Sider,

mandag den 9. maj 2016

Sol over Danmark

Jeg jubler og kan slet ikke få armene ned, over det helt fantastiske vejr vi nyder godt af i disse dage. Efter nogle travle og intense dage på arbejde med mors dag og alt hvad det indebærer, er der atter tid til at kunne nyde haven og al dens pragt. Sikke en udvikling der sker bare over en enkelt dag, og jeg elsker at gå på skattejagt med roterende hoved, bare for at få det hele med.

Det første æbletræ er sprunget ud.



Tulipanerne er også kommet godt igang. Her der det den skønne Exotic emperor, som er en genganger fra sidste år.



Retro bedet i fine orange/brune farver, er godt med. Der er også blå scilla på vej, som jeg har opgivet at fjerne.



Hygge i solen.



I drivhuset er showauriklerene begyndt at blomstre.



Dem er jeg altså helt pjattede med.





Ukendt skønhed som jeg tror er et fejlløg, men når fejlen er så smuk så skal jeg nok klare det.



Jeg får slet ikke givet mine kobjælder opmærksomhed nok.



Liljeblomstende tulipaner Purple Dream i fuld flor.



Vi er rigtigt glade for den lille tange, vi udvidede bedet langs stakittet med i efteråret.



De stauder og buske vi flyttede til bedet har etableret sig fint.



Heldigvis havde jeg ikke nået og fået lagt de Purple Prince tulipaner jeg havde købt til krukker, så de blev doneret til bedet.



   Masser af fine knopper på vej i Giardina slyngroserne.



Ukendt men super trofast tulipan.



Endnu en trillium er sprunget ud.



I bragende sol fik jeg i går eftermiddags taget hul på sommer indretningen på terrassen. Alle løgvækster er forlængst afblomstret så det trængte til en opdatering. Selvom jeg har masser af små frøplanter i drivhuset, kan jeg ikke lade hver med at købe lidt sommerblomster som er i blomst nu. Jeg mangler stadig at plante de syv meter altankasser og en masse krukker, men Rom blev som sagt ikke bygget på en dag. Farverne i år bliver som fremgår af collagen, mange nuancer af lilla, lime og grå.



 Jeg vil slutte som jeg startede med de smukke æbleblomster mod den helt fantastisk blå himmel.



 Nu skal vi bare nyde hver dag med sol og varme, inden vejret atter ændrer sig sidst på ugen.

Mange solrige hilsner herfra ;)

4 kommentarer:

  1. Hej Heidi.Skønne billeder fra din have i solskin.........og det er da det meste pragtfulde vejr vi har haft de sidste stykke tid.Her blomstre også alle mine træer.........det er bare et fantastisk syn.
    Og din fejl tulipan har jeg da også stående lige uden for døren.
    Men æbletræernes blomster er nu smukke.
    Vil da også lige sige at jeg har lavet et indlæg om en tur op til Tante Grøn.Du bor jo der oppe ad.Så måske er det noget for dig.
    Rigtig dejlig aften Knus Jette

    SvarSlet
  2. Hej Heidi
    Ja det er svært at få armene ned i sådan et dejligt forårsvejr, som kom lige på det perfekte tidspunkt, det er næsten ikke til at tro, at vi kan være så heldige.
    Blå himmel og blomstrende frugttræer og lysegrønne blade er bare det skønneste.
    Også kobjælder er skønne, mine er ved at være afblomstret. Smuk trillium, der kommer også snart en mere hos mig.

    SvarSlet
  3. Det ser dejligt ud og jeg kan godt forstå at du jubler - vi har længe trængt til at mærke varmen og så kom den med et brag:-)
    Det er skønt at komme igang med at indrette terrassen, dertil er jeg også nået og som dig er jeg heller ikke helt færdig med det endnu.
    7m altankasser - det lyder fantastisk:-)

    SvarSlet
  4. Sikke nogle skønne billeder.
    Ja, det er faktisk svært at følge med lige for tiden. Jeg har lige været væk i tre dage...og de billeder jeg tog, da jeg kom hjem søndag aften er jo allerede forældede...jeg må tage endnu en fototur i aften, tror jeg.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen