Sider,

onsdag den 31. august 2016

Årets sidste sommerdag...

Selvom sommeren 2016 nok ikke vil blive husket som solrig og varm, så startede den lige så FLOT som den sluttede idag. Solen har været fremme en god del af dagen og selvom det blæste en del, var det en fornøjelse at gå i haven og nyde de 22 grader. At sommeren går på held bærer haven også præg af, og det var dejligt at få klippet ned og ordnet en masse forskelligt idag.

Odyssey i selskab med dobbelt violfrøstjerne.



Den store græs vejede smukt i vinden.




Oktober stormhat begynder så småt at sætte knopper. Dejligt at gå og vente på nye blomster når sommeren går på held.



De er plantet i store grupper langs hegnet og står mellem stativerne af rionet.



Storkenæb Rozanne.



I drivhuset står denne helt mørke Aeonium



Den står sammen med sin grønne fætter.



De tåler ikke frost og overvintrer altid i vores mørke kældergang. Den mørke til høje ser nærmest mere død end levende ud om foråret,  men heldigvis kommer den sig hurtigt når de kommer ud i lyset.




De første snackpeber er snart klar.




Der er også masser af chili på vej. 




Tomaterne stortrives og vi har høstet af dem længe.


I foråret anmeldte jeg en ny drivhusbog og lærte vigtigheden af at skærme tomatplanterne mod den brændende sol. Hos jem og fix fandt jeg en rulle af noget stråmateriale som jeg tænkte kunne bruges. Det har virket helt optimalt og aldrig har vores tomater stået så flot.



På hver side af solbænken, står en zinkbalje med hvide latyrus.



Bunden er klippet ud af baljerne så rødderne har frit spil.






Kunne ikke vælge.



Jakobsstige.



I morges fik jeg den gode ide at klippe tekstfelterne af nogle frostposer. Så nu er der sat regnfaste  farvesedler, på de lathyrus frøstande der skal modne.





Grønt i grønt.



Majs planterne har virkelig nydt denne varmeperiode og inden længe kan vi mæske os i lækre kolber.



Lige siden spidskålene blev plantet ud, har de stået beskyttet under dette insektnet. Det burde nok ha været fjernet for længe siden, men vi har bare åbnet når vi har hentet kål og hurtigt lukket igen.




Idag kom det væk, og det var vist godt jeg fik kigget ordentligt til dem. Snegle var der desværre også flere af så nogle blade var godt gnasket.



Efter lidt rengøring så det straks bedre ud, og heldigvis er der flere gode kål tilbage. Det bliver ikke sidste gang vi skal dyrke spidskål.



En enkelt squash har fået plads i højbedet efter kartoflerne blev taget op.



Sneglene har indtil videre ladet den være, så vi nyder at kunne høste de fine grønsager.



Dejligt der stadig er lækre grønsager der kan høstes.



Man skal jo heller ikke glemme at holde pauser på den sidste sommerdag.



En gang i ugen fjerner jeg alle visne blomster i sommerfuglebusken. Den kvitterer ved at fortsætte med at sætte fine nye blomster, som både sommerfugle og jeg nyder.



Lækkert grønt tæppe i stenvolden.



Disse yndige nelliker i altankasserne blomstrer fortsat fint.



De startede med at ha samme farve.



Tagetes Snowdrift blomster også fint endnu.


Det endte godt nok med at blive et langt indlæg, med mange billeder denne sidste sommerdag. Nu venter jeg bare spændt på hvad september bringer af sol og blå himmel.

Mange sene hilsner herfra ;)

7 kommentarer:

  1. Sikke mange lækkerier du viser os. Det har været nogle dejlige solskinsdage vi har haft os, og det var tiltrængt. Det første billede er meget skønt. Mine aconitum er begyndt at blomstre, og jeg klipper også hele tiden de visne stande af sommerfuglebusken, så den kan blive ved at producere nye. Frodig køkkenhave du har. Tages Snowdrift har jeg ikke set før, meget skøn farve.

    SvarSlet
  2. Flot billede af Odyssey og violfrøstjernen, de klæder hinanden. Min oktoberstormhat er kommet foran, den er tæt på udspring nu, nå jeg kan se, at Gittes allerede blomstrer, ja så kan vi jo slet ikke være med :)Godt Aeonium kommer sig igen om foråret, min ser også sølle ud, når de bliver hentet frem. God dag til dig i Struer.

    SvarSlet
  3. Der er rigtig sus i skørterne på den store græsplante. Det er sjovt at følge med på bloggene og se, hvilke forskellige gøremål folk har på denne tid af året, ikke mindst hvordan de lægger op til næste års frøsåning.

    SvarSlet
  4. Hej Heidi. Hvor var det spændende at læse. Det første billede med rosen og violfrøstjernerne er bare så godt. Jeg læste også med interesse om dine tomater, det ser virkelig ud til at være en god løsning med det stråtæppe. Jeg synes, din have bugner med både blomster og grøntsager - det hele ser virkelig godt ud og man kan se, at alting trives i haven. Jeg ville også blive så glad, hvis september og oktober bliver med noget bedre vejr end vi har været vant til!

    SvarSlet
  5. Så vackert i din septemberträdgård, och frodigt i köksträdgården.
    Fjärilsbusken har en vacker färg. Fin bild med fjärilen.
    Ha ett fint veckoslut / Marika

    SvarSlet
  6. Hej heidi.Hvor ser der bare skøt og frodigt ud i din have.Og især i din køkkenhave og drivhus er der da godt med spiselige ting.
    God ide med det væv til at beskytte tomaterne mod solen.
    her bliver der også høstet hver dag.Og er stadig vild med din store græs.
    Min oktoberstormhat er bar løbet godt i vejret.........glæder mig til den blomstre.
    Rigtig dejlig weekend til dig Knus Jette

    SvarSlet
  7. Der ser rigtig dejligt ud i din sensommerhave :) Tak for de dejlige billeder.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen