Sider,

søndag den 6. januar 2013

Shh Stille.... Haven Sover

Det er jo nok ikke helt rigtigt, da jeg kan se masser af forårsbebuder der bryder jorden i disse dage. Men der var ikke megen liv over haven, på denne grå og mørke søndag.


















































Højbedene ser også ret søvnige ud. Jeg er så småt begyndt at planlægge den kommende sæsons afgrøder, og glæder mig til atter at få vækket dem til live igen, mums jeg glæder mig.



Døren til drivhuset står åbent nu hvor det er så mildt. Det er dejligt at få luftet godt igennem derinde. Indtil videre går det rigtigt godt med alle mine små staudlinger som står der, dem forventer jeg mig meget af. Hvis det lykkes så skal det helt klart gentages til efteråret. Nu skal jeg så bare lige huske at få lukket døren, hvis vi skal atter skal ha  frost sidst på ugen.


























Jeg opdagede at vores græsser er begyndt at smide deres græs, hedder det mon det ;o). Så kan det ikke vare længe, inden vi skal ud og binde snor om dem, indtil de atter bliver klippet ned. Jeg hader når hele haven bliver fyldt med vissent græs.




I skal da ikke snydes for min lille hvide krokus der er gået helt forårs amok i år, jeg kan se at der er flere på vej, så tidligt har jeg altså ikke oplevet det før.

























Mange hilsner her fra den sovende have ;o)

tirsdag den 1. januar 2013

1 Års Fødslesdag....

 Tænk idag er det præcis et år siden, jeg sad her på samme stol ved samme computer og baksede med at få min blog op og stå. Det var efter mange og lange overvejelser at springet blev taget, jeg er jo vestjyde ;o). Men jeg tænkte at det ville være den perfekte måde at føre havedagbog på for mig.
At andre bloggere havde lyst til at følge med i min have hverdag, havde jeg nok ikke gjort mig så mange tanker om. Men hold da helt op for et skønt fællesskab jeg er blevet en del af. Det er helt klart den mest berigende have relaterede oplevelse jeg har haft i året der gik.
 Havebloggere er da det mest givende og elskelige folkefærd, jeg længe har oplevet. Tænk på al den gavmildhed, iderigdom og store viden, som alle så gladeligt deler ud af. Bare den måde man bekymrer sig om hinanden på, selvom mange af os aldrig har mødtes, er da noget helt enestående ;o). Det må blive mit nytårs fortsætte for i år, at få mødt en masse af alle jer skønne kvinder og enkelte mænd irl.
 At vore mænd så nogle gange næsten bliver helt forpustede, over alle vore nye ideer og lyst et forbedre og lave om kan jeg godt forstå. Jeg ser det helt klart som endnu en ekstra bonus, for med al den inspiration vi dagligt labber i os kan Danmark kun blive et smukkere at bo.



Her er vi kommet godt og stille ind i det nye år. Hvis dagen idag, er en indikator for det nye år der venter, så tegner det rigtigt godt. Det var skønt at vågne op til solskin, og et nyt uberørt år. Det kunne da heller ikke gå hurtigt nok, med at komme en tur i haven for at nyde solen og den friske luft.
 Det er et stykke tid siden, jeg sidst sådan rigtigt har snuset rundt med næsen rettet mod jorden. Jeg skal da ellers lige love for at der er sket ting og sager, det hele pibler bare op af jorden og noget af det første der mødte mig var en hvid krokus klar til udspring. Det udløste så årets første, men nok ikke sidste collage fra min hånd.


Mange, foråret er snart på vej venner, hilsner herfra ;O)

mandag den 31. december 2012

Godt Nytår

Jeg ønsker hermed alle havenisser, havetosser og andet godtfolk, et godt og lykkebringende nytår.


Mange, jeg glæder mig til masser skønne have oplevelser her i haveblogland 2013, hilsner herfra ;o)

lørdag den 29. december 2012

Det er en mørk og stormfuld dag.......


Ja en perfekt dag til at bære julen ud. Lige så hyggeligt det er at pynte op i starten af december, lige så skønt er det atter at pakke julen ned.Juletræet er også kommet ud, brændovnen er lidt hårdt ved det. For mit vedkommende varer julen også fra sidste uge i oktober, hvor julen starter på arbejde. Heldigvis kan jeg godt lide julen, ellers var det vist heller ikke til at klare år efter år. Det er heldigvis så mørkt og gråt idag, at det kun bliver til nedpakning og støvsugning, rengøringen må vente til en dag med mere lys ;o).

Vasketøjskurven er fyldt og klar til at komme i kælderen



Alle indsamlede nødder, kogler og andet pynt ligger klar i træbakken til at blive gemt væk til næste år. Adventskransen der har fået ekstra grene og husløg stablet på, er også klar til at blive gemt væk. Jeg vil igen prøve at gemme alle mine echeveria og sætte dem i drivhuset til sommer.


























I mine få julefridage har jeg hygget mig i selskab med Tasha Tudor i hendes skønne have, jeg er heldigvis ikke færdig med at læse i den endnu. Manden min havde indfanget dette frøkatalog fra impecta fra postkassen, det havde han så fornøjet sig med og pakket ind, så det også lå under juletræet ;o).



Elles går jeg og nyder synet af denne skønne buket, som jeg fik af manden min igår. Der var lige en papirløs mærkedag der skulle fejres lidt, måske skulle buketten lige have haft lidt sølvdrys ;o). Det er så dejligt at få blomstergaver, det er så sjældent for som folk siger, du arbejder jo med det til dagligt .... tø hø, men netop derfor er det så dejligt, jeg elsker jo mit fag og at omgive mig med blomster ;o)


Mange, blæsende hilsner herfra ;o)

mandag den 24. december 2012

Glædelig Jul

 Julebordet er dækket, ænderne sveder i ovnen og resten af familien sidder og kigger Disney s juleshow. Jeg kan lige holde en lille pause hvor jeg så lige kan få ønsket alle i blogger familien en rigtig glædelig jul.



Julebordet er i år er inspireret af snestormen der ramte Danmark igår. Jeg anvender ofte denne bordløber som er lavet af fine grene og hvor jeg så pynter enkelt med de forhåndenværende materialer jeg har i overskud. Der skulle også have været hvide tulipaner snoet ind i dekorationen, men de blev glemt på arbejde ;O).


























En lille stemningscollage fra dagen igår hvor vi hyggede med fremstilling af konfekt, pyntning af juletræ og indpakning af de sidste julegaver


Mange julehilsner herfra til alle. Jeg håber i alle får nogle fantastiske  juledage med familie og venner.

Glædelig jul hilsen Heidi

søndag den 23. december 2012

Julekort

I dag klokken 12 sænkede julefreden sig her på matrikelen. Da fik jeg som den sidste her i huset nemlig juleferie, og har nu fri de næste tre dage. Det var et helt fantastisk ruskvejr at køre hjem i, heldigvis skulle jeg da ikke så langt,da det var spejlglat. Jeg skyndte mig straks hoppe i en masse varmt tøj og så ellers ud og nyde vejrets rasen. Nu er snevejret ved at stille af, men det blæser stadigt en hel pelikan. Så nu står det på indendørshygge resten af dagen. Juletræet er lige blevet pyntet og senere skal vi lave konfekt. Datteren min er begyndt på at bage pebernødder så julestemningen er vel ankommet hertil.


Mange, jeg håber i er ved at være klar til at julehygge, hilsner herfra ;O)

søndag den 9. december 2012

Pigeon Feberen....

Er nok en af de mest smittefarlige virus her i december. Den har efterhånden bredt sig til hele landet, og jeg er også blevet smittet. Igår fik jeg købt en bakke æbler som er blevet hængt op ude idag. Alle træerne i vores have er så høje, at de ikke er egnede til formålet. Derfor valgte jeg at smykke den opstammede sommerfuglebusk med æblerne. Jeg skulle nok have købt to bakker æbler, for at de rigtigt ville komme til deres ret, men nu må vi se om jeg får det gjort.


Den varslede snestorm mærkede vi heldigvis ikke så meget til her hos os, men det har været tøvejr idag så det er ret spændende at færdes ude, nu hvor det atter fryser. Lyset var desværre ikke så fint idag, så det var svært at fotografere æblerne, men de er der.

Mange, feberramte, hilsner herfra ;O)