Sider,

søndag den 2. september 2012

Så kan det ikke skjules mere


Vi er trådt ind i efteråret. Her hersker rigtig efterårsstemning i dag, med kedeligt gråt og små regnende vejr. Mens der lige var et kort ophold bevægende jeg mig lige ud med kameraet for at fange stemningen. Jeg tog efterårs brillerne på og kiggede efter høstens forfald, det blev til et par collager, her kommer den første.



Som nye og uerfarene da vi købte huset, for mange år siden, fik jeg anskaffet en humle. Det var meningen den skulle gro i en kæde, op til en altan vi har på anden sal. Det gjorde den også, men jeg kendte ikke til humlens evner som klatrer og evne til at brede sig. Så hold da helt fast vi blev klogere, hvis ikke manden min havde kappet kæden, så tror jeg næsten den havde trukket altanen ud af muren, så meget fylde og vægt kom der i løbet af et par år. Jeg har desværre ikke nogle billeder fra dengang.


























Manden min har i en del år efterhånden, forsøgt at komme den til livs. Men den vinder hvert år og kommer snigende. At den skal vandre mange meter under fliserne betyder intet for humlen, den skyder lystigt og  har i år næsten helt dækket klatrehortensiaen og den hygger sig også på terrassen ved mejseboldene.


























Vi fjerner skud og ranker det meste af sommeren, for at humlen ikke skal kvæle alt på sin vej, men der er jo altid nogle vi overser. Hvis vi havde en stor have med god plads, så skulle humlen få lov at gro da jeg syntes den er ufattelig smuk, især nu hvor den står med sine fine humlekopper. Men jeg må erkende den passer ikke ind i en lille by have.


























 Selv om efteråret sætter spor derude, er der stadig også masser at glæde sig over. Syrisk rose har stadig lidt blomster.


























Godt gemt i skyggen står også denne hvide høstanemone, det er første gang i år den blomstrer. Der står faktisk to, men der er ingen blomst i den ene. Jeg tror de skal flyttes lidt frem i bedet så de kan få bare lidt mere lys, der i skyggebedet.























           

         
            Ellers er det denne høstanemone i har i haven,  jeg bedst lide bagsiden af dem ;o)


Nede ved brændeskuret trives selvsåede talerkensmækere i selskab med en klokkeranke.























                                                        Denne digitalis har slået et ordentlig sving, i sin søgning efter mere lys.























                                                                                     Liatris og klematis The President.























                                                                                            Dahlia og Violfrøstjerne





Så selvom der stadig er masser af fine blomster at glædes over, så får i da også lige den sidste collage. 


Mange, det er bedst på sofaen med tæppe og stearinlys, hilsner herfra ;o)

18 kommentarer:

  1. Godaften Heidi.Spændende efterårscollager.Og der da utroligt at du har digitalis endnu.Vi har også gang i efterårs aktiviteter.Har fældet et træ,og opstammet min parykbusk(se mit nye indlæg)Ja! der en masse man gerne vil nå inden vinteren sætter ind.God aften til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, de var sjove at lave ;o). Jeg håber da sandelig at det varer længe inden vinteren kommer snigende ;o)

      Slet
  2. Åh nej, åh nej. Det er ikke efterår. Det er sensommer eller indian sommer. Hos mig har solen været fremme noget af dagen, og vi har siddet ude og spist frokost og drukket eftermiddagste.
    Digitalis blomstrer ikke om efteråret ;-)

    Men sikke nogle smukke billeder :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder skønt med sol og udestemning;o). Jeg håber da også at dette kun var en forvildet vejrdag der hurtigt lister af igen ;O) som du selv siger Digitalis blomstrer ikke om efteråret ;o)

      Slet
  3. Hej Heidi,
    Dejligt indlæg om sommerens farvel og et nyt efterår er startet.
    Smukke billeder og dine collager er meget kreative.
    Specielt den sidste er lige mig.
    Nu har vi lov til at krybe under tæppet og glædes over mange stearinlys.

    SvarSlet
  4. Jeg har gledet meg stort over de vakre bildene dine. Ha en god uke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de fine ord og kan du også have en god uge ;o)

      Slet
  5. Ja, vi må jo erkende, at det er efterår - hvor nødig vi end ønsker det. Dine smukke kollager viser det med alt tydelighed og jeg synes også, at luften er efterårsluft - der er ikke sommerluft længere. På trods af at det er lidt trist at sommeren er ovre, så kan vi jo også glædes over, at det ny er tid til at planlægge og plante nyt.

    Hmm, humlen havde jeg i den gamle landhave og den groede op af et gammelt skur. Jeg betragtede den ikke som uregerlig og havde da overvejet om jeg skulle have den ind i haven - op af rionet på stakitterne. Men efter at både du og Signe har "skældt den ud" og ikke kan få bugt med den, så er jeg kommet på bedre tanker. Den skal ikke ind i haven her. Tak for advarslen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg håber da ikke det er helt over endnu, men idag har det ret trist her. Har man en stor have er humle da skøn, men på begænset plads, ja der er den bare ikke egnet. Manden min stødte på nogle rødder fra humlen da han skulle føre nogle rør under plænen, syv meter fik han fjernet og det er en del år siden, så den er sej alt for sej ;o)Der findes så meget andet skønt der kan plantes istedet for ;o)

      Slet
  6. Hej Heidi
    Fin efterårscollage og beskrivelse af din flittige humle !
    Billederne af din hvide høstanemone synes jeg er specielt dejlige.
    God aften-
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det ;o), jeg blev også rigtigt overrasket da jeg så blomst i den hvide høstanemone, jeg tror de har stået i det bed i fem- seks år ;o)

      Slet
  7. Smukke efterårscollager du har lavet. Sikken en historie om humlen, to indlæg på en dag om humlen, jeg er sikker på, at den ikke skal ind i min have :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Lisbeth, har man pladsen er humlen skøn og fascinerende, men man skal godt nok tænke sig om inden man indfører den ;o)

      Slet
  8. Jeg holder altså også på at det er sensommer med den helt specielle stemning som det kan give. Det viser din billedserie egentlig også, for selv om du starter ud med collage med høstfarver og forfald, så kan du alligevel ikke helt holde stilen med alle de skønne sommerblomster. ;o) Den nederste collage er meget smuk, edderkoppen og skærmblomsten mod dramatisk himmel og ikke mindst det der kan høstes nu.... det er da SENSOMMER så det basker :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen jeg kan da kun give dig ret ;o). Det var bare hele stemningen i dag der råbte efterår. Jeg hopper da gladeligt med på sensommer bølgen, det har jeg meget mere lyst til end efterår ;o)

      Slet
  9. Ja du starter og slutter i sensommer og så får den fuld skrue med skønne sommerbilleder.
    Vi havde rimeligt vejr med skiftende gråvejr/solskin så jeg synes det var mere sommer end sensommer i dag.

    SvarSlet
  10. Sikken nogle dejlige sensommerbilleder og flotte collager.
    Noget af et Sisyfos-arbejde med den humle, men flot er den.
    Dejligt, at du stadig har så mange blomster i haven. Og den selvsåede tallerkensmækker går fint i spænd med klokkeranken.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen