Sider,

søndag den 20. marts 2016

Forårs søndag i solskin...


Endnu en helt fantastisk solskinsdag er blevet nydt i lange baner. Vinden har dog drillet og blæst en del, men hvor der var læ, var der bestemt ikke noget at klage over.

Min gamle trofaste påskeklokke er begyndt at springe ud.



Forrige år delte jeg den gamle plante i tre og flyttede dem til volden. Sidste år kom kun en enkelt, og jeg at troede de sidste to var gået til. Men se nu lige her...i år er alle tre dukket op, nu skal de bare vokse sig store og flotte igen.



Her står to.



Og her den sidste.



Blomsten er helt ordinær, der er ikke noget særligt over dem. Udover at de besidder den særlige egenskab at komme igen. Det er noget jeg sætter stor pris på, og på den konto vinder helt klart mit hjerte. Nu kan jeg så bare håbe på at de nye som ikke er kommet i år, viser sig til næste år....naahhh så heldig kan man jo nok ikke være.



Hvid kugleprimula lader op til en gigantisk blomst.



Mens jeg var ude fik jeg lige lagt lidt træstammer rundt svampene. Så kan manden forhåbentlig bedre visualisere mine tanker, og se det fine hostabed der kan blive under træet.



Akeleje green appels i god vækst. Overalt pibler det frem og jeg glæder mig til alle de skønheder vi snart skal gense.
 .


Porcelænshyacinter på et leje at timian.



Hvid løjtnantshjerte med sin flotte gulgrønne farve er også godt på vej.



Det begynder jo næsten at ligne et blomsterbed igen.


                     
                                    Her set fra den anden side, hvor man også kan se blomsterne i volden.



Så blev der sået lathyrus frø. Da jeg købte frøene, havde jeg planlagt hvor de forskellige farver skulle være, men det er helt væk fra hukommelsen så nu må jeg improvisere og det bliver sikkert lige så godt.



Dagens overraskelse blev denne fine anemone. Det var slet ikke den knop jeg havde gået og observeret der kom først, men en jeg helt havde overset.



Efter en blanding af gode timer i haven og en del indendørs gøremål, er jeg nu helt klar til nogle travle dage på arbejde inden påske.

Mange søndagshilsner herfra ;)

10 kommentarer:

  1. Godaften Heidi.Dejligt at dine påskeklokker har vist sig.
    Og hvor er det godt at vi to har fået overstået rengøringen af drivhuset.
    Og jeg kan sagtens forestille mig bedet med smukke hosta............har jo selv så mange forskellige.Og frøsåning er jer jeg også så småt i gang med.
    Men viser da lige en smuk rose jeg købte i dag i Bilka........den skal i mit nye bed i græsset.
    Hvor er den smuk din blå anemone.Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Jeg er rigtig glad for at de gamle påskeklokker har klaret deling og flytning til volden.
      Ja godt vi er færdige med drivhusene og idag var det ekstra dejligt at komme derned til orden og en rigtig god varme ;)
      Jeg håber da også at manden syntes det er en god ide, nu har han da lidt og kigge på, mens han fordeler møg i højbedene i morgen.
      Jeg har været forbi og kommentere på din nye rose ;)

      Slet
  2. Skøn anemone :::)))
    Hvor godt at dine gamle påskeklokker besindede sig og kom frem igen, nu må de da komme år efter år.
    Jeg kan sagtens se et smukt hostabed for mig der under træet, det vil da blive flot.
    Ja, det har været en forrygende skøn forårsdag i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja anemonen er slet ikke til at stå for ;)
      Det er så dejligt at påskeklokkerne har klaret flytning og deling, og nu tror jeg de bliver ved at komme.
      Jeg stemmer også for et hosta bed ;)

      Slet
  3. Måske skulle jeg også prøve at dele nogle gamle påskeklokker. Det bliver flot med hosta rundt om træet. Ja i solen var det dejligt, men vinden er stadig noget kold. Skal også snart i gang med såningen. Men fik da pudset vinduer, og gjort bilen ren.

    SvarSlet
  4. Forår forår - det kan vi lide. Det var fint vejr i læ og solskin, men mod nordvest var det lidt koldt. Jeg skal love for, at dine porcelænshyacinter vil blomstre, jeg har ikke set nogle her endnu. Dine påskeklokker ligner mine der blomstrer først, de er nok ikke så vilde med at blive delt. Måske kommer de nye næste år, har du set blade af dem, for så er der håb?
    Ja det bliver flot med hostaer der, det må du sige til manden.

    SvarSlet
  5. Hvor er det skønt, at foråret er over os, også selv om det blæste en del.
    Hvor er det skønt med dine påskeklokker, som kommer igen og igen, og endda er så store, at de kan deles.

    SvarSlet
  6. Fine og enkle påskeklokker. Og god idé med hostabed under træet.
    VH Nina

    SvarSlet
  7. Jeg glæder mig til jeg får tid til at komme i haven igen...det bliver her i påsken, men næppe før onsdag. Nu må vi se.
    Udestuen skal vaskes ned, så det er overstået...og så skal jeg altså i gang med at få sået noget mere...min såliste er meget lang i år.
    Dejlige forårsbede du viser :)

    SvarSlet
  8. Sikke nogle dejlige forårsbilleder. Jeg elsker bare påskeklokker lige på det tidspunkt, hvor er der "nøgne" og på vej i udspring. Og en dejlig orden - der er vist allerede blevet nusset og ordnet en del i den have. Ser super godt ud. Rigtig god påske....

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen