Sider,

lørdag den 17. november 2012

Det duftede af gran....

  i hele kælderen, da jeg idag efter arbejde fik startet på de årlige kirkegårds dekorationer og ranker til at lægge rundt gravsten. Den første bliver hentet imorgen, så det var vist også på tide at komme igang. Jeg kunne ikke have valgt en bedre dag at starte, for hvor har det dog været modbydeligt koldt. Så det var dejligt at stå og arbejde ved brændeoven i kælderen, mens jeg fodrede den med gran afklip og masser af brænde ;O).
 Nu skal jeg jo nok lige passe lidt på med hvad jeg skriver, men jeg har nogle faste aftagere, som hvert år donerer lidt til min julegave kasse ;O)

Da jeg var færdig med ranken som bliver hentet imorgen, gik jeg igang med et mos hjerte. Jeg vil vise hvordan det er lavet, det er let og lige til at gå til ;O). Da jeg samlede mos i efterårsferien, vidste jeg godt at det skulle laves og sørgede for at få nogle store plader med hjem. Først  formes et hjerte med mos siden nedad, derefter rulles mospølser som lægges ovenpå for at give fylde til hjertet.























                 
                                       Jeg lægger også et par bambuspinde på, for at gøre det mere stabilt.



Igen en hel plade mos til at dække, og så derefter begynder man at forme.  Når man har den facon man bedst kan li, skal der vikles masser af, helst grøn ståltråd der ikke ruster så hurtigt omkring, så hjertet bliver fast og stabilt. Hjertet til højre er ikke færdigt, men jeg har ingen billeder af det færdigformede hjerte uden pynt.


 Øhh for lige pludselig var hjertet  færdigt, og jeg havde helt glemt at tage billeder undervejs. Men jeg har pyntet det med norman og nobilisgran, efeu, småbladet buksbum og sat et par store silkeroser i, samt afsluttet med lærke grene og fyrkogler. Fordelen ved dette mos hjerte er at du kan stikke dine grene direkte i mosset ( husk at fjerne nåle og blade så det er ren stilk der stikkes i).  Grene og kogler kan let fæstnes med ståltråd. Hjertet her er ret stort, men kan laves i alle størrelser og pyntes efter lyst, og sagtens bruges til så meget andet end kirkegårds pynt.



Jeg er ikke meget for at anvende silkeblomster og andet kunstigt i mit arbejde, men disse roser og små æbler (kommer om lidt), er så godt lavet at de er sluppet igennem censuren ;O)



Da bordet skulle ryddes for rester, lavede jeg denne krans bundet uden nogen tanke på opbygning, en dejlig rodet affære. Den skal med samme donation som hjertet ;O) 


I morgen skal der fortsættes, der er stadig otte ranker og flere dekorationer som venter på at blive doneret bort, jeg skal prøve at huske på at tage lidt billeder.

Mange, det kommer også til at dufte af gran imorgen, hilsner herfra ;O)

torsdag den 15. november 2012

Ja ja lidt sent men

Billederne er fra igår hvor jeg havde fri. Det var gråt men rigtigt mildt og næsten vindstille så missionen var at nedlægge løg. Jeg syntes hver gang det lykkes at tømme nogle poser, ja så er der sneget sig flere i kassen. Ja men når de nu sælger dem til jydepriser så må jeg jo slå til ;O). 



Havebord og stole er flyttet i drivhuset, så nu er alle mine små staudlinger kommet op fra fliserne. Det er første gang jeg prøver med staudefrø, så jeg er lidt usikker på om de kan klare sig, hvis det bliver en hård vinter, måske skal jeg gi dem lidt bobleplast til at holde varmen med ?. Ja jeg må forsøge mig lidt frem "so far so good" men jeg må vist hellere vente med at evaluere min susces indtil foråret ;O)



  Mens jeg gik og rodede med løg, næste års drømme og meget andet, fik jeg øje på majsrødderne. Jeg syntes de ligner nogle, der helst ikke vil få jord på sig og blive beskidte, men helst vil svæve over beddet. Vi fjerner dem først til foråret, så de kan stå og rasle med deres tørre blade vinteren igennem.


Nede i vores brændestak har vi et helt univers af skønne træsvampe, måske lidt fjollet men jeg kan falde helt i svime over deres mangfoldighed og variation, små mirakler. Ja det kan godt være du ryster lidt på hovedet, men jeg drages ;O)


 Mange, jeg ville hellere haft fri i dagens solskinsvejr, hilsner herfra ;O)

lørdag den 10. november 2012

Gråt men Tørt...

Ja det blev jo ikke ligefrem det fine lørdagsvejr som jeg havde satset på, men på med al tøjet og udenfor med mig. Det første der sprang mig i øjnene da jeg kom ud var denne hvide høstanemone der stadig holder skansen med få blomster. På græsplænen er der også stadig masser af bellis der nyder godt af det milde vejr.


























Det var helt klart lettest at holde varmen ved at lave lidt, så jeg fik revet en stor del af græsplænen for bladguld og lagt det i bedene. Jeg fik også lagt flere blomsterløg, der bliver da heldigvis færre og færre poser i kassen med løg, så et løglægnings nap mere og jeg er i mål. Nu er tøsebedet færdigt og puttet for vinteren
























                   
                               Der er også stadig lathyrus  knopper på vej, gad vide om de når at komme i blomst.

























                                                   Den hvide løvemund blomster også stadigt upåvirket af årstiden.
























                                                                                    Moskuskatost og timian blomst.


























Da det jo ikke kunne være arbejde det hele, måtte jeg jo også bare snuse lidt rundt for at kigge lidt på tingenes tilstand, og sørme om jeg ikke mødte disse utålmodige løgvækser der allerede var kommet frem. Det ene hold spirer er vintergækker men er lidt i tvivl om hvad de første er. Det er da grov nok at man ikke kan nå at få lagt de sidste løg inden de første melder sin ankomst ;O).























                               
                                      Fjerbusken vil heller ikke stå tilbage, og sender fine skud op.


























Det meget fugtige efterår har sat godt skub i mosvæksten på en af de gamle æbletræer, dejligt når naturen selv hjælper med til skabe julestemning i haven.


























Lidt stemingsbilleder fra den nyrevne græsplæne, hvor alle æblerne nu er væk. Stor tak til svigerfar, der egenhændigt har bortskaffet dem, mens vi var på arbejde ;O). Det eneste sted der stadig ligger æbler er i sandkassebedet hvor fuglene nyder godt af dem.















Årets to sidste æbler på den gamle kæmpe, der virkelig har overgået sig selv med æbler i år.




Jeg håber i alle får en god aften måske med andesteg. Vi venter med anden til i morgen, da undertegnede endnu engang skal lægge et år til den i forvejen hastigt stigende alder ;O), uhhha hvor tiden dog iler afsted.


Mange, 53 år nogle timer endnu, hilsner herfra ;O)



søndag den 4. november 2012

Ælle Bælle ....

Ja her er der stadig opgaver nok at tage fat på i haven, så på denne helt fantastiske dag med sol og vindstille, var det bare med at komme ud for at nyde og yde..... Ja den helt store beslutning var så lige hvor jeg skulle yde, det blev terrassen der vandt idag, jeg har fået tømt altankasserne og fjernet de visne sommerblomster.



Uhh mit kamera er begyndt at sige underlige lyde og lave dårlige farver, så nogle af billederne er lidt underlige farveløse øv  øv øv ;o(. Godt jeg snart har fødselsdag, så er det vist penge til nyt kamera der står øverst på ønskesedlen.



Der er stadig gang i de dobbelte marguritter og verbena er også begyndt at blomstre igen. Jeg nøjes med at klippe planterne ned istedet for at rykke dem op, rødderne hjælper med til at holde de fyrtoppe der skal sættes i altankasserne på plads. Til foråret bliver jorden atter udskiftet, jeg har før oplevet i milde vintre at nogle planter har overvintret på den måde, det er dog ikke noget jeg satser på.


Så er der kommet fyr i altankasserne, og bænken er flyttet over til foderpladsen. Bænken er blevet vinter pyntet og lyset i lanternen brænder i døgndrift. Det er så dejligt når, man bliver mødt af et lille lys i mørket når man kommer ned i køkkenet om morgenen.



 Jeg har sat grå mos i sprækkerne på bænken, nu må vi så se om fuglene kan lade det sidde. Men hvis de kan bruge det er, det også ok. I den aflange zink potte har jeg lagt gran, lav og lærkegrene. Hyacinterne er taget ud af deres potte og jeg har sat en træpind op i løget, og sat dem ovenpå jorden, så de ikke rådner så let, hvis det skal blive ved med at regne så meget.





































                                  Min dobbelte levkøj blomster stadigt fint ,og har fået love at blive stående.























                 Hellichrysum afklip fra altankasserne og en klokkeranke der stadig skyder fint, dog uden knopper.


























Det lille zinkbord er også blevet flyttet og gjort vinter klar, jeg flytter lidt rundt på tingene, så de bedst kan nydes indefra.


















































Jeg opdagede også denne krukke med mit lille magnolietræ, der var da vist aldrig blevet boret huller i den, så jeg må vist lige have gang i en rednings aktion inden den drukner helt, hvis skaden ikke allerede er sket.


























Jeg har købt denne skønne cypres Arizonica Glauca og en blød enebær. Nu kan de så pynte op her på terrassen og til foråret kan de så blive plantet i haven.

























Mange, jeg håber at solen også har besøgt dig idag, hilsner herfra ;O)