Sider,

lørdag den 23. november 2013

Dagens blomst......

Må vist blive denne klematis, der lettere forvirret har valgt at danne en enkelt knop her sidst i november. Det er den blå The President der satser alt. Sidste nat havde vi atter frost, men det ser ikke ud til at ha påvirket den.






Klokkerankerne sætter også fortsat nye knopper, håber de når at springe ud.





Vi har haft solskin og dejligt vejr idag. Jeg har dog kun været ude på havevandring med kameraet og nydt vejret. Ellers har jeg tilbragt dagen med kreative gøremål i kælderen.



 Havens roser står også stadigt flot, jeg er især ret imponeret over rosernes løv. Bladene ser så friske ud, og de skyder stadig. Her er det Pilgrim der gør sig til.


Det var lige før denne smukke Jacques Cartier, vandt valgt som dagens blomst.



Twice in a Blue Moon står heller ikke tilbage, der er også stadig gang i knopsætningen. Måske skal jeg klippe et par grene ind, de når jo nok ikke at springe ud.



New Dawn holder også ved, dog med lidt frostskader på kronbladene nu.



Lyset faldt så smukt på volden.





Efeu, flyvefisk og hortensia.



 Vel inde i varmen igen, gik jeg i totalt julemode. Her er en lille forsmag på de materialer jeg har hygget mig med.



Den færdige adventskrans og hvad jeg ellers har syslet med idag, skal jeg nok vise i et andet indlæg. Nu skal jeg lige gå og se det lidt an, da det er ikke helt blev som jeg havde forstillet mig.

Mange kreative hilsner herfra ;)

9 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Hvor er den dog fin din novemberpresident! Meget flot med den hvide"frakke"Fine foto.
    God søndag!
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja jeg blev også noget overrasket, da jeg så den hvide president.
      God søndag til dig også ;)

      Slet
  2. Ah det skal være en hvid adventskrans i år. Flot at bruge makronkys til dekoration. Det vil jeg glæde mig til at se. Jeg blev inspireret i går af en anden blogger House of silver, hun laver juletræer af afrevet papir, altså også i hvide, og sætter papiret på en grillpind. Det ser råt og flot ud. Så gode ideer folk har.
    Ja den klokkeranke er vel nok vedholdende i år....det var jo dig der lærte mig, at de frø den havde sat af sidste år, godt kunne sås igen. Det er jeg glad for du gjorde, for jeg har stor glæde af den klokkeranke.
    Jeg synes volden med husløg og sommerfuglebusk tager prisen i dag. Flot som du har fanget lyset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Njaa kransen blev nok ikke helt så hvid som jeg havde planlagt, der kan jo hurtigt ske noget andet når limpistol og lidt for mange materialer er tilgængelige.
      Tak for din hilsen og jeg har været forbi og tjekke, super god ide som jo er let at arbejde videre på.
      Klokkeranken kompenserer nok lidt fordi den var sååå langsom til at komme igang i år. Jeg er glad for at du nu er blevet selvforsynende med frø, vi lærer så meget at hinanden her på bloggene ;)

      Slet
  3. Sikke mange farver i din have stadig væk, og en helt vidunderlig klematis.

    Det er også kranse og specielt adventskransen, jeg skal have kreeret i morgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ina
      Ja hvis man kigger godt efter, er der stadig lidt at nyde derude endnu.
      Jeg håber du har en god og kreativ dag med kranse binderiet idag ;)

      Slet
  4. Dagens blomst er da fantastisk, jeg er imponeret over den og dine smukke billeder af den. Twice in a blue moon med knopper, der kan jeg slet ikke være med. Min blomstrede vist nærmest ikke 2. gang i år, lidt træls, den må have mere mad næste år. Mange fine billeder imellem - også i dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja dagens blomst er så skøn, jeg fik øje på den indefra og måtte selvfølgelig ud og tjekke hvad det var der fangede mit øje.
      Her har Twice in a blue moon, har til gengæld været ret flittig i år, ikke nok med at den har blomstret mange gange, så er den også blevet enormt høj.
      Tak for ros af billederne ;)

      Slet
  5. Godaften Heidi.Dejligt at der har været så lunt at du kan have blomster i haven Og utroligt med en blomst i President.Dejlige billeder fra din stensætning......den er jeg bare vild med.
    Har selv lavet dekorationer hele dagen igår med en veninde......har lige vist dem,og også billeder fra julemarked fra vores lokale planteskole.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen