Sider,

onsdag den 12. juni 2013

Kan man dufte når regnen er på vej ?....

Det er tydeligt at mærke, at der er vejrændring på vej. Jeg har gået ude i haven og klippet en masse tjørn ned, og jeg syntes helt bestemt, at jeg både kan mærke og dufte at regnen er på vej. Ja nu ved jeg ikke om det rabler helt for mig, men er der andre end mig, der kan dufte at regnen er på vej ;o).


Bevæbnet med ørnenæb og beskærersaks, kastede jeg mig over dette stykke tjørnehæk, der har vokset vildt i nogle år. Jeg kom til at se, at mit lille bed i hjørnet slet ikke fik noget lys mere. De få planter der stadig forsøger at gro der, har næsten lagt sig helt ned i søgen efter lys, men det er der rådet lidt bod på nu.


























Jeg ved faktisk ikke, hvor tydeligt det er at se på disse billeder, at jeg har været igang. Men det blev til en kæmpe stak afklippede grene, som jeg selvfølgelig ikke tog et billede af. Jeg har fjernet at det som jeg kunne nå til. Det der skal fjernes i højden, må manden min få lov at hygge med ;o)



















 




       

                Fjerbusken bliver flottere for hver dag der går, det varer ikke længe inden den står i fuld flor.























   


           I tøsebedet, er der lidt for meget bar jord lige nu, jeg håber på mere frodighed senere på sæsonen.






























   Men går man nok tæt på med kameraet, er der da lidt at kigge på. Salvie Sensation Rose er så småt på vej.

























                         Jeg har Googlet lidt rundt, og tror måske at det er en Lupin Blossom jeg har fået fat i.


























Geranium Striatum er også kommet med de første blomster. Det er første gang den blomstrer her i haven, og må gerne brede sig godt. Måske skal jeg prøve at tage nogle stiklinger, og se om det kan lykkes at få flere planter ud af den. Den bliver ikke særlig høj og jeg tror den vil egne sig godt som afslutning på bedet.




 Pileurten som jeg næsten lige har købt, står også med enkelte blomster, den må også gerne brede sig til hele bedet.

























                                            Bjerghulsvøb er jeg helt forgabt i, jeg syntes blomsterne er så skønne.


























Hele haven trænger voldsomt til regn, kan snart ikke huske hvornår vi sidst har slået græs. Græsset er helt stoppet med at gro, det eneste der gror helt upåvirket, er vores bellis


           
























 


             Det ser superhyggeligt ud med alle de små tuer af bellis, og tilfører haven masser af charme.


























De Engelske græsser er også helt upåvirket af tørken, de blomstrer rigtigt godt i øjeblikket og står med næsten helt selvlysende blomster.
























                                                                              Deutzia bare fordi de er så smukke.

























Jeg håber at jeg har lugtet rigtigt, og at regnen er på vej. Ellers bliver jeg vist endnu engang nød til at vande senere, da det godt er nok tørt derude.

Mange, næsen havde ret - lige nu er det begyndt at dryppe, hilsner herfra ;o)

søndag den 9. juni 2013

Solskin og Billedregn.....

Endnu en gang har vi været heldige, og haft et helt fantastisk vejr i dag. Solen har været fremme det meste af dagen, dog blev det overskyet sidst på dagen - men pyt. Dejligt med en hel dag i haven, hvor vi har hygget, og arbejdet i passende mængder. Det har også medført en masse billeder, hvor i nu skal bombarderes med en del af dem.

 Denne hvidtjørn blomstrer så skønt i haven, det er et stykke hæk der ikke er blevet klippet et par år. Efter endt blomstring skal den vist klippes tilbage til hækform igen. 



























Selv om det er længe siden, vi sidst har fået noget regn her, ser haven dejlig frodig ud. Kartoffelbedet med fjerbusken i baggrunden.



Klematis Multi Blue, igang at springe ud. Den skal gerne klatre op, og gøre den opstammede sommerfuglebusk selskab.






Mine tre Deutzia stjernetop, har også startet deres blomstring nu.



Her står de alle tre, og inden ugen er omme står de sikkert som tre helt rosa søjler igen. De to tråd tårne ser lidt tomme ud. Der skal plantes slyngroser i dem, men det bliver vist først til efteråret. Nu er der midlertidigt plantet pragt snerler, som kan boltre sig her i sommer.



 Det nye hvide og gule bed, er stadig mest grønt. Dog har jeg fået købt en Verbascum kongelys i blomst, så der er lidt at kigge på. Ellers gror planterne ret godt, så der skal nok komme flere farver senere på sæsonen.
























                                                                                          Pause på bænken ved køkkenhaven.


























 Jeg plejer altid at have et krukkebed med brændte farver, nede ved brændestakkende. I år er det dog blevet flyttet rundt om bænken, da brændestakkende ligger lidt i vejen for krukkerne. Svinet der kigger frem under bænken, fik jeg til min fødselsdag i november og nu har jeg endelig fundet en plads til den. Jeg er ikke så vild med den slags figurer, men her kan den lige gå an.



I krukkerne er der plantet, hjertegræs som jeg ikke har haft siden slut firserne, hvor der blev bundet mange tørrede kranse m m. En ukendt potterose, Cosmos chokoladeblomst, dog stadig uden blomst, og en potte med mørke liljer.


























Liljerne købt i et supermarked er uden navn, men det ser ud til at der er to forskellige slags. Tre af dem har store og få knopper, men de sidste to har masser af små knopper.


Der er også plantet Spansk margurit, Dahlia, solsikke Vanilla ice, tagetes, løveører og et par tomatplanter.


Bedet set bagfra.



Nede i spejderlejeren, eller på byggelegepladsen, er de planer vi lavede for området efterhånden ved at gå helt i vasken. Det er faktisk ret typisk, for vores måde at lege have på. Haveplaner er sikkert fornuftige at lave, men vi syntes det er sjovere at kigge på hvilke materialer vi har liggende, og se hvad vi kan få ud af dem.



Jorden er jævnet og renset for ukrudt, vi har besluttet at der skal flis på da området kan være ret smattet om efterår og vinter. Det varer ikke længe inden de første Pæoner springer ud.


























Det sidste tiltag, manden min har fundet på  er et squash bed i flere etager. Vi vil forsøge at binde planterne op i håb om at sneglene ikke finder dem i år. Indtil videre er der udover squash blevet plantet nogle få sommerblomster og et fulgebad. Fuglebadet har jeg været så heldig at få af søde Ulla fra Struer Havekreds, i bytte for en masse spande de har brugt til et beton kursus ;o)





                                          Til sidst en lille tur i det grønne, set fra begge sider.


























Så - nu kan du komme videre med dagens planer, dette indlæg er endelig slut ;o)

Mange, en dejlig weekend er slut, hilsner herfra ;o)



lørdag den 8. juni 2013

Black and White.....

Min sort/hvide drøm på terrassen, lader vente på sig. I øjeblikket er den eneste sorte plante, denne opstammet Aeonium, her i selskab med Nicotiana. 



Sidste efterår samlede jeg frø, fra min sorte Petunia. Nu er det lige før de springer ud, og jeg kan se at ikke alle blomster bliver sorte. Jeg ved godt, at det var en gambling. Der er jo ikke nogen garanti for at de bliver som moderplanten. Heldigvis er der sorte knopper i en del planter, men også en del auberginefarvede og en enkelt gul grøn, ser det ud til. Men nu vil jeg vente og se dem i fuld flor, inden jeg beslutter om de alle kan få lov at blive på terrassen.



De forskellige planter i krukkerne, trives rigtigt godt. Det er ikke fordi det har regnet, der er vanddråber på mit lille hjemme kreerede bord. Det er kondens dråber der samler sig under glaspladen, da der jo stadig er jord i krukken, der vokser også en del ukrudt dernede og er ret dekorativt.



         Vores klatrehortensia er efterhånden nået op til altankasserne og blander sig lystigt med sommerblomsterne.



Ellers har det været en halv kold dag, uden ret meget sol her. Jeg satser på at sol og varme, atter vender tilbage i morgen.

Mange, jeg venter på sorte blomster, hilsner herfra ;o)

fredag den 7. juni 2013

Weekend........

Jeg vil ønske alle en rigtig god weekend, med en collage af denne bedårende lupin. Den fulgte med hjem fra arbejde idag, og jeg har næsten siddet og kigget forelsket på den, lige siden vi kom hjem.



Den er nu blevet plantet i mit tøsebed, hvor den passer perfekt ind.

Mange, I'm in Love, hilsner herfra ;o)

torsdag den 6. juni 2013

Årets Frimærke......

 Frimærkeblomst, schizopetalon walkeri, er sprunget ud. Det er en lille diskret blomst der ikke gør noget særligt væsen af sig. Jeg havde sået den med henblik på altankasserne, men det blev til nogle små ranglede planter som ikke lige egnede sig til et liv i altankasserne. Istedet for er de blevet plantet i portalbedet, hvor de så nu er begyndt deres blomstring. Blomsten åbner sig kun om aftenen og skulle dufte skønt, må dog indrømme at jeg ikke har haft snuden dernede endnu.


























Når man kigger på blomsten, som er firkantet og med takker, er det let at se hvorfra inspirationen til det danske navn kommer. Det er første gang jeg har dem i haven, så til efteråret må jeg afgøre om det er nogle der prøves igen, eller om de kun egner sig som B-post.


Her trænger vi efterhånden ret kraftigt til noget regn, det er ikke mange millimeter vi har fået her, vi sprang jo over da resten af Danmark fik masser. Jorden er knastør, vi vander de nye bede og køkkenhaven jævnligt. Det ender snart med at de gamle bede også skal vandes, da de også begynder at lide lidt for meget. Jeg har  stadig en del planter, der skal plantes ud, men jorden er så hård og tør at det må vente, ja det er ikke engang til at fjerne ukrudt.



Storkenæb a la Samsø, kalder jeg disse skønheder. Gavmilde Lisbeth var så sød at sende dem til mig sidste år. De pink blomstrede flittigt allerede sidste år, men der var også lidt fra en helt mørkbladet storkenæb imellem, som ikke blomstrede. Så jeg blev rigtig glad, da jeg så der var knopper i den i år. Og nu er de første blomster så sprunget ud, med den skønneste blå farve der passer perfekt til bedet. Endnu engang tak til Lisbeth, som måske kender navnet på dem.

























 Grønsagerne i højbedene har det fint og vokser efter planen, ja det er jo ikke alt der er så langt endnu, majs og bønner er først lige ved at sætte igang, men de skal nok komme efter det. Vi vander jævnligt, ellers tror jeg ikke at de små planter ville være i stand til at overleve.



 Måske skal jeg søge lidt på YouTube, og se om jeg kan finde nogle lette, men effektive trin til en regndans, da der ikke er nogen udsigt til regn her, den næste uges tid. Har du en god opskrift på regndans, må du gerne sende et link ;o)

Mange, nu vil jeg ud og vande, hilsner herfra ;o)