Sider,

lørdag den 29. marts 2014

Weekend og blå himmel ;)

Endelig lykkes det solen at brænde gennem skyerne, igår måtte den opgive selvom den kæmpede ihærdigt. Jeg syntes godt nok at sofaen råbte noget højt på en fyraftenslur, da jeg kom fra arbejde sidst på eftermiddagen, men solen og den blå himmel råbte endnu højere. Jeg havde ingen hensigter om at lave andet, end bare nyde solen og ta lidt billeder....og det overholdt jeg. 

Det bliver nok ikke sidste gang, i får billeder af min blodblomme denne weekend. 



                                                  Den gør sig nu også godt op mod naboens grå hus.




Indtil videre er der kun denne ene udsprungne blomst, men de andre kan vel snart ikke holde sig længere.



Perlehyacinter i solen.




Klatrehortensia med smukke blanke blade og en dejlig fed knop.



Der er også små knopper i de almindelige hortensia.



Volden og det blå/lilla bed i perfekt forening.



 Hov... fik lige øje på mine afblomstrede juleroser. Jeg plejer at klippe de visne blomster af, da en gammel gartner engang sagde til mig, at det giver meget flottere blomstring året efter når der ikke skal bruges krudt på at lave frø. Jeg har altid super flot blomstring, men vil gerne ha lidt frølinger, dog ikke på bekostning af blomstringen, så er der nogen der ved om det gør den store forskel, ved at lade dem gå i frø ;)


Aftensmaden står i oven så nu står den på afslapning og tidligt sengetid, så der bliver energi og overskud til en dejlig lang søndag i haven.

Mange, jeg opdagede at dette er indlæg nummer 300, hilsner herfra ;)                                  

12 kommentarer:

  1. Vidunderlig blodblomme, dejlige perlehyacinter. Det tager altid energi såfremt der skal laves frø, så jeg ville klippe blomsterne når det er ved at være færdige. Tillykke med indlæg nr 300. God søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Ja - er det ikke dejligt som det hele springer ud i disse dage ;)
      Det ender sikkert også med at jeg gør som jeg plejer og fjerner dem.
      God søndag til dig også ;)

      Slet
  2. Flot rundt tal indlæg nr. 300, tillykke med det. Min blodblomme blomstrer, men højt oppe så det er svært at tage billeder. Jeg klipper aldrig hovederne af mine påskeklokker, og jeg har masser af frølinger, det er jeg godt tilfreds med, jeg har i øvrigt også pænt med blomster, men anden erfaring har jeg ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det ene indlæg tar jo det andet. Du klarer jo nemt 300 indlæg på mindre end et år, jeg har alligevel brugt over 2 år på mine ;)
      Lidt øv når blodblommens blomster sidder så højt som dine, men jeg har nu set på dit indlæg fra i går at det lykkes at indfange skønheden alligevel ;)
      Jeg har diskuteret lidt med mig selv, og er kommet frem til at jeg klipper som jeg plejer, men lader et par enkelte blomster sidde, det burde jo sikkert være nok til lidt frølinger ;)

      Slet
  3. Godaften Heidi.Smukke billeder af blodblommen og de dejlige blå perlehyacinter.
    Og tillykke med de 300 indlæg..........godt gået.
    Jeg slapper også efter 6½ time i haven.Fik vasket drivhuset ned.........sikke et arbejde.
    Med ønsket om en rigtig dejlig søndag i haven til os begge Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Jeg skal da lige love for at du har været flittig idag, at vaske drivhus ned er ikke blandt mine yndlingsbeskæftigelser, men det skal jo gøres ;)
      Blodblommen er rigtigt smuk, og bliver rigtigt nydt.
      Rigtig god søndag til dig også, her ligger tågen tæt, så det frister ikke at komme ud lige nu ;(

      Slet
  4. Hvor er det smuk med blodblomme i blomst ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laleh
      Blodblommen er så fin når den blomstrer, så det er med at nyde den korte fornøjelse ;)

      Slet
  5. Blodblommens blomster er så fine med de lyserøde blomster. Jeg kommer helt til at savne den jeg havde i vores gamle have. Uha hvor er der mange planter, jeg har haft engang, som jeg også ønsker at få her ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja de små fine lyserøde blomster er helt uimodståelige, jeg er også ret vild med de flotte mørke blade der kommer sidenhen.
      Jeg kan tænke mig at din ønskeliste til din store have er lang ;)

      Slet
  6. Hej Heidi
    Hvor er det nogle fine billeder du har taget af blodblommen.
    Dit bed med alle de flotte juleroser og påskeklokker er virkelig også¨fint, om det gør nogen forskel med hensyn til mere eller mindre blomstring året efter hvis ikke man klipper blomsterne af ved jeg ikke, for jeg nænner ikke at klippe mine blomster af, da jeg nyder dem også når de bliver helt voksagtige.
    God aften og søndag i haven.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Ja blodblommens blomster er så smukke og det er med at nyde den korte fornøjelse ;)
      Jeg er også rigtigt glad for stenbedet med påskeklokkerne, og har besluttet mig for at klippe som jeg plejer. Dog vil jeg lade nogle enkelte blomster blive tilbage så jeg kan få lidt frølinger ;)
      God søndag til dig også, jeg håber ikke det er lige så tåget hos dig som vi har det her ;(

      Slet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen