Sider,

søndag den 24. marts 2013

Hedebølge.....

 Det var næsten sådan det føltes, da jeg sidst på formiddagen trådte ind i drivhuset. Jeg blev mødt af 26 graders varme, den helt specielle drivhusduft og solskin.....  ahhh det var lige hvad jeg trængte til.

Det var da vist også på høje tid, jeg fik kigget til alt dernede. Dette syntes jeg er den sværeste tid at holde alle de små projekter i live. Det snyder mig nemlig hvert år hvor varmt der bliver, også når temperaturen ude ikke sniger sig på plus grader. Så allerførst blev der delt vand og undskyldninger ud med rund hånd.



Den store spand, som jeg bruger som indsats i vores store zinkpotte ude foran huset, har stået til optøning i drivhuset en lille uges tid. Og endelig kunne jeg idag få fjernet fyr og grantoppe og andet vinterlig pynt fra den. Den fik nyt jord og nu er der plantet små hvide hornvioler og tete a tete istedet. Den får lige lov at blive stående nogle dage endnu, så håber jeg det begynder at hjælpe på nattefrosten.

























             
                     Jeg elsker at indtage mit drivhus på dage som denne, og bare rode, nyde, drømme.



Selvom det er vigtigt at drømme og lade op, fik jeg da også lavet lidt. Mine Green Apple akelejer er blevet priklet ud. De blev sået i efteråret og har overvintret i drivhuset.


























At det føles som hedebølge kan ses på stolen, først røg jakken og lidt efter trøjen. Tænk at kunne stå og prikle og så i bare t shirt (og bukser), det er da lykken.


























 I slipper ikke, for et par billeder af mine jacobsstiger og hvid haveklinte, ved godt jeg har vist dem flere gange, men jeg glæder mig til de skal slippes løs i haven, da de jo er mine første forsøg med staudesåning.


























Selvom den lave skarpe forårs sol, afslører hvor beskidte vinduerne er efter vinteren, så nyder jeg mit indendørs forår.


Alle mine juleroser ser ud til at komme, men tror de snart gerne vil plantes ud, da dette vist er lidt for varmt til dem efterhånden, men de bliver altså nødt til at vente til jorden atter tør op.



        Er de ikke skønne.








Færdig arbejde for idag.



           Jeg fik også sået lidt, hvide løvemund, tomater, lathyrus og løveører som skal med ind og forkæles.



Hvor har det været en skøn dag, hvor både krop og sjæl er blevet varmet godt igennem. Nu skal jeg bare lige have overstået de sidste travle arbejdsdage, inden påske freden kan sænke sig.


                    
                                           Lad os bringe håbet videre til Hanne 
                                                 og alle I andre der kæmper med svær sygdom...




Please God, send us a cure for cancer!



Mange, jeg håber solen også har varmet jer idag, hilsner herfra ;o).

22 kommentarer:

  1. Sikke et fint drivhus, du har! Sådan et gad jeg godt eje :-)

    Lyserøde hilsner fra Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt forstå, især på denne årstid er det suverænt ;o)

      Slet
  2. Hej Heidi. Sikke en dejlig dag du har haft. Jeg har også haft en dejlig dag. Det ser godt ud i dit drivhus og flotte frølinger du har af mange slags. Jeg er imponeret. Især af dine juleroser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte - du kan tro jeg har nydt dagen i drivhuset. Juleroserne reddede jeg med hjem fra arbejde, ellers var de endt i containeren. Kigger forbi dig om lidt ;o)

      Slet
  3. Hej Heidi
    Det ser indbydende ud, så jeg kan godt forstå, at du nyder det. Sikke en imponerende samling juleroser du har .
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina - tak for de søde ord og du kan tro der blev nydt igennem, juleroserne glæder jeg mig til at få plantet ud i haven ;o)

      Slet
  4. Smukke sager i dit drivhus Heidi...Det er en fin samovar du har stående, bruger du den til at samle vand i?
    Godt du også er med på den lyserøde bølge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente - Tak skal du ha. Måske skal jeg begynde at komme vand i samovaren og håbe at de mest tørstige planter, selv kan tappe lidt vand når de trænger.
      Mange lyserøde hilsner

      Slet
  5. Det er simpelthen så skønt at vi trods alt kan hente lidt varme i drivhuset, bare ærgeligt at man endnu ikke kan sætte sine sommerblomster til spiring derude endnu.

    Dine Jakobsstiger er da helt forrygende, de tåler sandelig at blive klappet frem flere gange... :o) Og juleroserne.... wouw... er det også egen avl? (Måske jeg har misset et indlæg...)

    Den lyserøde hilsen er altså også fin...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er desværre stadig alt koldt til vore små endnu, men jeg som er stor og kan tåle det, nød det i fulde drag.
      Jeg kan desværre ikke tage æren for at juleroserne er af egen avl. Men jeg har egenhændigt reddet dem fra container døden, selvom jeg også næsten troede de var døde, fik de en chance og se hvor takker de for tilliden.

      Slet
  6. Godaften Heidi.Dejligt med sådan en søndag i drivhuset.Der er da godt gang i alle dine frølinger.Og dine juleroser er da bare imponerende.
    Skønt at komme igang med at virke.
    Har også sået akelejer i efteråret men synes ikke de er store nok til at blive priklet ud.Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Godaften Jette - Ja det har været så skønt i drivhuset idag. Jeg er også selv meget imponeret over mine småplanter, det er jo første gang jeg har kastet mig over staude såning - men absolut ikke sidste gang.

      Der skal nok komme gang i dine akelejer igen. Flere gange denne vinter har jeg troet det var sket med mine, men de ville det anderledes ;o)

      Slet
  7. Tusind tak, heidi, og det lyder som du har hft en skøn dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne - Du kan tro jeg har haft en skøn dag i drivhuset, tænk at du kan finde overskud, til at kommentere på vore indlæg, du er altså bare så sej ;o)

      Slet
  8. Hold da op hvor må det have været skønt at stå der i dit forårsagtige drivhus - sol, varme og jord under neglene, så kan det ikke blive meget bedre :-)

    Og jeg skal da love for, at du får en frodig have til sommer. Det må blive skønt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bare så dejligt at blive varmet igennem af solen, et rent energitilskud at tilbringe tiden i drivhuset idag.
      Jeg håber også på masser af frodighed til sommer - kan altså snart heller ikke vente længere ;o)

      Slet
  9. Ja man skal være over de små, når solen skinner ind i drivhuset. Jeg har været i pavillionen mange gange for at vande de små stakler. De får også lidt sne oveni, for det har vi rigeligt af endnu.
    Smuk lyserød hilsen, det var dejligt, du fulgte med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth - selvfølgelig vil jeg også gerne følge med, og give mit lyserøde bidrag. Jeg har ikke været så meget på de sidste dage, og har først nu læst Hanne og Åses indlæg.
      Det er helt utroligt hvor meget vand og omsorg de små kræver når solen skinner, men det tager vi gerne med for solen kan vi da ikke undvære ;o)

      Slet
  10. Dejlige billeder fra dit drivhus, der er godt nok gang i det hele. Jeg har også været i drivhuset i dag, nu mest for at sidde og nyde det ( vi fik både frokost og eftermiddagskaffe derude)
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - Ja med sådan en laaang vinter, er det skønt at kunne snyde sig til lidt forår og varme i drivhusene ;o)

      Slet
  11. Sikke en skøn oase, og der er da godt gang i alle dine såninger. Jeg nyder også min havestue i disse dage, hvor temperaturen kommer op i tyverne og jorden er blød ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder også mit drivhus, og forsmagen på hvad vi har i vente. Godt vi har vore oaser vi kan søge tilflugt i ;o)

      Slet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen