Sider,

søndag den 22. juni 2014

Det blæser stadig og en handicappet plante.

 Nu kan det altså snart være nok med al den blæst. Bedene tørrer næsten hurtigere ud, end jeg kan nå at vande og alle de fine blomster motiver, er snart blæst helt ned mod jorden, så det er ret begrænset hvad der bliver taget af billeder i disse dage.

Jeg var dog lige ude på terrassen og indfange et par billeder af harehalerne. De er meget dekorative og jeg er rigtigt glad for at ha dem på terrassen. De giver et dejligt vildt look til krukker og altankasser og vejer smukt i blæsten.



Plantene på altanen er efterhånden snart de eneste, der er helt upåvirket af vandmanglen.


























De bliver vandet dagligt, og er frodige og fine. En stor del af dem er frøplanter fra i år, og det er dejligt at de allerede er så store. De har helt klart nydt godt af alle de solskinstimer vi har haft.



Det er straks værre nede i haven, hvor græsplænen nu også viser tydelige tegn på vandmangel.



 Nu ved jeg ikke, om man kan kalde planter for handicappede, men disse hvide campanula opfører sig meget mærkeligt i år. En del af stænglerne er helt flade og deforme, knopperne er vokset sammen til kæmpeknopper. Det er sikkert en sygdom der er på spil, men det ser meget dekorativt ud, med alle de sjove knopper og blomster.


Selvom jeg håber på at regnen snart kommer denne vej, må den gerne holde sig væk tirsdag hvor yngste sønnen bliver student og på onsdag skal de ud og køre i hestevogn. Ja det er jo ikke let med så modstridende ønsker, men regn om natten og sol om dagen, så siger jeg gerne JA TAK  ;)

Mange, nu er huset studenter klar, hilsner herfra ;)

4 kommentarer:

  1. Håber som dig at der snart må dukke regn op.
    Jeg vil også gerne have det om natten, der gør det bedst gavn.
    Ja og blæsten må gerne forsvinde.

    Ha`en god aften.
    Hilsen Bente

    SvarSlet
  2. Ja det er meget deprimerende at gå rundt derude nu, blæsten er til at blive tosset af, solen skinner, og det hele tørrer vanvittig hurtigt ud. Selvom jeg lige har vandet mine rhodoer, tog Bent turen til nogen af dem til aften, selv han kunne se, at de manglede vand. De lover vand til weekenden, da skal jeg have åben have, men der er såmænd ikke noget at se på alligevel, når det er så tørt.
    Din campanula ser godt nok lidt spøjs ud. Jeg synes, at dagliljerne er sygdomsramte i år, også deres knopper ser underlige ud.

    SvarSlet
  3. Hej Heidi.Ja !! kan jo læse på bloggen at der er rigtig mange haver der mangler vand.Og selvom vi fik en pæn dyne sidste uge er her stadigt tørt mange steder.
    Dejlige billeder med de blå og hvide blomster..........og pyt med den hvide campanula..............den ser da bare sjov ud.
    Tillykke med sønniken...........håber de får en god dag uden for meget regn...
    Har selv fødselsdag i morgen..............så jeg vil da også gerne have tørvejr.
    Knus Jette

    SvarSlet
  4. Hej Heidi. Jeg håber du får hvad du ønsker: Regn om natten og sol om dagen. Tillykke med din søn. Det er en stor dag! Det ser interessant ud med din klokkeblomst. Jeg kan se, at dine frølinger også er groet godt. Ja du har nok ret, at det skyldes alle de solskinstimer vi har fået indtil nu.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen