Sider,

tirsdag den 15. juli 2014

Et halvt glas regn..

Dette glemte glas har stået nede ved stenvolden de sidste dage og fungeret som regnmåler. Den smarte og fine regnmåler man kan følge indefra, virker ikke længere. Men dette fungerede da også helt fint, og ja ...jeg ved godt at glasset ikke er halvt fyldt, men det lød lige så godt ;).



 Odyssey er atter kommet i blomst, efter en kort pause. Den er jeg rigtig glad for at jeg købte i efteråret.



De fine små prydløg inden regnen kom, nu ligger de helt ned.







Stokroserne er også godt igang med deres blomstring nu.



Det er ikke kun mig der nyder de smukke blomster. der er masser af liv og fine motiver dagen lang.


























Jeg bliver vist nød til at anskaffe nogle frø, så jeg kan få flere farver langs hegnet. Der kommer åbenbart kun hvide, lysegule og helt mørke, ligesom som sidste år.


























De er helt klart værdige afløsere, til de digitalis der har blomstret indtil nu.


Jeg er altså glad for den.



Nede i højbedet har denne Crown Prince græskar fået plads, efter en del af kartoflerne er blevet spist. Indtil videre er der kun kommet dette ene græskar, jeg håber da der kommer flere, men jeg har ikke haft græskar i haven tidligere, så jeg venter spændt.



Jeg er stadig meget glad for denne smukke rose ;).



Den første af mine overvintrende dahlia, swanlake er også sprunget ud nu. Dejligt at skulle nyde den helt frem til frosten kommer. Man skulle næsten tro at det allerede er efterår, med alle de visne blade der ligger på plænen.



Nu venter jeg bare på at det bliver fredag. Så står den på ferie og afslapning, efter tre arbejdskrævende og intense uger. Det kan jo ikke passe bedre med al den dejlige regn nu, og så vender varmen tilbage sidst på ugen ;)

Til sidst en lille hilsen til Anne Karin i Sverige der følger med på bloggen. Alt er ok her, men med al for meget arbejde og varme, er bloggen bare blevet forsømt ;)

Mange hilsner herfra ;)


9 kommentarer:

  1. Ja men vi har da også savnet dig, godt du skal have ferie nu. Hvornår er det, du kommer til Samsø :) Nå det er ikke sikkert, jeg får kigget tilbage efter dit svar.
    Skønne stokroser, nu har du da masser, og de er flotte. Godt du er glad for Odyssey, for den er altså skøn og fotogen.
    Nej de smarte regnmålere er ikke særligt gode i længden, så er det godt med et glas :) at måle i.

    SvarSlet
  2. Hvor er den rose smuk,enkel og elegant.Jeg kendte den ikke,-er det en slyng/klatrerose?
    Du har da stort held med dine stokroser.Jeg har prøvet at så stokroser flere gange uden held.
    God ferie når du inden længe når der til!

    SvarSlet
  3. Flotte stokroser - dem vil jeg gerne have. men de trives ikke rigtigt her.
    God ferie til dig. Solen bliver;)

    SvarSlet
  4. Hej Heidi
    Spændende med de græskar, men indtil videre er det ene da flot.
    Vh Nina

    SvarSlet
  5. Hej Heidi. Halvt fyldt er bedre end halvt tomt! Vi fik 28,7 mm regn i søndags, så nu tror jeg også haven får godt fat igen og forhåbentlig hænger planterne ikke mere i år! Dine stokroser er meget flotte. Forhåbentlig kommer der flere græskar, jeg synes dit første er rigtig flot og det ser stort ud. Held og lykke med det! Hvor er du heldig at din ferie starter snart, min slutter på fredag!

    SvarSlet
  6. Jeg kan godt forstå, at du er glad for Odyssey - den ville jeg også være rigtig glad for hvis den stod i min have :-)

    Herligt at du har ferie nu. Håber du får tid til lige det, som du har lyst til - god ferie :)

    SvarSlet
  7. Godaften Heidi.Jeg troer vi er mange der jublede da regnen endeligt kom.
    JA !!! Lisbeth har jo vist Odyssey mange gange............og det er også en smuk rose.
    Flotte stokroser du har...........mine er sådan nogle forkrøblede nogle.
    God timing på ferien..............for de lover et fantastisk vejr i næste uge.
    Nyder også alle mine smukke dahlia lige nu.
    Rigtig god ferie.Knus Jette

    SvarSlet
  8. Tack för hälsningen, det är alltid trevligt att se vad Du har i din fina have, jag har likadana prydlök, som kommit upp nu
    jag satte dem i höstas men hade glömt var och att de blommade så sent det skullle varit 15 men hittils har jag sett 3!l

    SvarSlet
  9. Tak for kigget - skøn blog og flotte billeder.....

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen