstid.Jeg er nu også mest stemt for Maries ide med at slå de små bede sammen.......det kunne da være flot at lave et aflangt bed parallelt med dit stenbed.
    Og din viburnum er bare så fin......håber den når at springe ud.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Det var rigtigt dejligt med godt vejr i onsdags, det trængte jeg også til så jeg kunne komme i haven.
      Manden er rigtig glad for sit græs, så jeg må tage det i små bidder. Det ene bed er nu et bålsted ;o)
      Viburnum skal nok klare sig, selv om den er lidt forvirret ;o)

      Slet
  7. Hej Heidi.
    Stadig flotte ting som blomstrer i din have.
    Altid spændende at lave nye bede.
    Håber at gravetilladelsen går igennem.
    Hilsen Bente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Gravetilladelsen er gået igennem.
      Jeg nyder også rigtigt sæsonens sidste blomster ;o)

      Slet
  8. Hej Heidi. Sikke nogle fantastiske billeder du har taget. Især det med kæmpeverbenaen. Jeg kan også godt se en Magnolia lige dér hvor du har sat baljen. Håber du får gravetilladelse!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Godt du kan se det samme som mig ;o)
      Gravetilladelsen er gået igennem, så nu håber jeg at vejret er med mig på søndag.
      Tak for ros af billeder ;o)

      Slet
  9. Som Marie skriver, lav da et stort bed, så er der kun et´ bed "chefen" skal rundt om med plæneklipperen, og der bliver "meget" ;-) mindre græs han skal klippe (du får mere plads til planter) :-)
    Godt jeg har 100% beføjelser til at bestemme i vores have !! (Jeg lytter naturligvis også til H.J.´s forslag, er de gode bliver de gennemført, ellers gør de ikke ;-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Med tiden ender det sikkert også som et stort bed, men manden min er rigtigt glad for sit græs så jeg inddrager lidt af gangen.
      Det ville helt klart være lettere at have veto ret, men heldigvis får jeg oftest min vilje ;o)

      Slet
  10. Kære Heidi,
    Jeg tror, at vi to har det lidt på samme måde. Er der plads til endnu et bed, så lad os grave græsplænen af! Jeg spørger ikke om lov og håber på, at det gode gamle ordsprog "hellere tilgivelse end tilladelse" stadig gælder. Ihvertfald har jeg den seneste tid haft travlt med spaden, og ingen har sagt noget. Det må jo være et tegn på, at det jeg gør er helt rigtigt. Det bliver til kæmpe-bede næste år og jeg glæder mig.
    Jeg glæder mig også til at følge med, her ved dig. Du har altid gang i noget spændende.
    Mange kærlige hilsner,
    Mathias

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen