Sider,

mandag den 1. december 2014

Så kommer jeg dryssende...

Efter en lang, lidt hård og sjov uge på arbejde, var det dejligt at holde en lille kort weekend. I ugens løb har jeg haft flere dumme uoverensstemmelser med lim pistolen... hmm. Så det var ikke den, der skulle findes frem, da jeg kom hjem, for at jule lørdag eftermiddag. En hurtig beslutning blev taget og så var det ellers bare med at drysse på.

4 stager blev sat på en trådrist, pyntet med blød enebær, echeweria, en engel i glas, et par vinger og gevir, og så ellers bare drysset med lidt sukkerknalde og sølvstjerner, enkelt og meget hurtigt at lave.



Jeg har snoldet og købt hvide amaryllis med hjem, det er da luksus.


På en stor zinkbakke har jeg sat hyacinter i glas, glastræer og ellers bare drysset med kogler, nødder og andet godt.




Den store lygte har fået en lyskæde og er blevet sat i en kurv med granatæbler og ellers bare drysset med lidt hygge, og de to store frækkerter byder velkommen på trappen i opgangen.






 I køkkenvinduerne blev kammerstagene med de røde lys og potterne med top point, drysset med julehygge og en enkelt chili.




To store glasstager blev også drysset.



Ja.... sådan blev der drysset lidt julestemning, over det lille hjem. Meget enkelt, superhurtigt, og måske også lidt ensformigt, men let at gå til, og mine fingre led slet ikke overlast ;).

Heldigvis er det flest udendørs billeder jeg viser på bloggen, for mit ellers ret effektive lille kompakt camera, er bestemt ikke god til indendørsbilleder uden blitz.

Mange mandags hilsner herfra.

5 kommentarer:

  1. Godaften Heidi.Dejlig header du har lavet..................og dejligt at se lidt pynt inde fra dit hjem.
    Surt med den limpistol................har selv brændt mig mange gange med min.
    Den smukke hvide amaryllis er jeg vild med..............og har også lige set den hos Countryliv.
    Et fad er altid godt at pynte på............og man kan lave om på det hele tiden.
    Jeg har heller ikke noget at vise frem udendørs...................så jeg viser billeder fra alle mine havebesøg i 2014.
    Kan også godt lide dine store glas med nødder og kanel.
    Rigtig god aften Knus Jette


    SvarSlet
  2. Dejlig julehygge Heidi.
    Jeg er også vild med hyacinter og mos, dem tror jeg aldrig jeg bliver træt af.

    SvarSlet
  3. Ja men så var det jo klaret, jeg kan godt forstå, du ikke har lyst til at lave samme slags dekorationer som du laver hele ugen. Det der er lige min smag, det med sukkerknaldene har jeg ikke set før, tror jeg.
    Jeg holder pause, jeg har dejligt besøg af Arthur og hans forældre :)

    SvarSlet
  4. Hej Heidi Hvor er der mange skønne detaljer i dit indslag. Hvor jeg dog elsker denne tid, alle bloggere viser jule ting. Så fin detalje med vingerne på vasen og den lille engel i mosset. God uge.

    SvarSlet
  5. Det ser rigtig godt ud med alt det du har drysset ud!

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen