Sider,

mandag den 11. september 2017

Regn sol og byger...

Opsummerer vist meget godt dagen der startede meget regnfuld, men gik heldigvis senere over til sol med byger, så det var til at komme ud. Ikke fordi jeg havde de helt vilde planer, men jeg havde en lille opgave der passede fint i det ustabile vejr.

Dagligt vogter jeg over denne fine kobjælde Perlen Gloche. Den ser ud til at trives selvom årstiden er hel gal.



Dette skarpe hjørne har irriteret os længe især når vi slår græsplæne. Det fungerer ikke særligt godt og vi er enige om at der må en lidt rundere form til.



Det er ikke meget jeg har fjernet og efter manden kom hjem, har jeg fået beføjelse til at der kan fjernes mere :).



I går var det havens dag, som jeg valgte at fejre med at besøge et lille bitte plantemarked. Jeg gik ikke efter noget bestemt, men blev dog fristet så lidt kom der med hjem. En stor flot mørkrosa duehoved til 30 kroner, en lille hvid duehoved som var blevet skadet af sælger under transport, gav jeg 15 for. En skøn snebynke til 25 kunne jeg heller ikke stå for og til sidst købte jeg en opstammet Tamarix, som jeg slet ikke kender. Det er ikke alle planter jeg ved hvor skal stå, men det løser sig som regel.



Den store duehoved viste jeg godt hvor skulle være og godt for det, da den i høj grad trængte til at blive befriet.



Nu står den godt placeret i den lille udvidelse af bedet som jeg fik lavet idag.



Jeg er helt forlibt i Tamarix trådtynde blade og efter sigende skal den blive helt lyserød om foråret af bitte små blomster. Hvor den skal være ved jeg slet ikke endnu. Den bliver fra 1-3 meter og vil gerne stå i fuld sol, så der skal lige tænkes over placeringen.


Giardina er den eneste rose der blomstrer, den står med en enkelt blomst og en stor knop.



Tror slet ikke jeg har vist den pink rosa krukke samling, der står ved en af vores pausepladser. De har virkelig også set ringe ud det meste af sommeren, men nu er de ved at komme sig lidt.











Heldigvis så himlen sådan ud en god del af eftermiddagen.



Den gamle hortensia er helt kollapset under vægten af de mange våde blomster.



Den lille lystige frø på kanten af vandbaljen i godt selskab med hosta og bregner.



Det har bestemt ikke været en god sommer for majs der elsker sol og varme. For en uge siden høstede jeg den første kolbe og kunne konstatere at de desværre ikke var klar.



I dag blev de atter nær studeret og jeg satsede, tænk nu er de første kolber klar og de skal blive et super supplement til den restemad menuen står på idag.




Slutter som jeg begyndte, da den vist godt kan tåle en gentagelse.



Majsene var helt fantastiske, dog ikke helt så søde som de plejer, men det var nok at forvente i denne solløse sommer.

Mange mandags hilsner herfra :)

8 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Ja det er da noget helt specielt med din kobjælde, hvor er den fin i farven, en rigtig tøsefarve. Godt at se, at I også har haft blå himmel i dag.
    Duehoved er en skrækplante hos mig, den vil uden tvivl indtage en stor del af bedet med det rodnet den har. Jeg har lige solgt af min i dag, jeg fortalte, at vi for nogle år siden gravede en ordentlig klump op og satte den bag ved garagen, altså sat ikke plantede. Efter vinteren levede den i bedste velgående, pas godt på at den ikke indtager hele bedet, med mindre du gerne vil have den til det.
    Tamarisk kender jeg godt, men jeg har den ikke selv.
    Knus

    SvarSlet
  2. Hej Heidi, det var da nogle fine køb du har fået gjort. Tamarisk kender jeg også. Der er flere der har dem i vors kolonihave og de er helt vidunderlige med der lyserøde farve i foråret.
    Det ser fint ud på din terrasse, selvom det har været hårdt vejr for mange af planterne så der det ud til de har klaret sig fint.
    Kh Linda

    SvarSlet
  3. det er altid FARLIGT med plantemarkeder, og især med de "skide" impulskøb som man får lavet :) (griner)..
    - Din kobjælde er sgu' flot...

    SvarSlet
  4. Fine efterårsbilleder! Tamarisk har jeg lidt erfaringer med. Vi plantede vores i staudebedet oprindeligt; men der fik planten for lidt lys og luft, og jorden var for tung. Efter at vi flyttede den til en bedre placering, trives den nu ganske udmærket.

    SvarSlet
  5. Hej
    blev helt forelsket i dine skønne svampe du har ved din lyserøde krukkegruppe de er så fine.
    Tamarisk har jeg også ønsket mig, men mangler den gode plads til den så en der må nydes ved andre.
    Fin Kobjælde en rigtig flot farve.
    Ja plantemarkeder er et dejligt sted. ang. Duehovede så skal man bare stille den bage en Kejserbusk så har den lidt og kæmpe for he he, fedt med en i hvid også.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  6. Fortsatt mye fint som blomstrer i hagen din.
    Ja en tur på hagesenter, vil som regel ende med flere nye planter med hjem, slik er det for meg også.
    Duehode var veldig fin, passet flott i den nye svinge.
    Tamarisk kjenner jeg ikke, men den var veldig spennende.
    Ha fortsatt en fin uke!
    Hilsen fra Turid

    SvarSlet
  7. Jeg kom "heldigvis" slet ikke til havens dag i år, man bliver så let fristet😀
    Din kobjælde er så fin, jeg tror, der er mange planter, der ikke helt kan finde ud af det mærkelige vejr vi har.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  8. Skønne billeder og din kobjælde er da ikke til at stå for ,smuk det er den. Tamarix kender jeg ikke ,men den må jeg studere nærmere,for flot det er den. Hygge herfra

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen