Sider,

torsdag den 26. december 2013

Gråt og afslappende.........

Efter et par dejlige juledage, med al for meget god mad og masser af hygge med familien, var det nu helt rart at komme lidt ud i haven og nyde den friske luft. Anden juledag er altid stille og rolig her, manden min er på sin årlige julefisketur, mens jeg flader ud og nyder mine julegaver, inden jobbet atter kalder imorgen. 

Selvom jeg plukkede juleroser ind til julebordet, er der stadig masser af blomster at nyde endnu. Det bedste er, at der stadig pibler masser af nye knopper frem 
  



Jeg har været så heldig at få gaver, som stod højt på min ønskeseddel. Bogen er der forsigtigt bladret i, støvlerne afprøvet på havevandringen i dag. Nu drømmer jeg så om forårets forhåbentligt snarlige ankomst, så jeg også kan få anbragt min fine guldsmed i et vandbad og gravet en masse huller med min slanke plantespade og brugt alle de galvaniserede planteskilte. Den skønne figur, har datteren min lavet til drivhuset, hvor den skal stå og vogte på alle småplanterne ....En rigtig skøn plante passer.....



Vejret har været rigtigt gråt og trist idag, men det skulle ikke stoppe mig i at lede efter forårstegn i haven. Det var rigtigt dejligt, at gå og hygge med varme støvler om fødderne. Vi skal nok blive rigtigt gode venner....

Vintergækkerne vokser hurtigt nu, og hvis dette vejr fortsætter kan der snart plukkes små fine buketter ind til vaser.



Krokus, vorterod og skilla myldrer også op af jorden nu.



Flere skilla på vej.




                         Tulipanerne holder sig heller ikke tilbage, og har allerede stukket næserne frem.



Flere vintergækker på vej.



                 Hvis alt går vel, kan jeg måske pynte nytårs bordet med franske anemoner fra haven.

























    Glasbærrene som har stået og prydet haven så fint, siden den blev købt i efteråret, er nu stille og roligt begyndt at miste glansen. Det bliver spændende at skulle følge dem en hel sæson.


























Twice in a blue Moon rosen, står stadig med en enkelt knop. Køn er den ikke men den udvikler stadig, det gør knopperne i Burgundy Ice også.






Ja der var ikke mange farver på dagen idag.


Nu vil jeg fortsætte dagens opgave med at lave ingenting, kun slappe af og nyde det........

Mange julehilsner herfra ;)


16 kommentarer:

  1. Her var det anderledes, for nok var det gråt, men en fin rimtåge havde lagt sig over hele landskabet, så du kan tro, jeg har taget billeder. De kommer i næste indlæg.
    Fine gaver du har fået, varme støvler er ikke tosset, desværre er jeg doven anlagt, så en par gummistøvler er meget nemmere at stikke i og tage af igen, hvis man lige har glemt noget inde.
    Ja Struer er som altid forud med forårstegn, der er mange hos dig, det gør nu ikke så meget, at jeg ikke kan følge med, for ingen ved hvornår frosten kommer. Heldigvis klarer de også det dine forårsbebudere.
    Men juleroserne, dem er jeg lidt misundelig over, for jeg har jo kun den ene stakkels blomst :) så jeg må i stedet nyde dine. Mine glasbær har i øvrigt også tabt glansen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Jeg er også rigtigt glad for alle mine gaver. Lidt doven anlagt er jeg altså også - men satser på at støvlerne kan snørres så de lige er til at futte i og af ;)
      Vi ligger i et dejligt mildt hjørne godt beskyttet af limfjordens vande, så vi er næsten altid tidligt på den. kommer frosten må vi jo bare tage det derfra, jeg nyder ihvertfald de små forårs tegn og suger dem til mig.
      Jeg kan godt forstå du er lidt misundelig på mine superflittige juleroser, måske tager dine revanche til næste år. Jeg vil glæde mig til at se dine fine billeder ;)

      Slet
  2. Her er også gråt og tåget, men mildt, og jeg har også lige været på havevandring og fundet juleroser i knop. Dejligt! - Flotte gaver, du har fået. Den lille guldsmed og din datters figur er specielt flotte :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Det milde vejr har rigtigt fået sat gang i forårs bebuderene.
      Jeg glæder mig også rigtigt til at finde pladser til mine gaver, tror nu de bliver inde til vinteren er over ;)

      Slet
  3. SIKKE nogle skønne gaver...... Det er fine sager :-)
    Og sikke foråret er på vej i din have. Det pibler da bare op. Ja hvis der ikke kan komme en ordentlig vinter - så er jeg også klar på foråret lige nu. For regn og rusk - det er da bare ingen charme ved.
    mange julehilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan
      Jeg syntes også det er nogle skønne og fine gaver, jeg har været heldig at få ;)
      Ja dette kedelige vejr kan vi godt aflyse for min skyld og tyvstarte foråret. Har lige set vejrudsigten for i morgen og der venter da lige endnu en stormende og regnfuld dag ;)

      Slet
  4. Hej Heidi.Dejlige gaver du har fået.........er vild med din slanke plantespade.Men også flotte varme støvler.
    Har også lige lavet et indlæg med juleroser og vintergækker og andet på vej op i haven
    Har haft lidt frost i nat.......men ok vejr i dag.
    Men kan da godt se på planterne at det er meget mildt for årstiden.
    Jeg tror at vi er mange der næsten ikke kan vente på foråret.
    Rigtig god 2 juledag til dig. juleknus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Jeg er også rigtigt glad for mine fine gaver, og varme støvler til haven har jeg manglet længe.
      Næsten inden vi har ønsket godt nytår, starter jagten og drømmene i diverse frøkataloger, efter den kommende sommers blomsterflor ;)

      Slet
  5. Skønne gaver du har fået :-)
    Din jul lyder næsten som vores, familiehygge og julemad i rigelige mængder og total afslapning 2. juledag.
    Dejligt for øjnene at se alle de grønne spirrer der titter frem, selvom vinteren kan nå at stikke sit kolde ansigt frem mange gange endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja det var dejligt med fridage og god mad, men jeg er jo i fuld sving igen med nytårssalget ;)
      Alle de grønne spirer bliver nydt, når frosten kommer må vi bare håbe på det bedste ;)

      Slet
  6. Gott nytt år, jag tittar på din blogg var och varannan dag. Hälsningar Faster Birthe. Hela familjen hälsar

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Faster Birthe
      Nej hvor er det hyggeligt, at du nu kan lægge kommentarer hos mig. Godt drengene kunne hjælpe dig - det er jo nok dem der har været på spil ;).)
      Jeg ved du følger med oppe fra Sverige, så jeg gør mig umage ;)
      Knus Heidi

      Slet
  7. Hej Heidi
    DEJLIGE julegaver du har fået, de er vist til en rigtig havenørd ;0)
    Dine mange løgplanter er godt nok langt fremme, det er de godt nok ikke her.
    God søndag.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Ja er de ikke skønne - det var dog ikke alle mine kollegaer, der delte begejstringen ;)
      Jeg tror vi ligger lidt beskyttet her ved Limfjorden, så frost har vi ikke haft meget af endnu.

      Slet
  8. Dejlige gaver du har fået.
    Hvor er dine vintergækker dog langt fremme.
    Fine billeder.
    Tak for kigget.
    Godt nytår til dig og din familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Vintergækker og andre løgvækster pibler op overalt, så vinteren må gerne blive mild ;)
      Jeg vil også gerne ønske dig og din familie, et godt og lykkebringende nytår ;)

      Slet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen