Sider,

fredag den 12. juni 2015

Så blev det sommer

Det lange våde kolde og blæsende forår, med masser af dræbersnegle og spiste planter, tog næsten helt pusten og haveglæden fra mig. Mit kamera er for anden gang, i løbet af den sidste måned sendt til reparation... rigtigt øv, men nu har jeg fundet mit gamle kamera frem fra gemmerne, Det er ustabilt og udslidt men de første sommerblomster og varmere temperaturer har endelig vækket min kamera klikfinger, så nu skal sommeren indfanges.

Første blomst i mine blomsterkørvel er sprunget ud, og nøjs hvor er den smuk. Det bliver ikke sidste gang jeg skal så dem.



Et kig oppe fra terrassen, hvor især mine smukke Deutzia tiltrækker sig min opmærksomhed.



 De er bundet op på kraftige jernstænger, så de dækker det triste stakit mest muligt. 



Imellem står to tårne af rionet med klematis alpina og slyngrosen Giardina. Det bliver anden sommer for tårnene og planterne gror i vildskab, så måske bliver de allerede dækket i år.




Ved pause bedet står jakobsstiger og alium i fuld flor, det er altså et smukt pauseudsyn.



Her blomstrer de blå prærieliljer jeg lagde sidste efterår også, der er kommet tre helt lyse og en enkelt mørk. Fint miks og jeg håber på de vil brede sig lidt.




Mine hosta har virkeligt nydt det kolde våde forår. De er kæmpe store og denne ene er helt uden snegleangreb.



Lupin Noble Maiden og akeleje green appels er også kommet igang.


Ornithogalum i fuld flor.




Her har vi endnu ikke helt sluppet forårets flor, så jeg nyder de sidste tulipaner inden varmen tager dem.





Æbletræet med blomstende rubens montana, der bliver efterfulgt at rosenholm rosa.



Smukke klematis blomster.



For foden af træet ligger tøsebedet, der nu endelig er ved at vågne op med smukke blomster igen.



Efter blomstring skal jeg vist efter pileurten,der breder sig lystigt. Men først skal synet nydes i fulde drag.



Den rosa bjerghulsvøb har jeg især en stor svaghed for.



Første blomst i denne smukke mørke storkenæb, som er en gave fra fru Høneballe. Den står i selskab med en masse skønne lilla valmuer som også kommer derfra. Det er så dejligt, når højt værdsatte gaver kommer igen år efter år.


Det var lidt af det, som jeg går og nyder i fulde drag i disse dage. For hold da helt op, hvor har jeg ventet efter sommer sol og blomster i haven igen.

Mange solrige og rigtig god weekend til alle, hilsner herfra ;)

8 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Ja du har da haft lidt af hver, der kunne tage det gode humør. Godt du har fundet det gamle kamera frem, så vi kunne høre lidt fra dig igen og nyde dine smukke billeder.
    Snegle trækkes jeg også med, men mit kamera fungerer heldigvis. Lus i roserne kan jeg også bidrage med :)
    Håber du snart får dit kamera igen.

    SvarSlet
  2. Godt at du fik det gamle camera fundet frem, så vi lige kunne få en tur rundt i din smukke have. Der ser fortryllende ud :) Deutzia er da klart sin opgave værdig! Jeg kommer i tanker om at jeg også har plantet en lille bjerghulsvøb ud i et af bedene, den må jeg vist lige have tjekket op på.
    Pileurten er så fin, men den skal selvfølgelig ikke bestemme det hele.
    God lørdag.

    SvarSlet
  3. Hej Heidi Tak for turen rundt i din smukke have. Det er altid spændende med en virtuel tur. Du har mange smukke planter og skønt og frodigt er der også. Yndige prærieliljer og din hosta, Wau den er flot. Gid weekend kh Tina

    SvarSlet
  4. Tak for kigget i din dejlige have :-)
    Godt du har dit gamle kamera, når det andet strejker.

    SvarSlet
  5. Hej Heidi.Skønne billeder fra din have.....................er vild med kikket oppe fra din terrasse.
    Lidt surt med dit kamera.Men synes nu er det er dejlige billeder du viser.
    Her er alle mine hosta også enorme i år.men prærieliljerne slut for to uger siden.
    Din blomsterkørvel er da bare en skønhed..................har også sået dem i år.Men de er ikke så store endnu.
    Men nu er det tid til alle vores klematis og roser....................skøn tid.
    Rigtig god søndag knus Jette

    SvarSlet
  6. Hej Heidi. Det er da ærgerligt at du har lidt problemer! Men godt, at dit gamle kamera kan endnu. Det er flotte billeder. Jeg tror, jeg er heldig, for jeg har kun set en snegl indtil nu, men kigger efter dem jævnligt! Dine hostaer er store og flotte.

    SvarSlet
  7. hej heidi.endelig kommer det bilder fra dig.
    jeg nyder i fulle drag .jeg följer med i alt du sender.
    en stor kram..

    SvarSlet
  8. Du har vel nok en spændende have. Man ser slet ikke sneglens invasion på dine dejlige billeder. I en stor have er der jo nok til både snegle og mennesker, bare man tager en tur med saksen efter regn.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen