Sider,

onsdag den 29. marts 2017

Gråt og fugtigt...

De sidste dage, har vi været indhyldet af et kedeligt gråt og småregnende vejr. Det er helt klart mere motivende at lave havearbejde i fint solskinsvejr, men jeg kom da ud og fik klippet roserne ned og gødet de forskellige klematis. Så kan jeg da sige, at jeg har været ud og fået lidt fra hånden.

Jeg opdagede den første regnfyldte blomst i blodblommen.



Der er flere blomster på vej. Træet er ikke så højt, så det er let at komme i øjenhøjde med de smukke blomster.



 Påskeklokke med fine regndråber.



Akeleje og lupin blade er gode til at fange de små vanddråber.



Primula med perler.



 Den første blomst i min gamle navnløse rhodo er sprunget ud.



Jeg har dog fået navnet af fru Høneballe for år tilbage, men kan desværre ikke finde det. Med årene har jeg opstammet den gamle plante, og der står løgvækster og violer i bunden. Den er rigtig fin med små duftende blade og små lilla
blomster. Den blomstrer også om efteråret, men gemmer heldigvis også knopper til foråret.



Klematis Alpina står klar med masser af knopper.



Fik også plantet lidt mere forår på terrassen, som kan nydes indefra.


Der var nu ikke megen hygge over at arbejde ude idag. Jeg skyndte mig at blive færdig, så jeg atter kunne komme ind i varmen. Der er der nu også nok at ta sig til, støvsugeren står og glor bebrejdende på mig, så jeg må nok hellere komme igang.

Mange gråvejrshilsner herfra ;)

6 kommentarer:

  1. Jeg var SÅ stolt af mig selv forleden; jeg havde sørme gødet ALLE mine roser...det er aldrig sket før....og så opdager jeg selvfølgelig at jeg har glemt at gøde den New Dawn-rose jeg selv har lavet som stikling af den gamle (der forlængst er smidt ud)...I dag regner det dog, så da gider jeg ikke ud...men fredag har de jo lovet godt vejr... :)

    SvarSlet
  2. Selv om det har regnet og været koldt så har du nu alligevel fået frisk luft og lækre billeder :o) jeg er da helt vild med dit bord med den fine kant.
    Mis støvsuger står og glor på nøjagtig samme måde. Jeg vender da bare ryggen til den :o))
    Knus

    SvarSlet
  3. Ja det har godt nok været kedeligt vejr i dag. Min blodblomme er desværre så høj, så jeg kan ikke tage nærbillede af blomsterne. Gad vide hvad jeg har sagt den rhodo hedder, jeg kan sagtens finde på et navn f.eks impeditum, men jeg synes bare, at det er for tidligt til, at den skal blomstre nu. Der er ingen af mine med duft i løvet, der er i blomst endnu.
    Knus

    SvarSlet
  4. Hej Heidi. Ja, det er noget gråt og trist. Jeg har ferie i halvanden uge og vil bare ud, så må jeg tage regntøj på! Det er nogle fine billeder med vanddråber på blomsterne. Jeg tror, din clematis bliver meget flot, når den springer ud.

    SvarSlet
  5. Lækre billeder trods regnvejret. Det er så dejligt at der nu pibler stauder frem overalt. Din clematis er langt fremme allerede.
    Kh. Ingeborg

    SvarSlet
  6. Thank you for sharing valuable information nice post,I enjoyed reading this post.

    แตกใน xxx

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen