Sider,

torsdag den 26. juni 2014

Ro i lejeren.....

Efter nogle helt fantastiske og lidt hektiske dage, hvor vi har fejret sønnens veloverståede studentereksamen, er der atter faldet ro over det lille hjem. Nu er det kun de unge der fester og det kræver et godt helbred at blive student, da den ene fest afløser den anden hele ugen og weekend med, godt det ikke er mig ;)

Selvom der er faldet ro over os, er der stadig masser af liv og leben i den krybende timian der indtager en stor del af stenvolden i øjeblikket.



Odyssey er atter kommet med nye blomster.



Ligesom sidste sommer har mine juleroser lidt svært ved at holde styr på årstiden, så lige nu blomstrer en enkelt blomst sammen med den krybende sankthansurt.



I det runde hvid/gule bed, blomstrer de hvide allium så fint.



Bedet var blevet lidt trist at kigge på, efter at lupiner og akelejer blevet klippet ned. Nu har jeg efterplantet med enkeltblomstrende dahlia frøplanter, hvid salvie og marguerit Broadway Lights, så der atter er noget fint at kigge på. 



 Allium, lodden løvefod og roser, passer så fint sammen.



Sidst på dagen i dag, så en del haven således ud.



Igår samme tid så den således ud, fyldt med masser af glade og feststemte studenter. I det gode og varme vejr, havde vi valgt at drysse en masse tæpper rundt på plænen. De blev øjeblikkeligt indtaget og en del fik en tiltrængt slapper, inden der atter var afgang med hestevognen til næste stop.



Til sidst et billede af vores student, der med 10 i huen var lettet og super glad.


Nu skal resten af ferieugen, bruges på afslapning og hygge i haven. Jeg skal da vist også bruge en del af tiden på en god gang regndans, da vi stadig ikke har set noget til den regn som flere bloggere skriver om.

Mange hilsner herfra ;)

5 kommentarer:

  1. Din timian ser godt ud der hvor den kan udfolde sig. Odyssey er bare så smuk. Tillykke med studenten. Dejligt at de kunne være ude i haven.Vi fik lidt regn i går, men der skal meget mere til.

    SvarSlet
  2. Tillykke med studenten, han er ikke til at skyde igennem kan jeg se. En herlig tid men også hård, de skal holde til meget de næste dage :)
    Nå men din have ser selvfølgelig fin ud trods manglende regn, vi må godt nok ud og tage en gang maraton, men hjælper det noget. Alliumen er rigtig fin, den pynter godt i landskabet. En julerose nu, det må være tørken :)

    SvarSlet
  3. Godaften Heidi.Herlige billeder af alle studenterne............og tillykke med sønnen.
    Kan godt huske da min egen søn blev student.............en hård uge venter de unge mennesker.
    Den hvide allium har jeg også..........og glæder mig til min Broadway Light blomstre.
    Og lodden løvefod kan man da slet ikke undvære i haven
    .Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
  4. Til lykke med studenten. Åh, ja, det er en dejlig tid for de unge mennesker. Kan godt huske at jeg tænkte, om de da aldrig blev trætte af at feste, men efter en 14 dages tid klingede det da af :)

    SvarSlet
  5. Tillykke med studenten og flot karakter at få i huen! Hvor er dit hvide bed vellykket efter nyplantningen. Det er sørme flot! Rigtig god fornøjelse fortsat med studenterne og jeg sender lige en regnvejrs-fe ned til dig!

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen