Sider,

mandag den 4. april 2016

Lunt opholdsvejr...

Over middag stilnede regnen endelig af og det blev dejligt lunt. Nu har vi også fået regn nok for denne gang, men desværre er DMI ikke enig i den betragting.
Det var dejligt at komme ud og kigge lidt i haven, det går bare så stærkt og det kan ikke vare længe inden det hele eksploderer, ja det er jo allerede godt igang. Idag fik jeg øje på de første små blomster i blodblommen.



Træet er heldigvis ikke højere end man lige kan bøje en gren, så den fine blomst rigtigt kan nydes.



Nyseroden har fået selskab.



Kunne ikke lige bestemme mig for hvilket billede jeg skulle bruge... så i får dem begge.



Endnu en primula er sprunget ud, regnen har dog lagt de fleste blomster ned.



 Kugleprimula der bliver mere og mere imponerende efterhånden som den springer ud.



Dråbebedet lavet i efteråret begynder også at røre på sig. Det bliver spændende at se hvad der kommer hvor. Der er en del stauder, som er blevet flyttet uden skiltning....typisk mig.



Trillium med to knopper på vej.



Lidt gule krokus er også sprunget ud.



Hosta er begyndt at røre på sig.



Påskeklokker i volden.



De første knopper er begyndt at vise sig i purissima.




Dobbelt blodurt er kommet godt igang.



Snepryd.



Klematis alpina står med masser af knopper.



Krokus i skyggebedet.



Akeleje fyldt med diamanter.



Anemonerne springer stille og roligt ud.



 Oppe på værelset med frøplanterne står mine lathyrus ret, nærmest som et helt kompagni soldater.


Det blev en dejlig eftermiddag med temperaturer over 14 grader, det kan jeg godt vende mig til så lad os håbe det fortsætter.

Mange mandags hilsner herfra ;)

9 kommentarer:

  1. Jaaa der sker en masse i vores haver, vi følges pænt ad nu, jeg må ud og kigge til min blodblomme, der sidder blomsterne højt oppe, så jeg får nok svært ved at tage billeder af blomsterne. Jeg kan godt forstå, at du ikke kunne vælge mellem de to billeder af nyserod og humlebi, de er fine begge to :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja er det ikke skønt som alt popper frem. Min bodblomme er heldigvis ikke så høj, så nyd bare de fine blomster her ;)
      Jeg havde faktisk flere billeder, end de to som kom med i finalen.. det kan jo være svært at begrænse sig når der er smukke motiver.

      Slet
  2. Hej Heidi

    Det ser da super godt og frodigt ud.
    Flotte billeder af nyseroden og humlebien.
    og din Trillium - der er meget at glæde sig til!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Tak..ja regnen og de lidt lunere temperaturer, har rigtigt sat gang i væksten.
      Jeg kunne heller ikke stå for humlebien og nyseroden de er et godt makkerpar.
      Ha en god aften

      Slet
  3. Der er da ikke andet for end at vise alle billederne, de er rigtigt gode. Er vild med blodblommen og dens blomster, kunne så godt tænke mig sådant et træ, men så skal det da vist være i søjleudgaven - nogen der ved om det findes? Ja nu kommer trillium, der er nogen af jer der er flinke at vise dem,de er så smukke.
    Det bliver også spændende at se det dråbeformede bed i fuldt flor senere på sæsonen. God dag til dig😀

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja nogle dage står motiverne jo næsten i kø og så er det svært at udelukke nogen. Heldigvis er der plads til mange i et indlæg ;)
      Om blodblommen findes i en søjleudgave, er jeg ikke klar over, men jeg har tænk mig at beskære og holde den i en rimlig højde, til vores lille have.
      Jeg glæder mig også til at se dråbebedet i fuld flor ;)

      Slet
  4. Hej Heidi.Der er da godt gang i den hos dig.Smuk blomst i din blodblomme........har en dværgudgave.
    Og fine billeder af din nyserod med besøg.
    Du bliver da nød til at se mit nye dråbebed.........som ligner dit til forveksling.Hvad har du planter deri?
    Og manden spørger om i kom ny jord i bedet da i havde gravet græsset væk.
    Endnu et spørgsmål:Hvornår kniber du dine lange lathyrus.........for mine er også så lange.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet
  5. Hej Jette
    Ja her er det rigtigt blevet forår, selvom det regner lige nu for en gangs skyld. Du kan sige til manden, at jeg i efteråret tilførte en del muld fra komposten og fik det hele gravet godt igennem. Her i foråret har det så fået et fint lag topdressing, så nu er den trætte plænemuld blevet forbedret en del.
    Jeg venter til mine lathyrus har udviklet første bladsæt helt, så kniber jeg der.
    Skal da lige forbi og kigge på dit nye bed ;)

    SvarSlet
  6. Hej Heidi. Det er nogle virkelig gode billeder, du viser - rigtig forårsagtigt. Her er det også lunt og vindstille. Jeg har ferie i denne uge og de næste par dage skal gerne bruges i haven - men de lover desværre regn! Men det er dejligt med de milde temperaturer. Det synes jeg, vi trænger til!

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen